Annonce
Indland

Børnenes MGP skærer ned på antallet af deltagere

Handout DR/Free

Børnenes MGP har i år otte deltagere i stedet for ti. DR mener, at seerne nok skal blive underholdt alligevel.

I lørdagens udgave af børnenes MGP vil der blive fremført otte sange i stedet for de ti, som har været normen, siden den første udgave af sangkonkurrencen blev sendt for 20 år siden.

Annonce

Årsagen bag er de besparelser, som DR har gennemført i løbet af de seneste halvandet år. Og nu kommer sparekniven til at ramme det forstående MGP for de yngste.

Det er vigtigt, at besparelserne ikke går ud over kvaliteten af programmet. Det siger Signe Aggerholm, ledende redaktionschef for DR Børn og Livsstil.

- Showet skal være så kreativt og ambitiøst, som det plejer at være, men muligvis en anelse kortere, siger hun.

Besparelserne rammer MGP, da DR har udvidet målgruppen blandt de yngste seere.

Mere specifikt skal målgruppen nu omfatte alt fra de 0-3-årige til de 13-14-årige.

Det betyder, at man med samme budget skal lave indhold til en større målgruppe.

D&A er en ud af årets otte deltagere, som skal kæmpe om sejren, når det går løs i Royal Arena på lørdag.

Pigerne bag gruppen, Dana og Anna, har ikke lagt mærke til, at der er færre deltagere i årets MGP end tidligere.

- Det mærker man ikke.

- Efter at folk har fået dansere og bands og sådan noget med, så føler man virkelig, at man er mange lige pludselig, siger Anna.

Pigerne glæder sig til at stå på scenen i Royal Arena og til at høre de andre deltageres sange og se dem give den gas.

- Man er sammen med de andre i dagene inden MGP. At have energi sammen med dem synes jeg er mega fedt, siger Anna.

Signe Aggerholm kan ikke med sikkerhed sige, hvor langt årets MGP-program bliver. Men hun er sikker på, at årets show bliver godt alligevel.

- At gå fra ti til otte deltagere bliver nok bemærket. Men jeg håber, at folk stadig får den gode oplevelse, som de plejer at have, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce