Annonce
Kerteminde

Baltic Pipe et skridt nærmere: Får dispensation til at fælde fredskov trods ejers protester

Det kræver et 20 meter bredt arbejdsbælte at få lagt en gasledning i jorden - og det kommer til at koste træer i det fredskovpligtige område ved Rønninge. Arkivfoto: Bent Sørensen
Gasledningen Baltic Pipe, som Energinet vil lægge tværs over Fyn, skal i givet fald igennem fredskov ved Rønninge. Miljøstyrelsen har netop givet dispensation til at fælde skoven, og det ærgrer ejeren af skoven, godsejer Stig lensgreve Bille-Brahe-Selby sig over.

Rønninge: For at Norge kan komme til at sælge gas til polakkerne, skal der lægges en gasledning på tværs over Fyn - den såkaldte Baltic Pipe. Og denne gasledning skal blandt andet bane sig vej gennem 0,41 hektar fredskovspligtigt areal ved Rønninge. Arealet tilhører Rønninge Søgaard.

Miljøstyrelsen har netop givet Energinet dispensation efter skovloven til at rydde det skov, der er nødvendigt for at få den knap en meter brede ledning gravet to meter ned i jorden. For at lægge ledningen i jorden, kræver det et 20 meter bredt arbejdsbælte, hvor træer og buske skal ryddes.

Men det er en tilladelse, der er givet med en række betingelser. Der må således kun fældes eller beskæres det absolut nødvendige, og det må ikke forstyrre flagermusenes yngletid. Derfor skal træfældning ske i perioden august til februar. Med mindre der viser sig at være et spættehul, for er der det, må træet kun fældes i september og oktober.

Desuden kræves det af Energinet, at de udlægger 0,82 hektar erstatningsskov - altså det dobbelte af det område, de har fået lov at lægge gasledning i. Dog kan de indregne de 0,41 hektar ved Rønninge, hvis de genplanter skoven, efter at gasledningen er lagt.

Kerteminde Kommune er klageberettiget i forhold til dispensationer givet efter skovloven, men formand for teknisk udvalg Jesper Hempler (SF) kan endnu ikke sige, hvordan kommunen forholder sig til sagen.

Annonce

Skovejeren med i sagsanlæg mod Energinet

Ejeren af den fredskov, der nu skal lægges ned for at få ført en gasledning igennem, er Stig lensgreve Bille-Brahe-Selby. Han er bestemt ikke glad for situationen. Han har sammen med andre berørte lodsejere lagt sag an mod Energinet.

- Men det er så stort et projekt, at jeg tvivler på, at det kan standses. Jeg er bange for, at det bare bliver et slag i luften, beklager han.

- Og den nye erstatningsskov, de skal anlægge, den kan lige så godt ende i Nordjylland som på Fyn. Det ved jeg af erfaring fra dengang, de tog skov til motorvejen. Den erstatsningsskov endte på Lolland.

Sagsanlægget, som Stig lensgreve Bille-Brahe-Selby er en del af, hedder Stenderup-initiativet. Kort fortalt rejser Stenderup-initiativet spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er juridisk grundlag for at ekspropriere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce