Annonce
Nyborg

Beboerønske blev glemt: Lille skridt mod længe ventet cykelsti

Det er med livet som indsats, at cyklister - store som små - bevæger sig ud på den trafikerede vej mellem Ellinge og Ferritslev. Strækningen bliver blandt andet brugt af de mange børn fra Ellinge, der går på friskolen i Ferritslev. Arkivfoto: Thomas Fredberg
Beboerne i Ellinge har ventet siden 2012 på en kantbane for cyklister. Først nu, syv år senere, skal forholdene på strækningen måles op. Samtidig er økonomien endnu ikke på plads.

Ellinge: En gruppe aktive forældre fik fuld valuta for pengene, da de for cirka syv år siden kastede sig ind i kampen for en kantbane til cyklister mellem Ellinge og Ferritslev. Eller rettere: Det troede de.

For mens Faaborg-Midtfyn Kommune for længst har lavet sin del, forsvandt sagen tilsyneladende i papirbunkerne på teknisk forvaltning i Nyborg Kommune. Derfor mangler der stadig en cykelsti fra kommunegrænsen til Ellinge ved Ullerslev. En strækning på cirka en kilometer.

Sidste år blev politikerne så enige om at afsætte en pulje på 1,6 millioner kroner, og på et byrådsmøde tirsdag var der ligeledes enighed om at frigive 200.000 kroner. Penge, som udelukkende skal bruges på at foretage opmålinger på strækningen.

De overslag, som kommunen selv er kommet med, bygger nemlig udelukkende på grundkort. De viser i øvrigt, at den samlede regning for projektet forventes at blive mere end dobbelt så dyrt som først antaget, nemlig hele 4,3 millioner kroner inklusiv projektering og opkøb af jord.

Det hænger blandt andet sammen med en anbefaling fra teknisk afdeling om at lave kantbanerne lidt bredere end først beregnet, fordi både biler og lastbiler kører meget stærkt på strækningen.

Først når de nye målinger og en skitse til projekteringen foreligger, kan byrådet tage stilling til det endelige projekt - herunder hvordan man vil finansiere restbeløbet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce