Annonce
Odense

Børneminister: - Uhørt at blive overrasket over stigende børnetal

Børneminister Mai Mercado (K) var for to år siden på tur rundt i landets dagtilbud - heriblandt et odenseansk børnehus. Arkivfoto: Jens Wognsen

Ifølge børne- og socialminister Mai Mercado (K) er der ingen vej uden om besparelser for Odense Kommune, når demografiske udsving som et stigende børnetal viser sig i horisonten. Men på den anden side skylder man også at betrygge børnefamilier i

Synes du, det er mærkeligt, at de kommende års stigende børnetal kommer bag på politikerne i Odense?

- Ja, det kan ikke komme bag på nogen. Selv om man i 2013 fjernede den demografiske udligning og omfordelte midlerne, må man alligevel vise rettidig omhu nu, hvor fremskrivningerne ændrer sig. Det vil altid være sådan, at børnetallet varierer - når det falder, må man lukke pladserne, hvis de ikke er i brug. Mens jeg sad i Odense Byråd og Stina Willumsen (SF) var formand for udvalget, indførte vi forskellige fleksible ordninger - f. eks. muligheden for at en dagplejmor kunne få et femte barn, hvis det var nødvendigt.

Hvor skal Odense Kommune finde de 300 millioner kroner, der mangler?

- Jeg skal ikke stå her og drive politik i Odense, især fordi jeg ikke kan se storheden i den politiske siksakkurs, der er lagt: Først skærer man på børneområdet, så indfører man en velfærdsprocent, og så alligevel ikke. Jeg mener, at med de bloktilskud de får, skal de kunne finde pengene. Det er til den friske side at trække Christiansborg ind i det her, men måske hænger det sammen med, at der snart er valg.

"Børnepolitikken er jo løftestang for socialpolitikken i det her tilfælde. Når jeg kommer rundt og møder ekstremt udsatte mennesker, er et fællestræk, at de fortæller om en rigtig svær barndom", sagde du i et tidligere interview. Mener du kommunerne har mulighed for at sikre det?

- Det skal de, for sådan gør man, når man er ansvarlig politiker. Det holder ikke at sende aben videre til Christiansborg.

Ifølge Socialdemokratiet er det stigende fødselstal et samfundsanliggende, hvor man må hjælpe kommunerne med at sikre velfærden. Mette Frederiksen vil være børnenes statsminister, hævder hun, men du er jo børnenes minister?

- Ja, og det var vist ikke lige børnetallet, der var argumentet for hendes nye slogan, var det? Da jeg sad i Odense Byråd, planlagde vi efter et babyboom, der skulle komme midt i 00'erne, og under Jan Boye (tidligere borgmester, red.) lavede vi en række forslag, som skulle effektivisere, og så der var mulighed for at prioritere. Sådan er det at sidde i byrådet. Sådan er det at skulle tage beslutninger.

Din Odense-partifælle Søren Windell, der er ældrerådmand, sagde forleden i forbindelse med den demografiske fremskrivning, at børneområdet ikke er så presserende som ældreområdet: "Her er tallene mere håndgribelige og konkrete, fordi de pågældende mennesker er født. På børneområdet taler vi om prognoser og nogle, der slet ikke er født endnu", sagde han og fortsatte: "på ældreområdet har vi med mennesker at gøre, der har betalt skat hele deres liv, og dem skal vi tage os ordentligt af". Er det ikke farligt, når der sådan går politik i to forskellige befolkningsgrupper, der kæmper om de samme penge?

- Det skal ikke blive en kamp mellem de ældre og børnene, og selv om børnetallet ser ud til at stige, har børnefamilier jo også behov for at få tryghed om, at der er pasningsmuligheder til deres børn. Man skal huske, at mens man nogenlunde ved, hvornår børnene skal passes, er der meget stor forskel på, hvor meget ældre kan klare alene i eget hjem.

Annonce

Det skal ikke blive en kamp mellem de ældre og børnene, og selv om børnetallet ser ud til at stige, har børnefamilier jo også behov for at få tryghed om, at der er pasningsmuligheder til deres børn.

[i]Mai Mercado, børne- og socialminister (K) [/i]
Børnenes minister Mai Mercado (K): - At børnetallet stiger, kan ikke komme bag på nogen. Foto: Steen Brogaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Byggeri til 400 mio. kroner: Odenses borgmester glæder sig over ny kæmpemæssig investering i Odense

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Annonce