Annonce
Indland

Bagmandspoliti ser stor risiko for hvidvask i spilindustrien

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Fortrolig rapport fra Bagmandspolitiet advarer om, at kriminelle hvidvasker penge hos statsejede Danske Spil.

Der er stor risiko for hvidvask i spilindustrien. Og kriminelle hvidvasker penge på livet løs hos blandt andet det statsejede Danske Spil.

Sådan lyder advarslen i en fortrolig rapport fra Bagmandspolitiet, der officielt hedder Søik (Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet).

Det skriver Børsen onsdag.

Ifølge rapporten er de såkaldte landbaserede væddemål - altså spil, der ikke foregår online - hvor man for eksempel spiller på fodboldkampe, et af de områder, hvor hvidvaskrisikoen er højest.

Søik betegner væddemålene som en "relativt billig metode at anvende til hvidvask".

- Den teoretiske tilbagebetaling på nogle spil er mere end 90 procent. Det vil sige, at man i teorien næsten risikofrit kan placere sine midler hos en spiludbyder og få størstedelen tilbage igen, lyder det ifølge Børsen.

Danske spil erkender, at der er hvidvaskrisiko ved de landbaserede væddemål.

- Men vi er ikke enige i, at opdagelsesrisikoen er lav, siger Kate Jacquerot, der er juridisk direktør i Danske Spil, til Børsen.

- Vi kan spore meget, og det gør vi også, når det handler om de landbaserede væddemål. Det vil være dumt at bruge Danske Spil til hvidvask, siger hun.

Jacquerot uddyber over for Ritzau, at Danske Spil i høj grad arbejder med at analysere de data, som en udbetaling via deres forretning efterlader.

Dét arbejde kunne dog styrkes yderligere, lyder det.

- I vores indsats mod hvidvask er det helt centrale punkt at interessere sig for udbetaling af præmier, siger hun og tilføjer:

- Hvis vi skal anbefale et yderligere tiltag, så kunne det være, at præmieudbetalinger over et vist beløb skulle udbetales elektronisk.

Søik offentliggjorde tidligere i år rapporten "Hvidvask i Danmark - Den nationale risikovurdering 2018".

Rapporten findes i en offentlig version. Men Børsen er i besiddelse af en længere, fortrolig version.

Og her får man ifølge avisen indtryk af, at risikoen for at blive opdaget i hvidvask med landbaserede væddemål er ganske lav.

Statsejede Danske Spil er den suverænt største spiludbyder og pålagt at indberette mistænkelige transaktioner.

I 2018 indberettede Danske Spil 5895 mistænkelige transaktioner på onlineområdet.

Området vurderes som lavrisiko i forhold til hvidvask på grund af høj sporbarhed i det rent digitale miljø.

Antallet fra kioskvæddemål var blot 95. Det står i kontrast til, at risikoen for hvidvask af Søik vurderes til at være markant højere på væddemålene end på onlineområdet.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel i Børsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce