Annonce
Assens

Bente holder jul for alle i forsamlingshuset

Bente Sørensen, værtinde i Verninge Forsamlingshus, håber, at mange vil være med, når hun inviterer til juleaften 24. december i forsamlingshuset. Foto: Nina Vibe Petersen
Verninge Forsamlingshus danner rammen om en rigtig juleaften med julemad, dans om juletræet og hygge om aftenen 24. december.

Verninge: Når Bente Sørensen inviterer til juleaften 24. december, er det selvfølgelig efter foreskrifterne med and, rødkål, risalamande og dans om et julepyntet træ.

Men hendes juleaften skiller sig alligevel ud fra mængden. På den rigtig gode måde.

Bente Sørensen er nemlig værtinde i Verninge Forsamlingshus, og hun har besluttet, at juleaften i år ikke skal fejres derhjemme, men i forsamlingshuset. Og at det ikke kun er familien, der er inviteret, men alle.

- Jeg kan godt tænke mig at holde jul for dem, der har lyst. Store som små, unge som gamle, siger Bente Sørensen, der derfor åbner dørene til Verninge Forsamlingshus klokken 17.

- Så kan de hygge og snakke lidt, og så regner jeg med, at vi spiser klokken 18. Det er selvfølgelig det traditionelle med andesteg og hvad dertil hører og risalamande. Så bliver der mandelgaver, og vi skal danse om juletræet, have kaffe og julegodter og bare hygge bagefter, så længe folk har lyst, forklarer Bente Sørensen.

Annonce

Juleaften

Verninge Forsamlingshus holder 24. december juleaften for alle, der har lyst.

Dørene åbnes klokken 17, og en times tid senere serveres der and med alt det traditionelle tilbehør. Naturligvis følges der op med risalamande - og mandelgaver - inden der danses om juletræet, og der serveres kaffe og julegodter.

Der serveres sodavand, vin og øl - de to sidstnævnte også uden alkohol.

Alle kan deltage i juleaftenen - det vil sige, at man ikke behøver være ensom eller økonomisk trængt for at deltage. Man skal bare have lyst til at tilbringe en hyggelig juleaften sammen med folk, man måske ikke kender i forvejen.

Det koster 50 kroner at deltage.

Hvis man vil være med, skal man melde sig til senest 21. december. Tilmelding kan ske til forsamlingshusets værtinde Bente Sørensen på enten mail bente@verningeforsamlingshus.dk eller telefon 2639 3233. Bente Sørensen svarer også gerne på spørgsmål om arrangementet. /nvpe

Giver af sig selv

Det er Bente Sørensen selv, der er kommet på ideen om at holde juleaften i forsamlingshuset.

- Jeg har gået med den i lang tid. Jeg har tit snakket med mine børn om det – de er voksne nu – og de synes, det er en megagod ide, og min kæreste synes også, det er en god ide. Nu har jeg så forsamlingshuset, hvor jeg driver min forretning, så det er nu, jeg gør det.

- Jeg vil gerne bruge mig selv på denne måde. Jeg har faciliteterne, og jeg kan godt lide at lave mad. Og så har jeg overskud til det, nu hvor jeg har voksne børn, som gerne vil deltage, fortæller Bente Sørensen, der ikke før har holdt juleaften på denne måde, men kan huske juleaftener fra barndommen med mange omkring bordet.

- Førhen var vi mange til jul på gården hos min farmor og farfar. Der var vi 15-20 stykker, for der samledes vi fra nær og fjern.

Åbent for alle

Der er også en anden grund til, at Bente Sørensen vil holde juleaften med familien og folk, hun ikke kender på forhånd.

- Jeg kunne godt tænke mig at komme ud over julegaveræset, for jeg synes ikke, det er det vigtigste i julen. Jeg vil hellere bare have, at vi er sammen og hygger os med god mad.

- Det handler om at være sammen. Det er guld værd i forhold til gaver. For mig kan de være lidt lige meget. Jeg giver gaver til mine børn, men det er bare ikke altafgørende for, om det er en god juleaften, mener Bente Sørensen.

Og den tanke er andre med på. Siden Bente Sørensen begyndte at reklamere for arrangementet på Facebook, er hun blevet ringet op af en mand, der vil levere et juletræ, mens en anden mand sørger for, at julemusikken vil akkompagnere middagen.

- Folk er med på den, siger Bente Sørensen, der har fået de første tilmeldinger.

Som tingene står nu, bliver de 20 omkring bordet - inklusiv Bente Sørensen og hendes familie.

- Folk skal lige have lov til at tænke lidt over det, og så skal de nok komme. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Og folk er også begyndt at melde sig til. Det er rigtig dejligt.

- Der er plads til mange. Forsamlingshuset kan rumme 150 mennesker. Lige nu er vi omkring 20, og det er fint. Bliver 30, 40, 50 er det også fint. Alle er så velkomne, siger Bente Sørensen og understreger, at man ikke behøver være alene juleaften eller i pengenød for at deltage.

- Det kan også være ægteparret, som ellers skulle have siddet alene, fordi børnene er hos svigerfamilien, peger hun på.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce