Annonce
Odense

Beboere indtager kvarteret, der var gemt bag en rød mur

Østerbro på den gamle COOP-grund er et af Odenses nye boligkvarterer. Lejligheder med to, tre og fire værelser samt rækkehuse fylder bydelen. Foto: Michael Bager
En lang, rød mur afgrænsede Østerlunden, dengang området var centrallager for FDB og Coop, hvilket skabte mystik om, hvad der gemte sig derinde. Nu er området fyldt med boliger og mennesker.

Alle to-værelses og fire-værelses lejligheder i Østerlunden er udlejet, fortæller Henning Andersen fra Humlebo Gruppen, som står for en del af udlejningen. Det drejer sig om henholdsvis 28 og 14 lejligheder. Halvdelen af de 14 tre-værelses-lejligheder er også lejet ud.

Alle 32 rækkehuse på 87 kvadratmeter og 103 kvadratmeter, som blev færdige 1. april, er lejet ud. Og af de 54 rækkehuse, som blev klar til indflytning 1. december, er 20 lejet ud.

Ud over Humlebo Gruppen ejer også Topdanmark lejligheder i Østerlunden. Topdanmark har 240 lejligheder.

Claus Ørtoft Rasmussen, der er administrerende direktør i Humlebo Gruppen, fortæller, at det sidste byggefelt netop er overdraget til Topdanmark, og at der nu kun mangler at blive bygget 10 studieboliger, før hele den gamle Coop-grund er bebygget. Herudover har Humlebo Gruppen købt en byggegrund lige ved siden af, som er under samme lokalplan, og her står 50 lejligheder klar til april 2020. Så er kvarteret færdigbygget.

- Vi er mægtig stolte af projektet, selvom det kun er en del af en større forandring af hele Østerbro. Det er fantastisk at dreje ind på grunden og se alt det liv, der allerede er. Det har været et kedeligt område med den der lange "Berlinmur", eller hvad man kaldte den. Jeg synes bare, det er blevet super lækkert, og vi er stolte af det, siger Claus Ørtoft Rasmussen.

Muren, han henviser til, var en lang, rød mur, som tidligere afgrænsede området ud mod Østerbro.

Annonce

Mystik omkring livet bag muren

Området var fra 1959 indtil 2009 centrallager for FDB og Coop, og en lang, rød mur afgrænsede den store grund. Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) fortalte til avisen, da han tog første spadestik til de nye boliger for to år siden, at han kendte den røde mur særdeles godt.

- Den var så lang, at man tænkte, at den aldrig hørte op, huskede borgmesteren, der har løbetrænet langs muren fra Skt. Jørgens Hallen som en del af håndboldtræningen i Stjernen.

Også Vagn Rasmussen, der er grundlægger og ejer af Humlebo Gruppen, som har bygget den nye bydel, har været mystificeret over, hvad der gemte sig bag den røde mur ud mod Østerbro.

- Det er både spændende og fascinerende at være med til at åbne et "hemmeligt" område, sagde han til avisen i april 2017, inden byggeriet var gået i gang.

Nu er den nye bydel færdig, og nye livskapitler begynder i lejligheder og rækkehuse. Mennesker i et nyt kvarter lærer hinanden at kende. Så er det helt mærkeligt at forestille sig, at 3 skiftehold med 12 på hver i 1980 arbejdede inde bag den røde mur i FDB's centrallagers ferskvareterminal.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce