Annonce
Odense

Begrænsning virker ikke: El-løbehjul kører stadig med fuld fart i gågaden

De nye løbehjul burde ikke kunne køre i gågaden i Odense - men det kan de. Arkivfoto: Jens Thaysen/Scanpix
Voi, der som første firma satte løbehjul på gaderne i Odense, kan stadig ikke få det system til at virke, som skal begrænse farten i gågaderne.

- Fra på mandag er det slut med hurtigt kørende el-løbehjul i gågaden.

Sådan lød det fredag i sidste uge fra Jacob Juhl Harberg, der er kontorchef i Letbane, Vej og Parkering hos Odense Kommunes By- og Kulturforvaltning. Kontorchefens udtalelse var baseret på de forsikringer, han havde fået fra firmaet Voi, der 1. juli sendte de første el-løbehjul på gaden i Odense.

Men det såkaldt geo-fencing-system, der skulle begrænse farten på løbehjulene på udvalgte steder, virker ikke rigtig. Så der er stadig ikke kommet styr på løbehjulene i gågaden, lyder det nu fra By- og Kulturforvaltningen.

- Vi har haft en medarbejder nede for at teste, om det virker. Og det gør det tilsyneladende ikke, konstaterer Helle Ejsing fra Letbane, Vej og Parkering.

Hun oplyser, at Odense Kommune fortsætter dialogen med Voi. Kommunens krav er stadig, at det ikke skal være muligt for løbehjulene at køre hurtigere end gåhastighed svarende til fem kilometer i timen i gågaderne.

Ifølge Helle Ejsing er det Odense Kommunes opfattelse, at Voi gør, hvad firmaet kan for at få løst problemet.

- Vi har ingen grund til at tro andet, end de gør deres bedste for at få det bragt i orden, siger hun.

Avisen har uden held forsøgt at få en kommentar fra Vois kommunikationskontor i Stockholm.

Det tyske firma Tier, der på mandag sender 440 el-løbehjul på gaden i Odense, oplyser, at deres løbehjul ikke ville kunne køre hurtigere end fem kilometer i timen i gågaderne.

Annonce
De nye løbehjul burde ikke kunne køre i gågaden i Odense - men det kan de. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Annonce