Annonce
Kerteminde

Bedstemor og børnebørn besøger hver uge en død sæl: Det er vigtigt at lære børnene om naturen og døden

Siden den døde sæl blev anbragt i akvariet, har Helle Hansen en gang om ugen taget sine børnebørn med hen for at se, hvor langt krabber og søstjerner var nået med at spise den. Her er det Gustav og Frederik, der interesseret kigger på "oprydningen". Foto: Helle Nordström
Fjord & Bælts udstilling Livet i døden har sikret godt billedsalg, og den har i hvert fald fem trofaste stamkunder, der vender tilbage uge efter uge for at se udviklingen.

Kerteminde: - Det er sjovt at følge, at sælen bliver spist, siger otte-årige Gustav.

- Ja og lidt ulækkert, og vi har lært, at søstjerner spiser ved at puste maven ud, tilføjer fire-årige Melina.

Gustav og Melina har sammen med Frederik og Marius fulgt Fjord & Bælts levende udstilling Livet i Døden, siden den startede med, at en selvdød sæl i april blev anbragt i et akvarium sammen med "havets skraldemænd", det vil sige primært krabber og søstjerner.

De er alle fire Helle Hansens børnebørn, og det er hende, der tager dem med på Fjord & Bælt en gang om ugen.

- Jeg har haft årskort til Fjord & Bælt i fem år og taget børnebørn med, for jeg synes, det er utroligt vigtigt, at lære børnene om dyr. Og da de så lavede den her udstilling om Livet i Døden, blev vi enige om, at den ville vi følge. Så jeg kommer to gange hver uge, om mandagen med de store og om torsdagen med de små, fortæller Helle Hansen, fra Ladby, der er sygeplejerske.

Annonce

Billetsalget går strygende

Gæsterne kan godt lide at se, hvordan en død sæl ikke er værdiløs, men derimod livsgrundlag for blandt andet krabber og søstjerner. I hvert fald efter billetsalget at dømme: Fjord&Bælt har i år solgt 11% flere billetter end på samme tid sidste år.

- Gæsterne kan også godt lide at få fortalt om det, de ser i centeret, fortæller kommunikationsleder Mads Dirckinck-Holmfeld .

- Vi har det sidste års tid haft gang i en brugerundersøgelse, og det gæsterne især fremhæver er, hvordan man bliver taget i hånden af formidlerne. Det er jo netop sådan, vi driver vores udstillinger i dag: Kustoden er død, formidleren længe leve. Personalet er der ikke for at slå folk over fingrene, men for at fortælle de gode historier.

Da Andy sked på Marius' ben

Gustav synes, at det er sjovt, at se sælen blive mindre og mindre, medens Frederik, der også er otte, afslører, at han nu bedre kan lide at lave krabbevæddeløb. Alle fire børnebørn synes, det er sjovt at komme med bedstemor på Fjord & Bælt en gang om ugen, selvom fire-årige Marius bestemt ikke syntes, at det var sjovt dengang, mågen Andy sked på hans ben. Men kusine Melina tilføjer, at det nu også var lidt sjovt.

Børnebørnene samles om akvariet med den døde sæl, der efterhånden ikke er så meget tilbage af.

- Bedste prøv lige at komme herhen, for der ligger noget lidt mærkeligt noget, hvad er det?, spørger Frederik og peger ned på sandbunden under sælen. Her vrimler det med krabber og søstjerner og flyder med afpillede knogler.

- Jeg er ikke helt sikker, men jeg tror, at det er brusk. Og det, der ligger ved siden af, det er et skulderblad.

Helle Hansen udnytter sin fordel som uddannet sygeplejerske til at sætte børnebørnene ind i anatomien, og de suger interesseret til sig.

Udstilling i konstant udvikling

- En af de første gange, vi var her, var sælen flydt op til overfladen, fordi tarmene var fyldt med gasser. En medarbejder løftede glaslåget, for at komme til at tøjle sælkroppen til et anker. Det lugtede ganske forfærdeligt, men børnene - det var de to store - var alligevel så interesserede, at de holdt lugten ud for at se, hvad der foregik, fortæller Helle Hansen.

Gustav og Frederik kan tydeligt huske den stank, og de beskriver det hjerteligt med ord, vi ikke kan trykke i avisen.

Livet i Døden er den første udstilling, Fjord & Bælt nogensinde har lavet, hvor der hele tiden er en udvikling - ovenikøbet en, de ikke selv har fuld kontrol over. Det er op til krabberne og søstjerne at skabe "action". Det er naturen, der går sin gang.

- Jeg synes, at det er supergodt at lære børnene, at når et dyr dør, så kommer det til gavn for andre dyr. Det er vigtigt, at børnene får den naturlige proces med, siger Helle Hansen.

Det er meget godt med Livet i Døden, men der er nu ikke noget som et krabbevæddeløb, og Frederiks krabbe var hurtigst denne gang, så han kom øverst på skamlen. Marius står på andenpladsen og Gustav tager tredjepladsen, medens Melina tager den trygge plads på bedstemor Helle Hansens arm. Foto: Helle Nordström
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce