Annonce
Debat

Bandepakkerne virker

Kriminelle: Bandepakkerne virker. Det er konklusionen, når man læse de nyeste tal fra Justitsministeriet. Tallene viser nemlig, at bandemedlemmer i dag tilbringer mere tid i fængsel end på fri fod.

Især er det bandepakke 3 - "Bander bag tremmer " - som blev vedtaget i 2017, der har vist sig at være effektiv. Opholdsforbud/visitationszoner, mindre prøveløsladelse og hårdere straffe har været en effektiv cocktail. Forøgelse af straffen med 50 pct. for banderelateret kriminalitet holder i hvert fald bandemedlemmerne længere bag tremmer.

Og det var på tide. I 2016 var der 54 skudepisoder i det offentlige rum, der havde relation til bandemiljøet. I en by som Odense viste flere bander deres magt med paradekørsel og fælles optræden i gadebilledet, hvor de i samlet flok og med rygmærker gik gennem byens gader.

Den slags er slut nu. Bandepakken har givet banderne kamp til stregen og slår hårdt ned på dem, som har skabt utryghed blandt helt almindelige borgere.

Derfor bør det nu være tid til at tænke langsigtet. Det vil sige fokusere på de forebyggende indsatser. Det handler om at bryde fødekæden, der skaffer nye unge bandemedlemmer. Banderne går målrettet efter at rekruttere ensomme unge der mangler voksne relationer i deres liv. Den bandeleder Nedim Yasar, der selv blev rekrutteret som 15-årig, udtrykte det således: ”… de går ind og tager denne faderskikkelse over for den unge mand. Og lige pludselig bliver han ekstrem loyal over for de her mennesker".

Et vigtigt element i den forebyggende indsats er således at skabe positive rollemodeller i de unges liv. Kan vi få forældrene kommer i job eller uddannelse og stille krav til deres forældreansvar er vi nået langt. Som forældre skal man reagere, hvis ens børn og unge færdes ude sent om aftenen. Vi skal også styrke de unges motivation til at gennemføre en uddannelse. Ligesom fritidsjob kan holde unge væk fra kriminalitet. Det handler om at styrke deres bånd til det omgivende samfund, så de vælger kriminaliteten fra.

Og så skal vi blive ved at stramme op på udvisninger af kriminelle udlændinge - herunder bandemedlemmer. Knap halvdelen af de indsatte i fængslerne er udlændinge, der ikke har dansk baggrund. Og et udtræk fra Rigspolitiets banderegister viser, at knap hvert tredje bandemedlem i Danmark ikke har dansk statsborgerskab. Der er altså mulighed for at udvise flere. Og mange har endda allerede fået en betinget udvisningsdom.

Alene prisen på næsten 700.000 kroner om året for en fængselsplads burde være incitament nok. Og læg dertil, at mange af disse bandemedlemmer hænger så dybt fast i gentagen kriminalitet, at der intet håb er om, at de kommer til at bidrage til samfundet.

I 2017 blev der udvist 14 udlændinge, og selv om det var flere end tidligere, så er der stadig plads til opstramninger. Påstanden om at forskellige konventioner skulle beskytte hårdkogte kriminelle mod udvisning er for længst skudt ned. Vores budskab er klart: kriminelle udlændinge hører ikke hjemme i Danmark.

Annonce
Roya Moore
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn For abonnenter

På motorvejen: Ud af øjenkrogen så Sofie en lastbilanhænger komme glidende imod hende

Læserbrev

Åløkkeskoven. Lad kommunen købe de Lindes grund

Synspunkt: For nylig bragte Fyens Stiftstidende et læserbrev om Åløkkekvarterets beboeres bekymring for, at ejendomsudvikleren Olav de Linde vil bygge seks blokke med lejligheder i Åløkke/Snapindskoven. Argumenterne lød blandt andet, at skovområdet er hjemsted for forskellige dyr og har stor rekreativ værdi for beboerne i området. Vi deler betragtningerne 100 procent. Det kan ganske enkelt ikke være rigtigt, at der skal fældes gammel skov i en by som Odense, der i forvejen er bagud på grønne områder, når man samtidig vil være grøn by. I øvrigt er der siden seneste læserbrev hørt rævehyl i skoven, så ræve er der også. Skoven er et sammenhængende hele med den omgivende natur. Vi er forbundne kar, da biodiversiteten i den kommunale del af skoven vil blive påvirket, hvis der bygges. Dels vil fugtigheden i skoven ændres, så de eksisterende vådområder forsvinder, og dels vil de ændrede vindforhold, vinden fra vest, påvirke de meget høje, smukke træer, som er karakteristiske for denne skov, der ligger midt i byen. For nogle år siden skulle de gamle kirsebærtræer på Ny Kongevej udskiftes. Odense Kommune havde ikke alle midlerne til det, så beboerne på vejen gik i gang med at skaffe de penge, der manglede, et joint venture med Odense Kommune, hvor hver husstand på vejen lagde 2500 kroner i kassen. På det tidspunkt kontaktede vi Olaf de Linde for at høre, om han ville støtte projektet. Olaf de Linde havde dog nok at gøre med at holde Bazaren oven vande på det tidspunkt, hvilket vi fandt helt forståeligt. Som helt almindelige borgere i Odense Kommune har vi altså alle forsøgt at gøre noget for at bevare kvarterets særkender med de blomstrende kirsebærtræer, der fører ned til Åløkke/Snapindskoven. Det er helt forståeligt, at Olav de Linde har et ønske om at bygge boliger i et attraktivt område og udnytte den del af skoven, som han ejer (den øvrige del ejes af kommunen). Det er hans forretningsområde, og han har formentlig ikke den samme kærlighed til området, som vi naboer har. Det kan man dybest set ikke klandre ham for. Der er ingen tvivl om, at kommunen, ejendomsselskabet og beboerne kan have forskellige interesser. Derfor må der findes en løsning, der kan tilgodese alle parter. Løsningen må efter vores opfattelse være, at kommunen køber den grund, som er en del af skoven, og som i dag ejes af Olav de Linde. Det vil koste kommunen en sum penge. Til gengæld kan kommunen sikre, at det eksisterende skovareal i Åløkke/Snapindskoven bevares som skov, hvilket stemmer overens med kommunens egne planer og ambitioner om at være en grøn storby. Samtidig bevares området uforandret til glæde for alle brugere. Herved får Olav de Linde en sum penge, som kan bruges på at købe en anden attraktiv grund, hvor han kan bygge de boliger, han planlægger - og taber dermed ingenting. Alternativt kan kommunen eventuelt tilbyde at bytte til en anden grund, som kommunen ejer. Der er ingen grund til, at sagen skal gå yderligere i hårdknude til ugunst for alle. Derfor vil vi opfordre By- og Kulturudvalget til at se velvilligt på vores forslag, som er en enkel, men effektiv løsning. I virkeligheden kan man sige, at man derved ruller situationen tilbage til før en del af skoven blev solgt til det daværende Roulunds fabrikker, så kommunen igen ejer hele skovområdet - og derefter kan udlægge hele området som fredskov.

Fyn

Lastbil tabte tre ton tung anhænger på motorvej: - Vi kunne have stået med en kæmpe katastrofe

Fyn For abonnenter

Frederik Barfoed: - Når det skal gå stærkt, kan vi være nødt til at parkere på fortovet

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Annonce