Annonce
Sydfyn

Bagenkops bredbåndsprojekt er næstsstørst i Danmark

Fem projekter på Langeland håber at få del i bredbåndspuljen, der i år er på 98 milllioner kroner. Arkivfoto.
Onsdag den 23. oktober er sidste frist for at søge om penge fra den måske sidste bredbåndspulje - fire af de fem projekter har aftaler på plads med udbydere, den sidste er næsten i mål

Med 202 fuldmagter ud af 230 mulige får bredbåndsprojektet "Det sydlige Langeland" en samlet pointscore på 64,9 point efter Energistyrelsens pointmodel. Projektet dækker dele af Bagenkop By og opland, og tovholder Nicki Madsen er også behørigt stolt af den opbakning, der er til projektet. - Vi er det næststørste projekt, der søger bredbåndpuljen i år. Der er kun et projekt ved Kalundborg, der er større. Vi har både fritidshusejere og fastboende med i projektet, og en del ligger i Bagenkop by, hvilket giver lidt færre point, fordi de ligger i byzonen. Så vi er landet på en score på næsten 65 point, som vi håber er nok til at opnå tilskud, siger Nicki Madsen. Projektet har fået en aftale med TDC, der skal levere fibernet til området - det betyder dog ikke, at man er bundet til at skulle bruge TDC som leverandør, der er stadig frit valg. Stofa og Skywire har også vist interesse i projektet i Bagenkop, men TDC kom med det bedste tilbud. Nicki Madsen fortæller, at projektet samlet kommer til at koste ca. syv millioner kroner, hvoraf TDC betaler en million kroner. Indtægter fra de tilmeldte adresser, der hver skal betale 4000 kroner, ligger på 800.000 kroner, så der skal mere end fem millioner kroner til fra bredbåndspuljen. - Vi har sendt ansøgningen afsted, og så må vi bare vente. Energistyrelsen siger, at vi får besked i ugen op til jul. Uanset hvad der sker, ved vi i hvert tilfælde, at vi har gjort, hvad vi kunne, og vi har drukket en pokkers masse kopper kaffe, når vi har været rundt eller været samlet i initiativgruppen, siger Nicki Madsen, der har haft opbakning af seks andre lokale ildsjæle i arbejdet for at skaffe fuldmagterne til projektet.

Annonce
Nicki Madsen og Anja Krohn fra arbejdsgrupppen bag bredbånd i Bagenkop og omegn da arbejdet gik i gang med at samle fuldmagter til ansøgningen. Arkivfoto

TDC sydpå og Stofa nordpå

De fire andre projekter på Langeland er stort set også på plads med aftaler med leverandører, og det ser ud som om, Stofa og TDC fordeler sig med Stofa nordpå og TDC sydpå på øen.

Det andet projekt på Sydlangeland ved Skovsgaard Gods har også TDC som udbyder og har iøvrigt en pointscore på 68,5. Her har 43 ud af 47 mulige adresser tilmeldt sig. Det er formanden for Langeland Mobil-og Bredbåndsforening, Jørgen Jensen, der er tovholder på det projekt, og han er netop ved at sende ansøgningen afsted til Energistyrelsen.

Stofa har lavet aftaler med et mindre projekt med ni adresser omkring Bammeskov og et lidt større projekt ved Botofte med 45 tilmeldte adresser, som har en pointscore på 63,4. Området dækker både landzone og sommerhuse. Projektet har tilskud fra Langeland Kommune på 50.000 kroner, hvilket er med til at forøge pointtallet.

Det sidste projekt omkring Snøde med 40 tilmeldte adresser har endnu ikke en endelig aftale med en udbyder, men har både TDC og Stofa inde i forhandlingerne.

Det eneste andet projekt, der har fået del i bredbåndspuljen i de tre år, den har eksisteret, er Helletofte-Emmerbølle-projektet, som fik penge fra sidste års bredbåndspulje. Det projekt har Stofa stået for.

Frist i oktober - svar til jul

Ansøgningerne skal afleveres hos Energistyrelsen onsdag den 23. oktober og afgøres medio december.

Formanden for Langelands Mobil- og Bredbåndsforening, Jørgen Jensen, er imponeret over det store arbejde, frivillige på Langeland har gjort i år.

- Det er et fantastisk stort arbejde, folk har lagt i det. De knapt 100 millioner kroner, der er til rådighed, rækker ikke langt, og vi skal nok være glade, hvis vi får ét projekt igennem på Langeland.

Han håber, at der kan skaffes penge til bredbånd fremover.

- Det har rigtig stor betydning for et område, at man har bredbånd, og det bliver ikke mindre. Når man kan bruge 25 milliarder på metro i hovedstaden, kan man vel også bruge nogle penge på bredbånd i landområderne, siger Jørgen Jensen.

Det treårige projekt med bredbåndspuljen udløber med de 98 millioner kroner, der uddeles i år. Den socialdemokratiske regering har tidligere meldt ud, at man ikke ville forlænge puljen. Man har dog lovet at evaluere bredbåndspuljen. Hvis evalueringen viser, at der forsat er brug for en bredbåndpulje, vil finansministeren se på sagen igen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Danmark

Genlæs livebloggen: Britta Nielsen idømt mere end seks års fængsel

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Annonce