Annonce
Sport

Banecyklingens mangekamp gør Lasse Norman nervøs

Odd Andersen/Ritzau Scanpix
Fokus har været på holdløb op til VM, og Lasse Norman Hansen ved ikke, hvad han skal forvente sig af omnium.

Med to OL- og tre VM-medaljer i omnium er disciplinen ingenlunde fremmed for den danske banespecialist Lasse Norman Hansen.

Annonce

Alligevel er der nerver på forud for lørdagens omnium ved VM, hvor Norman repræsenterer de rød-hvide farver.

- Før jeg tog afsted, snakkede jeg en del med landstræner Casper Jørgensen om, at omnium er den disciplin, jeg er mest nervøs for. Holdløbet har været førsteprioritet, og vi har trænet rigtig meget og kørt gode tider i træningen. Jeg har egentlig ikke været nervøs for holdløbet.

- Omnium har været en helt anden størrelse, og jeg har været rimelig nervøs for, hvordan jeg skulle gribe det an, siger Lasse Norman.

I en alder af 20 år fik Norman sit helt store gennembrud, da han vandt OL-guld i omnium i London.

Fire år senere fulgte han op med bronze i Rio, og det er egne meritter, der er med til at gøre Lasse Norman Hansen nervøs.

- Der er egentlig ikke noget pres på, men når man har den historie i omnium, som jeg har, kan man ikke undgå at være lidt ambitiøs.

- Det er både eget forventningspres og uvisheden i, at jeg ikke ved, hvordan jeg står i forhold til de andre, siger Norman.

28-årige Norman kører til daglig for holdet Alpecin-Fenix, som giver ham lov til at fokusere på banedrømmene ved siden af landevejscyklingen.

Norman er allerede sikker på at få en guldmedalje med hjem fra VM. Sammen med landsholdskollegerne Frederik Rodenberg Madsen, Rasmus Lund Pedersen og Julius Johansen slog han torsdag New Zealand i finalen i 4000 meter holdforfølgelsesløb og satte samtidig verdensrekord for tredje gang under VM.

Søndag deltager Lasse Norman Hansen i parløb, og det bliver dermed den tredje disciplin, han stiller op i på fem dage.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce