Annonce
Kerteminde

Beboere i Viby: Træt af rod med vejene siden kloakseparering i 2016 - venter stadig på asfalt

Landsbyen Viby er den rene idyl, men siden kloaksepareringen har tilsandede vejbrønde givet skår i idyllen. Arkivfoto: Steen Heiberg
I 2016 fik Viby kloakseparering - siden da har det været skidt med vejbrøndene, klager en beboer. Det kræver 600.000 kroner at fjerne problemerne, og dem har vejafdelingen ikke - endnu.

Viby: - Hvorfor i alverden investerer de så stort, hvis de så ikke har råd til at følge det op.

Jan Lorentzen i Viby er sammen med andre beboere i landsbyen træt af, at vejbrøndene hvert eneste efterår stopper med skidt og blade, så vandet sejler hen ad gaden i stedet.

Sådan har det været, siden Kerteminde Forsyning i 2016 lavede kloakseparering.

- Vores by var gravet i stykker i et års tid, men så skulle det blive godt bagefter. Jo tak, i et halvt års tid, så var det forbi. En ting er, at de graver hele vores by i stykker, men så kunne de da i det mindste følge op på investeringen, beklager han.

- Så lyder beskeden fra kommunen, at vi bare skal ringe, hvis der er en stoppet vejbrønd, så kommer der en ud og suger. Jo tak, han bruger halvdelen at tiden på at lede efter vejbrønden, for den er ikke markeret. De skulle vel bare sørge for at slamsuge hvert efterår, ligesom vi andre renser vores tagrender. Den nye asfalt, vi skulle have lagt efter et år, har vi heller ikke set noget til endnu.

Sådan lyder Jan Lorentzens ærgrelser, som vi har præsenteret kommunen for.

Annonce

Afdeling mangler Chef

Park, Vej og Havne har siden efteråret været uden chef - ham man normalt ville have taget en snak med om vejbrønde og asfalt. Siden den sidste chef sagde sin stilling op, har afdelingen klaret sig uden, men nu er stillingen slået op med sidste frist for at byde ind på den i dag, den 15. januar.

Af stillingsopslaget fremgår det, at man søger en leder med både teknisk forståelse og politisk tæft. Til gengæld kan man få lov til at være med til "at indfri Kerteminde Kommunes vision om at være Fyns sunde og smukke forhave - et attraktivt og grønt sted at bo".

Park, Vej og Havn søger i øvrigt også en administrativt medarbejder.

For at kunne få den stilling skal man blandt andet have "solid erfaring med forskellige administrative opgaver" og god erfaring med IT-systemer til økonomistyring.

Til gengæld tilbyder kommunen: "En attraktiv arbejdsplads med gode kolleger og gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Vi er en enhed i rivende udvikling med mange nye og spændende opgaver."

Et projekt klar i skuffen

I kommunens vejafdeling ligger planen klar, der skal afhjælpe problemerne med tilstoppede vejbrønde samtidig med, at den længe ventede asfaltbelægning kommer på. Det eneste, planen mangler, er penge.

- Problemet i Viby er de meget smalle veje, der er afgrænset i begge sider af grus eller græs. Vejene er så smalle, at når biler skal passere hinanden, så kommer de automatisk til at køre ude i den bløde rabat. Så opstår der fordybninger og ved regn frigøres materiale, der ender i vejbrønden, forklarer vejingeniør Mladen Grgic.

- Derfor er det temmelig vigtigt, at vi i Viby får befæstet vejsiderne, enten med brosten eller med fliser med dybe render i, der kan aftage vandet, og som kan holde til at blive kørt på. Og før vi har lavet dem, kan det ikke svare sig at lægge asfalt ud - det ville være både dumt og dyrt.

Han har et projekt klar og havde til sidste efterårs budgetlægning bedt om 600.000 kroner til formålet. Men dem fik han ikke.

- Uden at kende til projektet kan jeg sige, at der ikke er afsat 600.000 kroner til det formål i år, siger næstformand i miljø- og teknikudvalget, Terje Pedersen (DF).

- Men hvis det er meget presserende, så burde det være muligt at finde pengene på vores konto - det er et spørgsmål og politisk vilje og prioritering.

Mere effektivt

En anden hjælp er også på vej, nemlig et program til elektronisk registrering af samtlige kommunens 7000 vejbrønde.

- Med det program får vi kortlagt samtlige vejbrønde - får en GPS-registrering over, præcis, hvor de er, og med tiden - efterhånden som vi kommer rundt til alle 7000, også en registrering af, hvornår den er tømt, og hvor ofte de skal tømmes. For der er jo nogle, der hurtigere sander til end andre, fortæller chef for kultur, fritid og faciliteter Christian Barding.

- Det kommer selvsagt ikke til at virke fra den ene dag til den anden, for vi skal jo først have fodret programmet med data. Men når det er sket, så skulle vores indsats blive meget mere effektiv.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

112 For abonnenter

Avisen undersøger efter debat: Politiet sigter flere og er hurtigere fremme

Annonce