Annonce
Kerteminde

Barske ord under byrådets sparedebat: Økonomidafdelingen sejler

- Skal vi uddage noget positivt af det her, så er det, at nogle af aftnens besparelser også gør godt på næste års budget, sagde borgmster Kasper Olesen (A), efter at byrådet vedtog besparelser på 20,5 millioner kroner. Foto: Birgitte Søe

Flere politikere i byrådssalen efterlyste under torsdag aftens sparerunde et bedre overblik over de kommunale regnskaber. - Ellers kan vi ikke finde hullet i posen - og hul, det er der, fastslog Lone Kiilerich (DF).

Nordøstfyn: - I skal lære at holde budgetterne, lød det fra nogle i byrådssalen, da byrådet torsdag aften skulle godkende besparelser for 20,5 millioner kroner for at kunne holde årets budget.

- Det vi i virkeligheden skal, er at lade være med at underbudgettere, lød svaret fra byrådets to "dyre damer", Jutta Lundqvist Nielsen (Ø) og Britt Pedersen (A), der er formand for henholdsvis Børn-, unge- og uddannelsesudvalget og Ældre-, Handicap og Psykiatriudvalget - det er deres udvalg, der har overskredet deres budgetter.

Selvom det er de to udvalg, der har overskredet budgetterne, var det alle udvalg, der blev sat til at finde besparelser, der kunne dække hullet i budgettet ind.

Det var ikke mindst de to udvalgsformænd glade for.

Annonce

- 2013 var sidste gang, vi havde en ordentlig budgetbog. Siden har vi fået hensigtserklæringer og grove tal. Jeg vil anmode om, at vi genindfører de gamle forhold.

Lars Ole Valsøe (C)

Kollektiv afstaffelse

Andre i byrådet var knap så begejstrede:

- Det her minder om en kollektiv afstraffelse af alle, når nogle ikke kan overholde deres budgetter. Så er det, at vi sender chokbølger rundt i hele kommunen. Vi er simpelthen nødt til at lægge os mere i selen for at holde budgettet, mente Hans Luunbjerg (V), formand for Kultur- og Fritidsudvalget.

- Det kræver, at der er et budget med et råderum. Der kan ud af det blå komme en familie flyttende hertil med tre børn, der skal tages vare på - måske anbringelser. Vi taler om børn og unge med et handicap eller på anden måde er udsatte. Det er de aller svageste, pointerede Jutta Nielsen.

- Når vi får en underretning, så skal vi reagere. Jeg gad nok se den politiker, der vil stå op og tage ansvar for en besparelse, den dag vi står med en Brønderslev- eller Tøndersag. Vi har lavet en handleplan for 2019 og 20, hvor vi går ind med tidligere opsporing, så vi også kan få tidligere indsats. Men det giver ikke en garanti for, at der ikke er sager, der fortsat ender i anbringelser.

Britt Pedersen var helt enig:

- Vi startede i vores udvalg 2018 med at være underbudgetteret med 20 millioner kroner. Jeg vil appellere til, at vi fremover lægger budgetter med udgangspunkt i de faktiske regnskaber.

Reelle regnskabstal efterlyses

Jens Arne Hansen efterlyste regnskaber, der reelt kan bruges til noget:

- Vi kan i KLKs rapport læse, at det ikke er muligt at sammenligne ældeområdets udgifter med andre kommuner, fordi Kerteminde Kommune ikke konterer som andre kommuner. Hvorfor er der ikke styr på det her. Økonomiafdelingen sejler, sagde han.

- Jeg har i årevis efterlyst realistiske budgetter, men for at kunne lægge dem, må det være muligt at læse, hvad pengene rent faktisk bliver brugt til - at vi kan se, hvad hver enkelt opgave rent faktisk koster.

Lars Ole Valsøe var enig: - 2013 var sidste gang, vi havde en ordentlig budgetbog. Siden har vi fået hensigtserklæringer og grove tal. Jeg vil anmode om, at vi genindfører de gamle forhold.

DF`s Lone Kiilerich tilsluttede sig det kor: Jeg har igen og igen bedt om at få konkrete tal, så vi kan se, hvor der er hul i posen - for hul, det er der.

Hullet bliver i år lappet med den stribe besparelser, der torsdag aften blev vedtaget - der var ikke så mange andre muligheder.

- Skal der uddrages noget positivt af et her, så er det, at en 4,5 millioner kroner af de besparelser, vi nu har vedtaget, også får effekt på næste års budget, rundede borgmester Kasper Olesen (A) af.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tyve brød gennem mur til Matas

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Fyn For abonnenter

Sørens gård køres over af jernbanen: Gid staten bare ville opkøbe mig

Fyn

Parti går i folketingssalen for at få bygget ny jernbane to år tidligere

Annonce