Annonce
Kultur

Barske budskaber og følelser, man gerne må have

Den store amerikanske hævn

Der er både digte om egen barndom, rejseindtryk og budskaber, serveret råt for usødet, i Henrik Nordbrandts nye digtsamling "Den store amerikanske hævn", der netop er udkommet på Gyldendal. Plus betragtninger over kunst, som når han taler om, hvordan maleren Hammershøis værker "faktisk er gode", "Bortset fra edderkopperne.// Det kribler og krabler/ når man ser ind i disse perfekt udførte/ renvaskede stuer. // På en ellers kedelig søndag/ er man pludselig blevet forvandlet/ til edderkoppemad." Men der er også grumme, politiske digte som f.eks. en vuggevise, hvor sidste strofe lyder: "Lille krigsbarn, hvor vil du hen?/ Vælg selv. Bare vi aldrig/ skal se dig igen."

Annonce
En kvinde ser på mænd der ser på kvinder

Den amerikanske forfatter og essayist Siri Hustved skriver også om kunst, men gør det i essayform i bogen "En kvinde ser på mænd der ser på kvinder" om kunst, køn og bevidsthed. Hun konstaterer bl.a., at det er "ret fascinerende, at ingen jeg har læst, synes at have bemærket, at alt hvad der er skrevet om Picasso, konsekvent gør voksne kvinder til små piger". For eksempel bliver Picassos modeller altid nævnt ved fornavn, mens maleren selv aldrig bliver kaldt ved sit Pablo. Bogen rummer også essays om krop og sind og forelæsninger "om menneskets vilkår". Er udkommet på Lindhardt og Ringhof.

Skam

I den eksistentielle afdeling beskæftiger 14 danske forfattere sig i hver sin novelle med begrebet skam: "Hvad vækker den, hvordan opleves den, og hvorfor opleves det så skamfuldt overhovedet at føle skam", skriver forlaget Høst & Søn om bogen "Skam" og oplyser, at novellerne giver "alvorlige, humoristiske, pinlige og overraskende bud på skammens mange ansigter". Blandt forfatterne er Lone Hørslev, Jens Blendstrup og Sarah Engell. Er netop udkommet.

Den latinamerikanske forfatter Mariana Enriquez er udkommet for første gang på dansk med bogen "Ting vi mistede i ilden" (der ikke har noget at gøre med Susanne Biers film "Things We Lost in the Fire"). Bogen består af 12 noveller fra og om Argentina, og de "forener elementer af horror, beskidt realisme og moderne samfundskritik med skønhed og humor", skriver forlaget Rosinante om bogen, der er udkommet.

De ældste på mani

Forfatteren Ib Ivar Dahl, Helnæs, har haft et hus på den græske halvø Mani. Her vokser træer, som er mere end 1000 år gamle, og dem har han givet stemme i bogen "De ældste på Mani", hvor teksterne kan læses på både dansk, engelsk og græsk. Bogen rummer også forfatterens egne fotos samt korte digte og vignetter af medlemmer af kunstnergruppen i Stoupa på Peloponnes. Udkommet på forlaget Ravnerock.

Anne Prytz Shaldemose er uddannet fotograf, og derfor er det meget passende, at hun debuterer som prosaforfatter med snapshotprosa: En samling meget korte tekster, der hurtigt kan aflæses. Alle 100 af slagsen i bogen "Der var en gang den havde papirstynde vægge" tager udgangspunkt i gange, for "gangens vægge kan fortælle hundredvis af historier, hvis man lytter", som forlaget Jensen & Dalgaard skriver i pressemeddelelsen om bogen. Er udkommet.

Melankolsk monolog

Tilbage til digtene:

I digtsamlingen "Melankolsk Monolog" reflekterer forfatteren Tina Rask, Højstrup, over livets begivenheder i "et tankespind, der skifter mellem voksenlivet og minder om barndommen - og ikke mindst deres indvirkning på hinanden", som hun selv skriver om bogen. Som titlen antyder, forbeholder forfatteren sig ret til at skrive om negative følelser. Det skal ikke være forbudt, er hendes holdning, for så bliver de nemlig først rigtigt negative. Udkommer 6. november på forlaget Mellemgaard.

I år er det 50 år siden, digteren Asger Schnack debuterede, og siden har han udgivet masser af bøger, været redaktør for andres og på flere måder været kulturel og litterær igangsætter. Nu er han udkommet på forlaget Fuglekøjen med bogen "Graffiti", et værk på 685 sider ned både digte, taler, hyldestskrifter og facebookopdateringer. Vi lader ham få de sidste ord med digtet "Benægtelse": "At du danser med en ung mand/ i vindjakke/ har intet med mig at gøre // at jeg skulle være den unge mand/ har intet på sig// så meget for birke/ så meget for aftenlyset her//"

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Annonce