Annonce
Kerteminde

Bedstemor og børnebørn besøger hver uge en død sæl: Det er vigtigt at lære børnene om naturen og døden

Siden den døde sæl blev anbragt i akvariet, har Helle Hansen en gang om ugen taget sine børnebørn med hen for at se, hvor langt krabber og søstjerner var nået med at spise den. Her er det Gustav og Frederik, der interesseret kigger på "oprydningen". Foto: Helle Nordström
Fjord & Bælts udstilling Livet i døden har sikret godt billedsalg, og den har i hvert fald fem trofaste stamkunder, der vender tilbage uge efter uge for at se udviklingen.

Kerteminde: - Det er sjovt at følge, at sælen bliver spist, siger otte-årige Gustav.

- Ja og lidt ulækkert, og vi har lært, at søstjerner spiser ved at puste maven ud, tilføjer fire-årige Melina.

Gustav og Melina har sammen med Frederik og Marius fulgt Fjord & Bælts levende udstilling Livet i Døden, siden den startede med, at en selvdød sæl i april blev anbragt i et akvarium sammen med "havets skraldemænd", det vil sige primært krabber og søstjerner.

De er alle fire Helle Hansens børnebørn, og det er hende, der tager dem med på Fjord & Bælt en gang om ugen.

- Jeg har haft årskort til Fjord & Bælt i fem år og taget børnebørn med, for jeg synes, det er utroligt vigtigt, at lære børnene om dyr. Og da de så lavede den her udstilling om Livet i Døden, blev vi enige om, at den ville vi følge. Så jeg kommer to gange hver uge, om mandagen med de store og om torsdagen med de små, fortæller Helle Hansen, fra Ladby, der er sygeplejerske.

Annonce

Billetsalget går strygende

Gæsterne kan godt lide at se, hvordan en død sæl ikke er værdiløs, men derimod livsgrundlag for blandt andet krabber og søstjerner. I hvert fald efter billetsalget at dømme: Fjord&Bælt har i år solgt 11% flere billetter end på samme tid sidste år.

- Gæsterne kan også godt lide at få fortalt om det, de ser i centeret, fortæller kommunikationsleder Mads Dirckinck-Holmfeld .

- Vi har det sidste års tid haft gang i en brugerundersøgelse, og det gæsterne især fremhæver er, hvordan man bliver taget i hånden af formidlerne. Det er jo netop sådan, vi driver vores udstillinger i dag: Kustoden er død, formidleren længe leve. Personalet er der ikke for at slå folk over fingrene, men for at fortælle de gode historier.

Da Andy sked på Marius' ben

Gustav synes, at det er sjovt, at se sælen blive mindre og mindre, medens Frederik, der også er otte, afslører, at han nu bedre kan lide at lave krabbevæddeløb. Alle fire børnebørn synes, det er sjovt at komme med bedstemor på Fjord & Bælt en gang om ugen, selvom fire-årige Marius bestemt ikke syntes, at det var sjovt dengang, mågen Andy sked på hans ben. Men kusine Melina tilføjer, at det nu også var lidt sjovt.

Børnebørnene samles om akvariet med den døde sæl, der efterhånden ikke er så meget tilbage af.

- Bedste prøv lige at komme herhen, for der ligger noget lidt mærkeligt noget, hvad er det?, spørger Frederik og peger ned på sandbunden under sælen. Her vrimler det med krabber og søstjerner og flyder med afpillede knogler.

- Jeg er ikke helt sikker, men jeg tror, at det er brusk. Og det, der ligger ved siden af, det er et skulderblad.

Helle Hansen udnytter sin fordel som uddannet sygeplejerske til at sætte børnebørnene ind i anatomien, og de suger interesseret til sig.

Udstilling i konstant udvikling

- En af de første gange, vi var her, var sælen flydt op til overfladen, fordi tarmene var fyldt med gasser. En medarbejder løftede glaslåget, for at komme til at tøjle sælkroppen til et anker. Det lugtede ganske forfærdeligt, men børnene - det var de to store - var alligevel så interesserede, at de holdt lugten ud for at se, hvad der foregik, fortæller Helle Hansen.

Gustav og Frederik kan tydeligt huske den stank, og de beskriver det hjerteligt med ord, vi ikke kan trykke i avisen.

Livet i Døden er den første udstilling, Fjord & Bælt nogensinde har lavet, hvor der hele tiden er en udvikling - ovenikøbet en, de ikke selv har fuld kontrol over. Det er op til krabberne og søstjerne at skabe "action". Det er naturen, der går sin gang.

- Jeg synes, at det er supergodt at lære børnene, at når et dyr dør, så kommer det til gavn for andre dyr. Det er vigtigt, at børnene får den naturlige proces med, siger Helle Hansen.

Det er meget godt med Livet i Døden, men der er nu ikke noget som et krabbevæddeløb, og Frederiks krabbe var hurtigst denne gang, så han kom øverst på skamlen. Marius står på andenpladsen og Gustav tager tredjepladsen, medens Melina tager den trygge plads på bedstemor Helle Hansens arm. Foto: Helle Nordström
Annonce
Kerteminde For abonnenter

Ikke opdaterede medicinlister og manglende dokumentation: Derfor fik Langeskov Hjemmepleje et påbud - og sådan efterleves det

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Brug din tid på Balslev

Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Odense For abonnenter

De trofaste-portræt: Efter fire bankrøverier fløjter Lars stadig hver eneste morgen

Fyn

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Fyn

På Vestfyn drømmer man om S-tog: Sidegevinst i fokus til velbesøgt jernbanemøde

Annonce