Annonce
forside

Baagøe & Riber-ejer: Fredning kan lægge byggeprojekt dødt

Byrådet har bestemt, at "den italienske villa", der her ses mellem de to gule kornmagasiner, skal bevares. Spørgsmålet er nu, om den eller andre dele af handelspladsen skal fredes. Arkivfoto.

Den videre skæbne for Baagøe & Riber-grunden i Kullinggade ligger nu i hænderne på Kulturstyrelsen efter en besigtigelse i sidste uge. Direktør Sten Klarskov, ES Ejendomme, siger, at det kan betyde intet eller alt for det store byggeprojekt.

Svendborg: ES Ejendommes store byggeprojekt på Baagøe og Riber-grunden i Kullinggade 29 står og falder med Kulturstyrelsens holdning til eventuelt at frede enten det hele eller dele af den historiske handelsplads.

Det mener direktør Sten Klarskov, som derfor har trykket på pauseknappen og venter med at forholde sig yderligere til projektets videre skæbne, indtil fredningsmyndigheden har talt.

Heller ikke den seneste afgørelse i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget om byggeriets udformning med sadeltage, bevaring af "den italienske villa" og offentlig adgang giver det ifølge direktøren mening at forholde sig til lige nu.

- Vi har ikke forholdt os til politikernes beslutning, fordi vi afventer fredningsmyndighederne. Hvis det viser sig, at der er noget, der skal fredes, ændrer det jo konceptet, og vi får brug for at vide, hvilke vilkår vi så kan bygge på.

- Nogle fredningsmodeller giver måske ikke den store udfordring, mens andre kan lægge hele projektet dødt. Det er vi nødt til at vide, inden vi arbejder videre, siger han.

Byrådet har blandt andet besluttet, at "den italienske villa" ikke må rives ned, og det synes Sten Klarskov ikke om.

- Det kan blive svært at få husrækken ud mod Kullinggade til at hænge sammen på en pæn måde, hvis villaen skal blive der. Vi synes, det vil være kønnere med en harmonisk række af latinerhuse, men som sagt, så har vi ikke forholdt os til politikernes beslutning endnu, siger han.

Annonce

Nogle fredningsmodeller giver måske ikke den store udfordring, mens andre kan lægge hele projektet dødt.

Sten Klarskov, direktør i ES Ejendomme
Udsigten fra "den italienske villa" fejler ikke noget, men ejeren ES Ejendomme vil gerne rive den ned og bygge latinerhuse i stedet. Foto: Katrine Becker Damkjær

Tidligere besøg

Kulturstyrelsen bekræfter, at der har været besigtigelse i sidste uge, men har ikke yderligere kommentarer til, hvad medarbejderne har set. Dog oplyses det, at sagen har høj prioritet, og at der sandsynligvis vil komme en afgørelse i løbet af "få uger".

Kulturstyrelsen har tidligere været på besøg hos Baagøe & Riber. Det skete tilbage i 2008 i forbindelse med en større undersøgelse af danske havnes tilstand. I første omgang blev 70 havne undersøgt. Derefter blev 45 taget ud til en nøjere gennemgang, og det endte til sidst med en minutiøs analyse af syv havne - heraf Svendborg.

Og Svendborg endte med at blive udpeget som den bedst bevarede mellemstore provinshavn, fordi den har alle de elementer, som hører til en havn: Industrihavn, jernbanespor, færgehavn, gasværkskaj, skibsbro, lystbådehavn og altså Baagøe & Riber i Kullinggade. Der blev dog ikke talt fredning i den forbindelse.

Kulturstyrelsen vurderer i øjeblikket, om der er basis for fredning af dele af eller hele Baagøe & Riber-pladsen, som her ses på et gammelt maleri . Man kan, at Baagøes & Ribers pakhuse er hvidkalkede, ligesom i øvirgt byens kirketårne er. Maleriet er fra 1860.

Maritimt museum

I nogenlunde samme periode blev der fra Svendborg Museums side arbejdet på at lave et nyt maritimt videns- og oplevelsescenter på stedet. Baagøe & Riber-grunden skulle ifølge museets planer være udgangspunkt for kulturhistoriske sejladser, lystsejladser og deres historie, bygning og vedligeholdelse af bevaringsværdige historiske fartøjer og samtidig en introduktion til havnen.

Ideen kuldsejlede, og intet skete på den kulturhistoriske plads - bortset fra et jævnt forfald.

At man nu vurderer, om der skal ske fredning af Svendborgs gamle handelsplads og udskibningssted, skyldes en borgerhenvendelse i forbindelse med debatten om ES Ejendommes byggeplaner for stedet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce