Annonce
Fyn

Børnefamilie på leopardjagt i Kaukasus: - Man kommer langt med kiks og brikjuice

Naturvejleder Emil Sanderhoff er meget fascineret af slanger og dem mødte Kaukasus-ekspeditionen mange af på den to måneder lange tur. Privatfoto
Mariekiks og leverpostejsmadder var standardudstyr under to måneders ekspedition i Kaukasus, som naturvejleder Emil Sanderhoff i foråret gennemførte sammen med sin kone og to små børn. Formålet med turen var at finde den ekstremt sjældne persiske leopard. Mød Emil Sanderhoff på Folkemødet i Odense lørdag.

Ikke mange ville slæbe to børn på fem og to år med på rullende ekspedition til Kaukasus på jagt efter en ekstremt sjælden leopard.

Men naturformidlerne Emil og Lene Sanderhoff, som bor i Haastrup, er ikke som de fleste, og det har ført fantastiske oplevelser og overraskende møder med sig.

- Vi er nok meget blåøjede og naive, men tit gør det også, at du får nogle gode oplevelser. Hvis du kommer med et åbent sind, så møder folk dig for det meste på samme måde, siger naturvejleder Emil Sanderhoff, som du lørdag kan møde på Folkemødet hos Fyens Stiftstidende i Odense.

Ekspeditionen til Kaukasus fandt sted i april og maj 2019. Formålet var som nævnt at finde den persiske leopard, selvom chancerne for at møde den var små.

- Der er kun 12 tilbage i Europa, men det er altid godt at have et formål. Jeg ved ikke noget værre end at tage på en formålsløs tur. I mange af de nationalparker, vi besøgte, var der måske set en leopard om året. Vi havde kamerafælder og varmefælder med, som vi brugte om aftenen fortæller Emil Sanderhoff, som arbejder på Naturama i Svendborg.

Annonce

Mød Emil Sanderhoff på Det Fynske Folkemøde

Du kan møde naturvejleder Emil Sanderhoff på Det Fynske Folkemøde lørdag den 7. september.

Klokken 10.15 fortæller han om sin ekspedition til Kaukasus i april og maj 2019. Med på turen var hans hustru, Lene, som er naturformidler, og deres to børn, Frej på fem år og Manja på to år.

Formålet med turen var at finde den ekstremt sjældne persiske leopard.

Det Fynske Folkemøde finder sted hos Fyens Stiftstidende og på Banegårdspladsen i Odense. Læs mere om folkemødet og se hele programmet på www.fyens.dk/folkemoede.

Mødte et mere sjældent dyr

Leoparden fandt de ikke. Til gengæld mødte familien et dyr, som er endnu mere sjældent. Den kaukasiske hugorm.

- Jeg er helt pjattet med at fange slanger, så vi render rundt med slangekroge og kigger, og pludselig ligger der en kaukasisk hugorm på vejen. Den er sindssygt smuk. Sort med ild-orange striber. Den er uddød i naturen inden for 10 år, fordi der kommer folk ud og fanger dem, fordi de er så smukke. Det er lige før, det slår leoparden, siger Emil Sanderhoff.

I løbet af de to måneder nåede ekspeditionen, som også omfattede Emils far Søren Bech Sanderhoff og naturfotograf Jonathan Schmedes, at besøge 11 lande og køre 14.000 kilometer i Emil Sanderhoffs VW-minibus fra 1998.

Turen gik gennem lande som Rumænien, Georgien og Armenien. Men hvordan klarer man lange dage på hullede veje med så små børn i bussen?

- Vi har før været på to måneders tur i Borneo, hvor vi var på jagt efter slanger. Det var nemt fordi børnene var så små. Men nu har de begge holdninger, og sådan en tur kræver, at man tager sine forholdsregler. Man skal have masser af tid, for børn mærker det med det samme hvis du er stresset, siger Emil Sanderhoff.

Mød Emil på Det Fynske Folkemøde

Langt hen ad vejen handler det også om at holde pauser og at holde børnene mætte, fortsætter Emil Sanderhoff.

- Med en rulle kiks og brikjuice kommer man lagt. Vi havde provianteret vakuumpakket rugbrød, dåseleverpostej og figenpålæg. Noget af det mad, de kender. Vi havde 75 kilo mad med hjemmefra, griner han.

Selvom det til tider var hårdt for både børnene og de voksne at være så meget på farten i så lang tid, var det også lærerigt at være sammen 24 timer i døgnet.

For eksempel blev toårige Manja renlig på ingen tid i turens begyndelse.

- Det var noget, hun måske havde brugt måneder på herhjemme, men her tog det kun en uge, fortæller Emil Sanderhoff.

På Det Fynske Folkemøde den 7. september kan du som nævnt møde den eventyrlystne naturvejleder og høre meget mere om Kaukasus-ekspeditionen og de dyr og mennesker, Emil Sanderhoff og hans familie mødte undervejs.

Interviewet begynder klokken 10.15 på Fyens Stiftstidendes 4. sal.

Kaukasus-ekspeditionens transportmiddel var en VW-minibus med en offroad-campingvogn hægtet på. Her med telt på toppen. Privatfoto
Omkring 14.000 kilometer nåede ekspeditionen at tibaglægge på to måneder. Privatfoto
Familien havde 75 kilo proviant med hjemmefra, så børnene, Frej på fem år og Manja på to år, kunne få noget at det mad, de kendte hjemmefra. Privatfoto
Emil Sanderhoff arbejder til daglig som naturvejleder i Naturama. Han har tidligere været på ekspedition i Saraha og planlægger endnuen med familien. Privatfoto
Kaukasus-ekspiditionens rute. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce