Annonce
Indland

Børn ned til ti år går i solarie trods øget kræftrisiko

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Det skader børn mere end voksne at gå i solarie, og en ny undersøgelse viser, at børn ned til ti år tager sol.

Uv-stråler i solarierne er ikke uvante blandt børn og unge. Det viser en undersøgelse, som Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden står bag.

I den er 1000 unge i alderen 15-20 år blevet spurgt til deres solarievaner, og hvornår de første gang lagde sig ind under de kunstigt fremstillede uv-stråler.

Undersøgelsen er ifølge organisationerne repræsentativ i forhold til køn, alder og region.

Den viser, at hver tredje i aldersgruppen har prøvet at gå i solarie, og ved første tur i solariekabinen var hver femte af dem mellem 10 og 13 år gammel.

Den tidlige debut bekymrer Peter Dalum, som er projektleder i Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens Solkampagne.

- Uv-stråling er farligere, jo yngre man er. Det skyldes, at celledelingen sker hyppigere, når kroppen stadig er under udvikling, siger Peter Dalum.

Han mener, at det er afgørende at få børn og unge ud af solarierne, da modermærkekræft er den kræftform, der hyppigst rammer de 15-34-årige.

Går man i solarie, øges risikoen for at få modermærkekræft med 20 procent. Lægger man sig under uv-strålerne, inden man fylder 35 år, er risikoen forøget med 59 procent.

Selv om andelen af solariebrugere er mindsket det seneste årti, skal der mere drastiske skridt end informationskampagner til for at hjælpe de unge, mener Peter Dalum.

- Sundhedsmæssigt er det helt forkert, at så unge går i solarie, og jeg synes, at det er noget, som vi som samfund skal gøre noget ved.

- Derfor foreslår vi, at vi skal have en 18-års aldersgrænse for at gå i solarie, ligesom man har i næsten alle andre vesteuropæiske lande, siger han.

I undersøgelsen blev de 15-20-årige spurgt til, om de mener, at der bør indføres en aldersgrænse for solarie på 18 år. Det syntes 62 procent.

Danmark er et af de eneste lande i EU, der ikke har eller er ved at indføre en aldersgrænse på området.

Selv om solariebrug er et personligt valg, mener Jette Jul Bruun, der er underdirektør i Trygfonden, at børn og unge ikke i samme grad indser alvoren ved det.

- Børn og unge kan ikke nødvendigvis overskue konsekvenserne af deres handlinger på længere sigt, og derfor er det vigtigt, at der ud over information også er nogle rammer, der sikrer, at de helt unge ikke udsættes for den stærke uv-stråling fra solarier, siger hun i en pressemeddelelse.

Hver år konstateres omkring 2300 tilfælde af modermærkekræft i Danmark. Årligt dør cirka 285 af kræftformen.

/ritzau/

Annonce
Den nævnte undersøgelse på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce