Annonce
Fyn

Bøvlet havbund sår tvivl om pris på Als-Fyn broen

Forholdene på havbunden mellem Als og Fyn er ifølge Vejdirektoratets rapport "usædvanlige og komplicerede". Derfor er projektet dyrere end antaget i tidligere rapporter. Arkivfoto: Timo Battefeld
Da Vejdirektoratet i marts offentliggjorde sin første uvildige screening af Als-Fyn broen, var den anslåede pris pludselig 3,6 milliarder kroner højere, end bro-tilhængerne hidtil havde regnet med. Men prisen er forbundet med væsentlig usikkerhed på grund af "usædvanlige og komplicerede" forhold på havbunden.

Udfordring: Havbunden kan vise sig at blive en af de helt store udfordringer, hvis drømmen om en Als-Fyn bro nogensinde skal blive til virkelighed.

I den screeningsrapport, som Vejdirektoratet offentliggjorde i marts, fremgår det, at forholdene på havbunden er "usædvanlige og komplicerede". Dels peger Vejdirektoratet efter at have undersøgt nyere geoteknisk datamateriale på store vanddybder mellem 30 og 35 meter. Dernæst findes der adskillige meter såkaldt gytje, som er aflejringer af både organisk og uorganisk materiale på havbunden.

- (...) På dele af strækningen vurderes at være op til 40 m bløde aflejringer, og man derfor skal cirka 75 m ned under havoverfladen for at finde stabile underlag, skriver Vejdirektoratet i screeningsrapport, der dog tager forbehold for store usikkerheder.

Vejdirektoratet fastslår, at det ikke umiddelbart er muligt at lægge anden linjeføring. Mod syd vil vanddybden blot være endnu større, mens en linjeføring mod nord vil "forøge brolængden væsentligt og kun reducere dybden områdevis"

Annonce

Usikker pris

På grund af de komplicerede forhold på havbunden, vurderer Vejdirektoratet, at selve kyst-til-kyst-forbindelsen vil blive 3,6 milliarder kroner dyrere end de 13,5 milliarder kroner, som konslenthuset Cowi tidligere har anslået i forbindelse med rapporter udarbejdet for bro-tilhængerne. Prisen er dog forbundet med væsentlig usikkerhed, fordi forholdene på havbunden er meget usikre, understreger Vejdirektoratet. Cowi pegede allerede på en usikker pris som følge af usikre havbundsforhold i en rapport i 2011 udarbejdet for Region Syddanmark.

Selvom prisen på selve broen skulle stige til 18,3 milliarder kroner, bliver det ikke dyrere for staten, fastslår Vejdirektoratet i screeningen. Indtægterne fra bilisterne er nemlig højere i Vejdirektoratets analyse, end hvad tidligere rapporter har regnet med, hvorfor den ekstra omkostning formentlig vil kunne tjenes ind via brugerbetaling.

Hans Stavnsager (S), borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune og medlem af styregruppen bag broen, påpeger, at de store usikkerheder om havbunden netop understreger behovet for at få staten på banen med en forundersøgelse for at få vished om projektets muligheder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Nordfyn For abonnenter

Melisa og Stefan mistede alt, da huset brændte: Lige nu er alt kompliceret - branden har sat sine mærkbare spor

Odense

Et skud tysk testosteron: For første gang i otte år har Odense Zoo atter en søløve-han

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];