Annonce
Erhverv

Bankansatte: Fyringer er forkert middel til at udvikle Nordea

Staff/Reuters
Der er brug for ansatte til at udvikle Nordea, mener Finansforbundet, der kritiserer bankens spareplan.

Nordea har fat i den helt forkerte medicin, når banken vælger at skære i medarbejderstaben for at skabe en stærkere bank med en højere indtjening.

Sådan lyder det fra Finansforbundet, der er fagforening for knap 54.000 ansatte i den finansielle sektor.

- De ansatte skal jo til syvende og sidst skabe værdi for Nordeas kunder og aktionærerne, siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet.

- Det er dybt problematisk, at redskabet fra ledelsesværktøjskassen endnu engang er reduktioner på de medarbejdere, der yder en kæmpe indsats under meget højt arbejdspres, siger han i en skriftlig kommentar.

Nordea har fredag varslet, at banken vil spare op til seks milliarder kroner frem mod 2022.

Den væsentligste del af besparelserne skal findes ved at skære antallet af ansatte.

- Vi har kun interesse i et langsigtet og bæredygtigt perspektiv for Nordea som virksomhed, og her er der brug for udvikling og ikke afvikling.

- Det skal der altså medarbejdere til at drive, siger Kent Petersen.

Nordea har ikke sat tal på, hvor mange ansatte der skal væk. Banken har i dag omkring 29.500 ansatte.

- 70 procent af vore udgifter stammer fra personale. Og det er klart, at når man skal spare, så bliver vi også nødt til at se på udgifterne her, siger bankens koncernchef, Frank Vang-Jensen.

- Og det betyder, at vi – desværre – kommer til at blive færre i årene, der kommer, siger han ifølge Ritzau Finans fredag i London, hvor banken fortæller om spareplanerne.

Ud over at banken i fremtiden skal være færre, er der også lagt op til at flytte arbejdspladser til Polen.

Samtidig er der lagt op til besparelser på eksterne konsulenter, men generelt bliver alle hjørnet kigger igennem.

/ritzau/

Link til pressemeddelelse fra Finansforbundet
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: 451 meldte sig ledige lørdag under coronakrisen

Leder For abonnenter

Byggerier på Odense Havn: Det er gået rigeligt stærkt

Det er selvsagt ærgerligt, at planerne om et opsigtsvækkende nybyggeri på Tysklandskaj i Odense - blandt andet bestående af to markante siloformede højhuse i op til 15 etagers højde - er afgået ved døden. For byggeriet ville have udviklet havnen yderligere og skabt et endnu mere sammenhængende boligområde på havnefronten. Det er imidlertid forståeligt, at entreprenørfirmaet Casa har opgivet at bygge på arealet ved Tysklandskaj, eftersom man ifølge direktør for udvikling i Casa, Henrik Hansen, ikke har kunnet finde et kommercielt grundlag for byggeriet. Det er ærlig snak. Casa har simpelthen ikke kunnet skabe økonomi i at bygge på området i den nuværende situation, coronakrise eller ej. Det vil der heldigvis være andre entreprenørfirmaer eller investorer, der vil kunne skabe på et senere tidspunkt. Havneområdet i Odense er et attraktivt sted at bygge, ligesom havneområderne i de øvrige fynske kystbyer er, og derfor vil der med sikkerhed dukke en anden køber af grunden op senere. Udviklingen på Odense Havn er gået rigeligt stærkt i de senere år. Boligblok efter boligblok i trist, hvid beton er blevet smækket op i højt tempo. Derfor er det udmærket, at havnen tager en pause fra den hastige udvikling og udbygning. Som Odenses havnedirektør, Carsten Aa, sagde det så fint i avisen tidligere på ugen, gør det ikke noget, at havnen ikke bliver udviklet på fem år, men nærmere på 15 år. Sagen er, at der er investeret umådelige summer i boligbyggerier i Odense i de senere år. På Thomas B. Thriges Gade, i Gartnerbyen, ved Odense Havn, på Østerbro, ved SDU og utallige andre steder er der bygget højt og lavt og tæt og spredt. Nye boliger er skudt op, gamle boliger er blevet renoveret, og tusindvis af odenseanere har fået ny bopæl. Det er alt sammen godt - for byen, for kommunen, for odenseanerne. Og det bliver også godt, når endnu flere odenseanere får bopæl på Tysklandskaj. Det skal skam nok ske på et tidspunkt.

Annonce