Annonce
Assens

Børnehave truet af lukning: Over 8.500 kroner samlet ind

Der blev samlet over 8.500 kroner sammen til Naturbørnehaven Regnormen i Jordløse, da Vandreklitten onsdag aften gav støttekoncert i Jordløse Kirke. Privatfoto: Louise Skøtt-Christensen
Onsdag aftens støttekoncert til fordel for Naturbørnehaven Regnormen i Jordløse var en succes ifølge Sidsel Fabricius, der er forælder til et barn i børnehaven. Mange fra lokalsamfundet var mødt op for at bakke op om den lukningstruede børnehave.

Jordløse: Over 8.500 kroner blev der samlet ind.

Penge, der varmer hos Naturbørnehaven Regnormen i Jordløse, der er i fare for at lukke, hvis ikke den når op på i alt 12 børn inden 1. maj. Lige nu går der otte børn i børnehaven.

Men pengene skal ikke bare bruges til at lukke et hul i kassen.

Det fortæller Sidsel Fabricius, der er mor til tre-årige Viggo, der går i børnehaven.

- Nej, pengene skal ikke lukke noget hul, de skal investeres. De skal investeres massivt i markedsføring af børnehaven.

Hun skyder på, at omkring 75 mennesker fra lokalsamfundet var mødt op i Jordløse Kirke for at vise deres støtte til Regnormen.

- Stemningen var god, og mange er glade for den indsats, der bliver lagt i at redde børnehaven.

- For det er en god ting at have en børnehave i sådan et lille samfund, ellers mister vi jo en god grund til at flytte hertil. Jeg tør slet ikke tænke på, hvis børnehaven må lukke, siger Sidsel Fabricius.

Annonce

Foldere og bannere

Pengene, der blev samlet ind til støttearrangementet i Jordløse Kirke, hvor Vandreklitten gav koncert, skal som sagt bruges til markedsføring af børnehaven.

Den skal være mere synlig.

Og arbejdet er allerede i fuld gang.

- Vi har snakket med nogle lokale virksomheder og landmænd om at hænge bannere op, så folk bliver opmærksomme på, at der ligger en børnehave i byen, siger hun og tilføjer:

- Samtidig har vi lavet nogle foldere, som vi skal have trykt på noget professionelt papir, og så skal de deles ud med avisbudene i Haarby.

- Vi har også aftalt med nogle af de andre private børnehaver, at vi kan dele folderne ud der, for nogle af dem har ventelister, og så kan de sige til forældrene "vi har ikke selv plads, men I kan trygt sende jeres børn i Regnormen".

Sidsel Fabricius er glad for opbakningen fra lokalsamfundet, og hun er sikker på, at Regnormen får lov at overleve efter 1. maj.

- Det skal nok lykkes, det er jeg slet ikke i tvivl om.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Børnevelfærd. 365 dages øjenåbner

Synspunkt: Jeg har set et andet Odense de sidste 365 dage. Var jeg blevet spurgt i januar sidste år, om jeg kendte Odense, så havde jeg nok svaret: Ja. Jeg havde nok ikke svaret, at jeg vidste alt om den, men jeg havde sagt, at jeg havde et ret godt indblik i vores kommune. Efter at have boet og arbejdet i byen i mange år, følte jeg, at jeg kendte min by – i hvert fald nogenlunde godt. At jeg så alligevel kan starte første sætning med, at jeg har lært et nyt Odense at kende, så er det fordi, at jeg i disse dage har været formand i Red Barnet Odense i netop 365 dage. Jeg vidste godt, at der var børn, som ikke havde så meget som andre. Jeg vidste godt, at alle børn ikke er så privilegerede, som f.eks. de børn, som jeg er i familie med. Jeg havde set børnehjemmene her i byen, og mødt nogle af deres børn. Jeg må alligevel sige, at jeg vidste ingenting om den del af virkeligheden – den virkelig, som også er en stor del af vores by. Og af din og min hverdag. Var du klar over – og her er det ingen skam at sige nej, da jeg heller ikke vidste det før, at der er børn i f.eks. Bolbro, som i en evaluering efter at have været på sommerlejr med Red Barnet skriver, at de er glade for, at de have fået mad i fem dage – og smagt mad, som også smagte af noget? Eller at de skriver, at de er så glade for, at der faktisk er voksne, som har tid til dem? En anden oplevelse, som gik i hjertet på mig, var i sommers, da jeg spiste madpakker med nogle af vores børn. Én havde fødselsdag i den kommende uge, og hun ønskede sig sådan, at hun også kunne invitere sine kammerater fra 6. klasse hjem – hun ville jo bare så gerne gøre, som de andre piger i klassen. Det kunne hun ikke. Eller da jeg hørte historien, om vi ikke laver så mange aktiviteter udenfor i vinterhalvåret, da vores børn ikke altid har vanter og huer. Det går da lige i hjertet – i hvert fald på mig. Jeg glemmer heller ikke, da jeg hørte historien fra en frivillig om, at de havde været ved Stige Ø. Her havde nogle børn set vand for første gang, og fundet muslinger. Da en frivillig så havde fortalt dem, at der havde levet et dyr i de skaller, så var børnene sikre på, at det var en joke. I efteråret mødte jeg også en kvinde, hvis barn var med i et af vores projekter. Vi faldt i snak, og det viste sig hurtigt, at vi faktisk var samme generation. Hun fik en datter, som 20-årig. Hendes udfordringer med at skrive og læse gjorde, at hun aldrig havde fået gennemført folkeskolen. Hendes mor havde den samme historie, og nu håber hun jo bare, at hendes datter ikke også gentager mønsteret. Det møde gav mig indblik i, hvor kæmpe forskelle der er for et barns opvækst, i forhold til hvor de bliver født. Forskellen mellem hende og mig blev jo allerede grundlagt i 1987, hvor mine forældre begge havde uddannelser og masser af hjælp til lektier, når jeg havde brug for det. Den mulighed havde hun ikke – hendes mor kunne heller ikke læse eller skrive. Jeg var så heldig at blive født på den side af hækken. Så tak for det. Heldigvis er der masser af mennesker, som hjælper nogle af vores bys mest udsatte børn. Næsten 200 frivillige, og masser af opbakning fra erhvervslivet og kommunen. Uden jer var det ikke muligt. Så jeg er helt sikker på, at vi får givet de her børn nogle gode timer sammen med frivillige mennesker, som bare gerne vil dem. Jeg ved i hvert fald, at jeg det sidste år har fået meget større perspektiv på mit liv og på vores by. Det er jeg så glad for.

Kerteminde

Fynsk golfklub udvider banen

Annonce