Annonce
Erhverv

Beboerformand om salget af Skårup Seminarium: Frygtede, det ville blive revet ned

Jørgen Erik Kristensen er glad for, at der er udsigt til liv i Skårup Seminarium, som har stået tomt siden 2011. Arkivfoto: Tim K. Jensen
Formanden for Skårup Sogns Borgerforening er glad for, at de forladte Skårup Seminarium er solgt. Han har frygtet, at bygningerne ville lide samme skæbne som kroen, der blev revet ned i 1960'erne.

Skårup: Skårup havde engang en kro, men det har landsbyen ikke længere.

Og Skårup Sogns Beboerforenings formand, Jørgen Erik Kristensen, er derfor glad for nyheden om, at Skårup Seminarium efter godt otte år på markedet er blevet solgt.

- De brækkede kroen ned engang i 1960'erne, og jeg har da gået med tanken, om det samme ville ske med seminariet, fortæller beboerformanden, som egentlig ikke har haft de helt store ønsker til, hvad der skulle fyldes i bygningerne.

- Det er nærmest ligegyldigt, hvad der sker, bare der sker noget. For det er ærgerligt at have sådan nogle flotte, gamle bygninger stående tomme lige midt i byen. Det dér Lillebælts-fidus (University College Lillebælt, red.), der ejer dem, har ikke gjort andet end at sætte lidt varme på, og så ved vi jo godt, hvad tidens tand gør ved sådan nogle bygninger, siger Jørgen Erik Kristensen.

Beboerformanden tager vel imod nyheden om, at køberen, Niels Pedersen, vil lave seniorboliger.

- Det er sgu dejligt. Det vil styrke brugsen, og det kan også være, der vil falde noget af til os andre, siger Jørgen Erik Kristensen, der har rundet 72 år, men stadig driver en vinduespudservirksomhed.

Han er ikke så meget i tvivl om, at det kan lade sig gøre at lokke seniorerne til et otium i landsbyen.

- Skårup har udviklet sig meget de seneste 10 år. Der er kommet 200 nye boliger til, og vi har fået Skårup Kultur- og Fritidscenter, som blandt andet har et godt, stort bibliotek. Desuden ligger seminariet centralt placeret i byen, og alle de ting betyder noget for ældre mennesker, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Odense

Et skud tysk testosteron: For første gang i otte år har Odense Zoo atter en søløve-han

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];