Annonce
Faaborg-Midtfyn

Bedst i hele landet: Trivslen i top på Faaborg Gymnasium

Efter et år som leder af Faaborg Gymnasium kan rektor Jesper Hasager Jensen notere sig, at trivslen er i top. Arkivfoto: Bent Warncke
Jesper Hasager Jensen og det nye ledelsesteam på Faaborg Gymnasium får topkarakter i frisk trivselsundersøgelse.

Faaborg: Efter en lidt tumultarisk periode, hvor Faaborg Gymnasium først blev presset på elevtallet og siden mistede rektor Sophie Holm Higgins, da hun fratrådte i utide, er der nu faldet ro over det lille gymnasium. Faktisk så meget ro, at den nye rektor Jesper Hasager Jensen kan notere sig, at gymnasiet havner helt i top i en frisk måling af de ansattes trivsel.

Blandt de 80 uddannelsesinstitutioner, der deltog i en undersøgelse af trivslen på danske ungdomsuddannelser, fik Faaborg Gymnasium simpelthen den højeste score af alle og har altså de på papiret mest tilfredse medarbejdere.

Rektor Jesper Hasager Jensen, der blev fastansat i april, er ikke meget for at blære sig, men:

- Jeg er selvfølgelig meget glad for det resultat, for vi plejer at havne et stykke nede ad listen i den undersøgelse. Vi har ændret nogle ting i den måde, skolen bliver ledet på sammenlignet med tidligere. Nogle uklarheder er blevet gjort klare, og det er min fornemmelse at nogle ansatte føler sig hørt i en større grad end tidligere. Vi har haft en række medarbejdere tættere på processen, end det tidligere har været tilfældet, forklarer han.

En vigtig nyskabelse er de såkaldte undervisningssamtaler - der er månedlige coaching-samtaler mellem ledelse og undervisere. Som det første gymnasium i Danmark har Faaborg indført disse undervisningssamtaler, hvor der løbende evalueres på undervisningen.

- Der har været en tradition for, at man kun taler med sin ledelse, hvis der er noget galt, men nu er der en leder, der taler med underviseren om undervisning en gang om måneden. Det fungerer rigtig godt, og jeg tror, at der er andre gymnasier, der kommer til at kopiere det de næste par år, siger Jesper Hasager Jensen.

Annonce

Faaborg Gymnasium

Jesper Hasager Jensen blev som vicerektor konstitueret som rektor i november 2018, da Sophie Holm Higgins sygemeldte sig.

Hun fik en fratrædelsesaftale med virkning fra 1. januar 2019.

Den 1. april 2019 blev Jesper Hasager Jensen fastansat som skolens leder.

Faaborg Gymnasium har p.t. cirka 180 elever og 35 ansatte.

Lavt frafald

Medvirkende til den gode stemning er også, at bestyrelsen har besluttet at fastansætte Morten Østerlund Krog og Maria Bruun Bundgård som uddannelsesledere per 1. december. Dermed er der skabt ro omkring gymnasiets ledelse.

- Det giver en tryghed i hverdagen for de ansatte, at ledelsen nu er blevet fastlagt. Det er også positivt, at vi stort set er igennem en ubehagelig tilpasningsproces. Gymnasiet er efterhånden ved at være skaleret til det, vi har kunnet se i nogle år ville være vores niveau, forklarer Jesper Hasager Jensen.

Han noterer sig også, at gymnasiet i år har et rekordlavt frafald af elever. Kun en enkelt elev er gået ud af de nye 1.g klasser, og denne elev står allerede indskrevet til opstart næste skoleår.

Om der er en direkte sammenhæng mellem de ansattes trivsel og det lave frafald, kan Jesper Hasager Jensen selvfølgelig ikke konkludere.

- Det er umuligt at måle på stemninger, men jeg tror meget på, at det hele hænger sammen, siger Jesper Hasager Jensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Danmark

Genlæs livebloggen: Britta Nielsen idømt mere end seks års fængsel

Annonce