Annonce
Danmark

Børneområdet og klimaet er de varme emner

Det er finansminister Nicolai Wammen (S), som skal få enderne til at mødes i forhandlingerne om næste års finanslov. Mandag gik forhandlingerne i gang. Ida Guldbaek Arentsen/Ritzau Scanpix
Forhandlingerne om finansloven, som er et af de vigtigste punkter på regeringens dosmerseddel for det kommende år, er begyndt. Rød blok ventes at blive enige.

Finanslov: Det forløb helt efter drejebogen, da forhandlingerne om finansloven for 2020 mandag begyndte hos finansminister Nicolai Wammen (S).

Han konstaterede fra morgenstunden inden forhandlingerne, at partierne havde flere idéer til, hvordan pengene skal bruges, end til hvordan pengene skal skaffes. Og støttepartierne fra rød blok, som ventes at indgå en finanslov med S-regeringen, ridsede en lang række velkendte krav op. Der er en række knaster, lød meldingen hele vejen rundt. Det skal ikke se for nemt ud. Den rituelle pardans i dansk politik mellem en regering og dens støtter er i gang.

Annonce

Tre støttepartiers krav

1. De Radikale
I forhold til minimumsnormeringer skal der bruges 300 millioner kroner på flere pædagoger og 200 millioner kroner til at styrke pædagoguddannelsen.
Penge til kultur skal blandt andet gå til at afskaffe det såkaldte omprioriteringsbidrag, som betyder, at blandt andet Nationalmuseet og Det Kongelige Teater skal spare to procent om året.
2. SF
I forhold til minimumsnormeringer foreslår SF at afsætte 500 millioner kroner mere næste år til de allermindste børn. Beløbet skal stige til en milliard kroner i 2021 og 2022.
Der skal plantes mere skov nu.
3. Enhedslisten
Partiet vil have afsat en milliard kroner til minimumsnormeringer.
Der skal afsættes en milliard kroner til at løfte psykiatrien.
Der skal investeres 2,2 milliarder kroner i at gøre den kollektive trafik billigere

Snart er kun de røde tilbage

Men det skulle være meget underligt, hvis ikke der laves en finanslovsaftale mellem partierne i rød blok, som for få måneder siden blev enige om det såkaldte forståelsespapir. Desuden er det regeringens første finanslov efter folketingsvalget. Alt andet end en aftale i rød blok ville være skidt. - Det er aldrig nemt at lave finanslovsforhandlinger. Det bliver det heller ikke denne gang, sagde Wammen. - Der er flere ønsker, end der er penge. Som finansminister skal jeg få to ting til at gå op i en højere enhed. Vi skal sætte en ny retning med velfærd først og det grønne. - Men vi skal også sørge for, at økonomien hænger rigtig godt sammen. Og derfor glæder jeg mig til at høre partiernes forslag. Både til hvordan man kan bruge penge. Men også til hvordan man kan skaffe penge, sagde Wammen. Til de indledende forhandlinger - sættemøderne - er alle partier inviteret ind til Wammen. Inden længe vil kun de røde partier formentlig være tilbage. Det kan dog ikke udelukkes, at andre partier - eksempelvis Alternativet eller måske Dansk Folkeparti - kan komme med i delaftaler.

Halv milliard til børn

Hvis det ender med at handle om partierne i forståelsespapiret, vil emner som minimumsnormeringer og klima utvivlsomt fylde en del i forhandlingsforløbet. I regeringens finanslovsforslag er der afsat 2,1 milliard kroner til en reservepulje, der blandt andet skal dække minimumsnormeringer, grøn omstilling og kultur. Det har fået en lidt lunken modtagelse blandt støttepartierne. Det er ikke nok, er meldingen. Hvis det står til SF, skal der være en lovbestemt normeringsmodel, der pålægger kommunerne, at der maksimalt må være tre børn per voksen i vuggestuerne og seks børn per voksen i børnehaverne. Emnet fyldte en del, da SF og regeringen mødtes mandag, sagde SF-formand Pia Olsen Dyhr efter mødet. - Vi vil gerne have, at der til næste år sættes en halv milliard mere af til børneområdet, så vi kan begynde at få det første løft. - Vi vil gerne have en tidsplan for, hvornår vi er i mål med minimumsnormeringer, og vi har besluttet i forståelsespapiret, at vi skal have en lov på plads, sagde Olsen Dyhr. Minimumsnormeringer bliver ikke fuldt indført med S-regeringens første finanslov. Det vil først ske i 2025, har Wammen allerede udtalt.

Ingen grund til at ringe til V

Også De Radikale og Enhedslisten ønsker flere penge sat af til området næste år. Og de kommende år for den sags skyld. Klimaet vil også fylde en del. Enhedslisten vil eksempelvis kæmpe for billigere offentlig trafik. - Det her skal være en grøn finanslov, som skal kunne måles på vores klimaregnskab, sagde Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper. Hun mente, at partierne i rød blok nok skulle finde hinanden til sidst. Der var i hvert fald ingen grund for Wammen til at ringe til Venstre, sagde Skipper. De Radikales leder, Morten Østergaard, ønsker at hæve regeringens ambitioner: - Der er et stykke vej mellem det ambitionsniveau, vi har, og det, som regeringen har spillet ud med.

Annonce
Forsiden netop nu
Odense For abonnenter

Veteranhjem vidste intet om ulovligt tilskud fra fond: - Det er en møgærgerlig situation

Leder For abonnenter

Ole Maare-sagen: Skandaløs optræden af advokat

Fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat blev ikke stiftet for at yde bistand til advokatfirmaer, der er på randen af konkurs. Tværtimod: Fonden blev grundlagt for at støtte forskning, blinde, handicappede og kronisk syge. Derfor er det skandaløst, at fondens midler ikke er blevet anvendt til de nævnte formål, men i stedet i overvejende grad er blevet anvendt til at betale regninger til det nu krakkede advokatfirma Maare Advokatanpartsselskab, som den kendte advokat Ole Maare stod bag. Der er tillige stærkt kritisabelt, at der er foretaget et antal ulovlige dispositioner i fonden, sådan som fondens revisor har påpeget, og sådan som avisen har beskrevet det de seneste dage. Disse forhold er nu - helt berettiget - ved at blive undersøgt af Erhvervsstyrelsen. Det er i skrivende stund uklart, hvornår Erhvervsstyrelsens juridiske gennemgang af sagen er afsluttet, men man kan allerede nu med sindsro konstatere, at Maare Advokatanpartsselskab har optrådt amoralsk i sagen. For en fondsformand skal ikke bruge en fonds pengetank som malkeko, og en fondsformand bør ikke både bestyre en fond og samtidig modtage store millionbeløb for at administrere fonden, sådan som Ole Maare har gjort i den konkrete sag. Det er imidlertid en realitet, at Ole Maare i sin egenskab af advokat med den ene hånd har udskrevet dyre advokatregninger til fonden og i sin egenskab af fondsformand med den anden hånd godkendt de samme regninger i fondsbestyrelsen - i øvrigt sammen med en af sine egne ansatte, som var blevet indsat i fondens bestyrelse. Det er helt utilstedeligt. Og skandaløst. Og forbløffende skamløst. Ole Maare har igennem et langt advokatliv været i berøring med masser af mennesker i Odense og omegn. Nu har han med denne sag helt egenhændigt sværtet sit eget navn til. Derfor er sagen skidt for Ole Maare, for fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat - og ikke mindst for alle de mennesker, som fondens millioner kunne være kommet til gavn.

Annonce