Annonce
forside

Baptistmenighed opløses efter 121 år

Tidligere præst Poul Erik Jensen har sammen med menigheden besluttet at opløse Svendborg Baptistmenighed og afhænde kirken. Arkivfoto: Roland Petersen

Svendborg Baptistmenighed i Pjentemøllestræde ophører fra nytår med at eksistere. De nuværende 56 medlemmer bor for spredt rundt om på Fyn til at kunne opretholde gudstjenesterne. Kirken skal derefter afhændes.

Svendborg: De 56 medlemmer af Svendborg Baptistmenighed har snakket sig frem til at nedlægge deres menighed. Det er hverken svagere gudstro eller udmeldelser, der er årsagen, som man har set i for eksempel folkekirken.

Men medlemmerne har gennem de senere år bosat sig rundt om på Fyn og fået længere til den lille kirke i Pjentemøllestræde.

Det fortæller kirkens seneste præst gennem 17 år, Poul Erik Jensen, der stoppede i 2013. Siden har kirken ikke haft en præst ansat.

- Vi har mange forskellige etniciteter i menigheden. Blandt andet en stor gruppe af burmesere, der kom som FN-kvoteflygtninge for omkring 15 år siden. Men mange er siden flyttet fra byen og har spredt sig over et stort sydfynsk område. Flere tilslutter sig nu andre menigheder, som de bor tættere på - blandt andet finder burmeserne sammen steder, hvor de kan tale deres eget sprog.

- I Svendborg er vi kun otte etnisk danskere tilbage, og vi er alle oppe i alderen, siger Poul Erik Jensen.

- Men det er ikke sådan, at vi holder op med at være baptister. Vi finder bare en anden sammenhæng, understreger han.

Det er ikke gratis at være medlem af Baptistkirken, der ikke får del i den kirkeskat, der opkræves til folkekirkerne.

- Det betyder, at vi selv skal betale alt fra vedligeholdelse af vores kirke til præstelønnen. Så det kræver jo en vis størrelse for at kunne eksistere som frikirke, siger Poul Erik Jensen.

Han mener ikke, at der er tale om en tendens i Dansk Baptistkirke som sådan.

- Jeg mener, at der er en enkelt anden menighed, der er opløst, men ellers er der stadig 54 eksisterende menigheder i Danmark med egne huse eller kirker.

Apropos kirker, så vil der ved opløsningen af menigheden følge, at den 110 år gamle kirke "Betania" afhændes.

Annonce

Baptisterne

Svendborg Baptistmenighed er stiftet i 1897 og har til huse i den lille kirke "Betania" i Pjentemøllestræde fra 1908.Kirken har i dag 56 medlemmer, hvoraf kun otte er etnisk danske. Resten stammer især fra Burma og Sri Lanka. Menigheden opløses pr 31. december 2018.Baptisme er en kristen trosretning udgået fra protestantismen. Baptistkirken i Danmark blev oprettet som frikirke i 1839. Kirkens centrale del er voksendåben.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce