Annonce
Sport

Benoot dedikerer Danmark Rundt-etapesejr til afdød kollega

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Den belgiske cykelrytter Tiesj Benoot vandt onsdag 1. etape af PostNord Danmark Rundt og ærer Bjorg Lambrecht.

Den belgiske Lotto Soudal-rytter Tiesj Benoot dedikerer sin sejr på 1. etape af Danmark Rundt til sin afdøde holdkammerat og landsmand Bjorg Lambrecht.

Lambrecht mistede livet som følge af en leverskade efter sit styrt i cykelløbet Polen Rundt for to uger siden.

- Det vigtigste i dag var, at vi kunne vinde for Bjorg. De sidste uger har følelsesmæssigt været meget hårde, og jeg er glad for, at jeg kan ære ham på denne her måde, siger Benoot.

Han fortæller, at holdet har talt meget sammen om Lambrecht, inden rytterne onsdag tog hul på 1. etape af Danmark Rundt, der startede og sluttede i Silkeborg.

- Det har en rigtig stor indflydelse på holdet. Vi bor nærmest sammen. Vi har et tættere forhold end almindelige kolleger, og han var mere end en kollega, han var også en ven.

- Det var hårdt at se ham dø i noget, han kunne lide, og som vi alle kan lide, og som var hans job. Jeg følte mig ekstra motiveret derude i dag. Jeg ville gerne vinde den her etape for ham, og jeg er glad for, at jeg kunne gøre det.

- Man ved aldrig, hvordan man reagerer på sådan noget, og hvordan kroppen reagerer. Efter begravelsen havde jeg nogle meget hårde dage. Men jeg fik noget ekstra power i dag på grund af det, siger belgieren.

På opløbsstrækningen i Silkeborg udnyttede han et tøvende felt, og til sidst kunne han vende sig om og trille først over målstregen efter et perfekt timet angreb.

- Det var den perfekte opskrift. Jeg synes, at alle drengene på holdet arbejdede godt, siger Benoot.

En af "drengene" er den 21-årige Rasmus Byriel Iversen. Han var også glad for sejren på 1. etape.

- Vi havde flere kort at spille på i dag, der alle var stærke. Vi prøvede allerede at splitte feltet derude med 50 kilometer igen og bare gøre løbet så hårdt som muligt, fordi vi har så mange stærke ryttere.

- Det forløb mere eller mindre perfekt, siger danskeren.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

112

Politi i aktion ved boligblok i Middelfart

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Annonce