Annonce
Odense

Bedre besøgstal på museerne

H.C. Andersens barndomshjem i Munkemøllstræde - her fotograferet fra havesiden på en sommerdag - har aldrig haft så mange besøgende som i 2019. Arkivfoto: Kim Rune
2019 blev et ganske pænt år for Odense Bys Museer. Især H.C. Andersens Barndomshjem og Møntergården havde gode besøgstal.

I 2018 dykkede besøgstallene på Odense Bys Museer markant, men det var forventet, eftersom H.C. Andersens Hus lukkede og blev erstattet af et midlertidigt museum i Odense Koncertshus - det tidligere Carl Nielsen Museum.

Men i 2019 steg tallene igen en smule. Fra 370.102 i '17 faldt tallet til 349.283 i '18 for så at stige til 355.840 i 2019. Lokomotiverne i fremgangen har været H.C. Andersens Barndomshjem og Møntergården. Begge steder satte rekord sidste år. Barndomshjemmet nåede op på over 47.000 gæster, mens Møntergården besøgtes af 115.000.

Forklaringen på det er, at mens man venter på det nye H.C. Andersens Hus, der skal åbne i juni 2021, tilbyder Odense Bys Museer en fem-i-en-billet, der giver adgang til det midlertidige Andersen-museum, digterens fødehjem og barndomshjem samt Børnekulturhuset Fyrtøjet og Møntergården, og det koncept har trukket mange af Andersen-turisterne ind på Møntergården.

Når det nye H.C. Andersens Hus åbner, forestiller museumschef Torben Grøngaard Jeppesen sig, at interessen bliver så stor, at man kun vil sælge billetter on line. Man skal altså booke en dag og en tid på dagen, hvor man vil besøge det nye HCA-hus. Og i den forbindelse kan Odense Bys Museer så tilbyde tillægsbilletter til Møntergården, Fyrtøjet og Barndomshjemmet, som folk kan bruge dagen på, mens de venter på deres tid i det nye HCA-hus.

Annonce

Fyringsrunde

Efter Odense Bys Museer er blevet selvejende er entré-indtægter blevet et vigtigt fokuspunkt. Museerne er endda blevet beskåret cirka 3,6 mio. kr. i årligt kommunalt tilskud, hvilket udmøntede sig i en mindre fyringsrunde for få måneder siden.

Foruden de ovennævnte attraktioner er Den Fynske Landsby også et trækplaster. Her holdt tallene nogenlunde status quo, men museumschefen noterer sig en fremgang i antallet af betalende gæster.

Over en bred kam er antallet af udenlandske gæster steget, og det glæder museumschefen sig over, al den stund at udlændinge - i modsætning til f.eks. danske skoleklasser - altid betaler fuld pris.

Andelen af fynske gæster på HCA-museerne har tidligere ligget på 10 pct., men er nu nede på 6,6 pct. Blandt andet derfor er Odense Bys Museer ude i en mere offensiv markedsføring af et årskort til 395 kroner.

Det giver gratis adgang med ledsager til alle attraktionerne samt en række fordele i form af rabatter i museumsbutikkerne, adgang til særarrangementer med mere.

- Selv om vi er en selvejende institution med fokus på at tjene penge, skal vi huske, at vi også er her for at formidle historien til de lokale, siger Torben Grøngaard Jeppesen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce