Annonce
Erhverv

Beboerformand om salget af Skårup Seminarium: Frygtede, det ville blive revet ned

Jørgen Erik Kristensen er glad for, at der er udsigt til liv i Skårup Seminarium, som har stået tomt siden 2011. Arkivfoto: Tim K. Jensen
Formanden for Skårup Sogns Borgerforening er glad for, at de forladte Skårup Seminarium er solgt. Han har frygtet, at bygningerne ville lide samme skæbne som kroen, der blev revet ned i 1960'erne.

Skårup: Skårup havde engang en kro, men det har landsbyen ikke længere.

Og Skårup Sogns Beboerforenings formand, Jørgen Erik Kristensen, er derfor glad for nyheden om, at Skårup Seminarium efter godt otte år på markedet er blevet solgt.

- De brækkede kroen ned engang i 1960'erne, og jeg har da gået med tanken, om det samme ville ske med seminariet, fortæller beboerformanden, som egentlig ikke har haft de helt store ønsker til, hvad der skulle fyldes i bygningerne.

- Det er nærmest ligegyldigt, hvad der sker, bare der sker noget. For det er ærgerligt at have sådan nogle flotte, gamle bygninger stående tomme lige midt i byen. Det dér Lillebælts-fidus (University College Lillebælt, red.), der ejer dem, har ikke gjort andet end at sætte lidt varme på, og så ved vi jo godt, hvad tidens tand gør ved sådan nogle bygninger, siger Jørgen Erik Kristensen.

Beboerformanden tager vel imod nyheden om, at køberen, Niels Pedersen, vil lave seniorboliger.

- Det er sgu dejligt. Det vil styrke brugsen, og det kan også være, der vil falde noget af til os andre, siger Jørgen Erik Kristensen, der har rundet 72 år, men stadig driver en vinduespudservirksomhed.

Han er ikke så meget i tvivl om, at det kan lade sig gøre at lokke seniorerne til et otium i landsbyen.

- Skårup har udviklet sig meget de seneste 10 år. Der er kommet 200 nye boliger til, og vi har fået Skårup Kultur- og Fritidscenter, som blandt andet har et godt, stort bibliotek. Desuden ligger seminariet centralt placeret i byen, og alle de ting betyder noget for ældre mennesker, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Bøder i nøglesagen: Fint, at bøllerne stoppes

Vores demokratiske institutioner skal ikke overgive sig til pøbelvældet. Derfor er det udmærket, at to unge mænd fra Socialistisk Ungdomsfront har fået tilsendt bødeforlæg på flere tusinde kroner, fordi de tidligere på året forstyrrede et byrådsmøde i Odense ved at kaste 1000 stykker papir ned i byrådssalen. Bødestraffen betyder ikke, at de to unge mænd nu har fået mundkurv på eller ikke længere må udøve deres demokratiske ret. Tværtimod: De to må aktionere lige så meget, de har lyst til. De må indkalde til demonstrationer på Flakhaven, de må holde taler, de må svinge med faner og bannere og i det hele taget gøre alt det, de finder politisk rigtigt. Så længe de overholder de demokratiske spilleregler og ikke afbryder en demokratisk valgt forsamling. Byrådsmedlemmerne sidder som bekendt i Odense Byråd, fordi de er blevet valgt af Odenses befolkning. De repræsenterer derfor Odenses borgere. De to ballademagere fra Socialistisk Ungdomsfront er derimod ikke valgt til noget som helst og repræsenterer ingen som helst, og derfor bør de ærlig talt holde mund, når de befinder sig i byrådssalen. Hvis de to gerne vil have taletid i salen, er de velkomne til at stille op til det kommende kommunalvalg og få stemmer nok til at blive valgt. Derpå kan de få taleret – og samtidig være med til at bære det ansvar, der følger med en politisk post. Man kan mene, at nedkastningen af de 1000 ark papir i en byrådssal ikke er så slem, at det kræver en politianmeldelse fra kommunen. Herregud, to tilfældige mænd, der kaster lidt papir ned i en byrådssal kan vel ikke vælte verden; det kan højst give lidt overarbejde til de byrådsbetjente, der skal feje papirstrimlerne sammen efter mødets afslutning. Det er imidlertid vigtigt at holde fast i vores demokratiske institutioner og deres betydning. Et byråd skal ikke intimideres af tilfældige ballademagere, der ikke vil overholde de demokratiske spilleregler. Derfor er det nødvendigt, at de to får en bøde og dermed en bedre forståelse af, hvordan vores demokrati skal fungere.

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Baggrund: Vinderteamet brugte 2000 timer på at dyrke Faaborg

Annonce