Annonce
Faaborg-Midtfyn

Børnebilledskole i slumkvarteret

Karsten Auerbach overrækker skoleuniformer, betalt af de penge auktionen på hans julemaleri indbragte.
Annonce

FAABORG: - Når vi går forbi de huse dér, skal du ikke svare, hvis der er nogen der råber til dig, sagde Sankar.

Det var aften, og vi var på vej gennem et af byens værste slumkvarterer Ghandi Nagar. Her der ingen elektricitet og derfor totalt mørkt efter solnedgang.

- Mændene drikker sig så fulde, at de ikke ved, hvad de gør. De plejer at svine mig til med eder og forbandelser - og de bankede en af vores medarbejdere forleden. Han reddede sig ved at springe på en forbipasserende lastbil. Når det bliver morgen, fortæller deres koner dem, hvad de har gjort. Så bliver de altid meget flove, for det er jo deres børn, vi hjælper!

Slumbørnene med de æsker farvekridt deres kunstlærer Karsten Auerbach havde med til dem.
Annonce

Hjælper 300 børn i skole

Sankar Adhikesavan og hans kone Esther har startet "Study Centers" i tre af byens slumkvarter. I alt hjælper de 300 børn til at komme i skole: De giver børnene skoleuniformer. Det skal man have for at gå i en indisk folkeskole - og det sorterer jo de fattigste fra. De sørger for eksempel også for akut medicinhjælp. I hvert Study Center har de ansat lærere til at hjælpe med lektier. Uden et fristed fra den trange plads, uroen og alkoholmisbruget i hjemmene er lektier utopi.

De har tilmed fire computere stående midt i et af kvartererne (i et betonrum med aflåselig jerndør), så børnene kan komme på skift nogle gange om ugen og prøve skrive- og tegneprogrammer - for at de ikke skal være helt ukendte med teknologien.

Selv om vi danskere kæfter meget op om, at infomationsteknologien ændrer hele verden, er det kun en lille procentdel af samme verdens befolkning, der nogensinde har haft fingrene i et tastatur.

Annonce

Lærer med farvekridt

I skoleferierne laver de ekstra aktiviteter, for at børnene ikke skal hænge ud de forkerte steder. Det var i den forbindelse, vi lavede billedskole. Jeg købte farvekridt, blyanter og papir på byens marked. Da jeg skulle præsentere mig selv kunne jeg prale med, at mange af børnene på mine billedskolehold i Faaborg er tamiler som dem selv. Bagefter fik børnene en kort undervisning om at tegne og om at bruge farvekridt.

Alle arbejdede fantastisk roligt og koncentreret. Da jeg bemærkede det, fortalte Sankar, at det var et resultat af flere års hårdt pædagogisk arbejde, som startede helt nede på et niveau, hvor man først måtte lære børnene at gøre toilet udenfor.

Annonce

Hjælpen kom forbi

Efter min introduktion prøvede jeg at gå rundt og vise børnene, hvordan de skulle gøre. Det var svært: De 50 børn sad på gulvet i et lokale, der var mindre end min egen stue, så hvor skulle jeg lige anbringe mine fødder? Og når man kun taler dansk og engelsk, kan det være svært at kommunikere æstetiske overvejelser i et indisk slumkvarter.

Men så skete det

Min kunstner-kollega Joshua var blevet nysgerrig og kom forbi. Jeg havde mødt ham nogle dage forinden i en anden bjergby en halvanden times buskørsel derfra. Da jeg spurgte, om han ville, gled han straks ind i opgaven med at gå rundt og instruere børnene individuelt - på tamilsk.

Annonce

Kunsten gør en forskel

Det var lige dér, at dagen fik en dybere mening. For én ting er, at børnene havde en sjov engangsoplevelse sammen med mig. Men hvis nu Joshua kunne starte en børnebilledskole?

Han var faktisk interesseret. Der skulle bare skaffes lidt penge til bussen - og lidt løn. For hvis danske kunstnere er fattige som kirkerotter, er de tamilske det langt mere.

Og ideen var ikke fjern for Sankar. Hans svoger underviser allerede nogle af børnene i klassisk indisk dans. Dette blev det ene af hele tre mulige projekter, som jeg fandt i løbet af de 22 dage.

Det var præcis sådanne kontakter og muligheder, jeg rejste ud for at finde. Jeg brænder for, at kunst skal indgå i større sammenhænge - i stedet for at være selvoptaget. Kunstnere der vil gøre en forskel.

Sådan noget kan ikke gøres fra en computerskærm i Danmark. Det kan ikke planlægges. Man er nødt til at mødes virkeligt for at skabe relationer. Og man er nødt til at rejse ud af det sikre og opsøge tilfældighederne.

Nogen gange, når tilfældighederne kommer i spil, viser de sig ikke at være tilfældige.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Ambitioner for kunsten, ja tak

Middelfart

Nu er det nok: Mathias vil omdanne forhutlet stationsbygning til levende café og ungdomsmiljø

CORONAVIRUS

Live: USA's topekspert tror på effektiv vaccine mod corona i december

Nyborg

Måtte købe køjesenge i Jysk: Nyborg Fængsel indlogerede udvisningsdømte på ufærdig afdeling i al hast

Annonce