Annonce
Sydfyn

Bagenkops bredbåndsprojekt er næstsstørst i Danmark

Fem projekter på Langeland håber at få del i bredbåndspuljen, der i år er på 98 milllioner kroner. Arkivfoto.
Onsdag den 23. oktober er sidste frist for at søge om penge fra den måske sidste bredbåndspulje - fire af de fem projekter har aftaler på plads med udbydere, den sidste er næsten i mål

Med 202 fuldmagter ud af 230 mulige får bredbåndsprojektet "Det sydlige Langeland" en samlet pointscore på 64,9 point efter Energistyrelsens pointmodel. Projektet dækker dele af Bagenkop By og opland, og tovholder Nicki Madsen er også behørigt stolt af den opbakning, der er til projektet. - Vi er det næststørste projekt, der søger bredbåndpuljen i år. Der er kun et projekt ved Kalundborg, der er større. Vi har både fritidshusejere og fastboende med i projektet, og en del ligger i Bagenkop by, hvilket giver lidt færre point, fordi de ligger i byzonen. Så vi er landet på en score på næsten 65 point, som vi håber er nok til at opnå tilskud, siger Nicki Madsen. Projektet har fået en aftale med TDC, der skal levere fibernet til området - det betyder dog ikke, at man er bundet til at skulle bruge TDC som leverandør, der er stadig frit valg. Stofa og Skywire har også vist interesse i projektet i Bagenkop, men TDC kom med det bedste tilbud. Nicki Madsen fortæller, at projektet samlet kommer til at koste ca. syv millioner kroner, hvoraf TDC betaler en million kroner. Indtægter fra de tilmeldte adresser, der hver skal betale 4000 kroner, ligger på 800.000 kroner, så der skal mere end fem millioner kroner til fra bredbåndspuljen. - Vi har sendt ansøgningen afsted, og så må vi bare vente. Energistyrelsen siger, at vi får besked i ugen op til jul. Uanset hvad der sker, ved vi i hvert tilfælde, at vi har gjort, hvad vi kunne, og vi har drukket en pokkers masse kopper kaffe, når vi har været rundt eller været samlet i initiativgruppen, siger Nicki Madsen, der har haft opbakning af seks andre lokale ildsjæle i arbejdet for at skaffe fuldmagterne til projektet.

Annonce
Nicki Madsen og Anja Krohn fra arbejdsgrupppen bag bredbånd i Bagenkop og omegn da arbejdet gik i gang med at samle fuldmagter til ansøgningen. Arkivfoto

TDC sydpå og Stofa nordpå

De fire andre projekter på Langeland er stort set også på plads med aftaler med leverandører, og det ser ud som om, Stofa og TDC fordeler sig med Stofa nordpå og TDC sydpå på øen.

Det andet projekt på Sydlangeland ved Skovsgaard Gods har også TDC som udbyder og har iøvrigt en pointscore på 68,5. Her har 43 ud af 47 mulige adresser tilmeldt sig. Det er formanden for Langeland Mobil-og Bredbåndsforening, Jørgen Jensen, der er tovholder på det projekt, og han er netop ved at sende ansøgningen afsted til Energistyrelsen.

Stofa har lavet aftaler med et mindre projekt med ni adresser omkring Bammeskov og et lidt større projekt ved Botofte med 45 tilmeldte adresser, som har en pointscore på 63,4. Området dækker både landzone og sommerhuse. Projektet har tilskud fra Langeland Kommune på 50.000 kroner, hvilket er med til at forøge pointtallet.

Det sidste projekt omkring Snøde med 40 tilmeldte adresser har endnu ikke en endelig aftale med en udbyder, men har både TDC og Stofa inde i forhandlingerne.

Det eneste andet projekt, der har fået del i bredbåndspuljen i de tre år, den har eksisteret, er Helletofte-Emmerbølle-projektet, som fik penge fra sidste års bredbåndspulje. Det projekt har Stofa stået for.

Frist i oktober - svar til jul

Ansøgningerne skal afleveres hos Energistyrelsen onsdag den 23. oktober og afgøres medio december.

Formanden for Langelands Mobil- og Bredbåndsforening, Jørgen Jensen, er imponeret over det store arbejde, frivillige på Langeland har gjort i år.

- Det er et fantastisk stort arbejde, folk har lagt i det. De knapt 100 millioner kroner, der er til rådighed, rækker ikke langt, og vi skal nok være glade, hvis vi får ét projekt igennem på Langeland.

Han håber, at der kan skaffes penge til bredbånd fremover.

- Det har rigtig stor betydning for et område, at man har bredbånd, og det bliver ikke mindre. Når man kan bruge 25 milliarder på metro i hovedstaden, kan man vel også bruge nogle penge på bredbånd i landområderne, siger Jørgen Jensen.

Det treårige projekt med bredbåndspuljen udløber med de 98 millioner kroner, der uddeles i år. Den socialdemokratiske regering har tidligere meldt ud, at man ikke ville forlænge puljen. Man har dog lovet at evaluere bredbåndspuljen. Hvis evalueringen viser, at der forsat er brug for en bredbåndpulje, vil finansministeren se på sagen igen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce