Annonce
Odense

Børn bliver slået i weekendskole i Odense

ABC-skolen i Vollsmose anklages for at piske eleverne hvis de ikke svarer hurtigt nok eller svarer forkert.

ABC-skolen i Vollsmose anklages for at slå eleverne over fingrene.

Et forkert eller for langsomt svar på et spørgsmål kan udløse en hård og kontant straf på en somalisk weekendskole i Vollsmose i Odense. Børnene får simpelthen pisk over fingerne.

Det er ABC-skolen i Bøgeparken, der er under anklage efter at en dreng har fortalt, at eleverne får pisk over fingrene i undervisningen
En af episoderne stammer fra december måned, hvor en somalisk dreng henvendte sig til sin lærer på Abildgårdskolen for at fortælle om en episode, hvor han var blevet slået af en lærer fra ABC-skolen.

Skoleinspektør Allan Feldskou bekræfter over for DR Fyn henvendelsen fra drengen. Hos fritidsforvaltningen i Odense Kommune bekræfter man også indberetningen om vold på ABC-skolen.

- Nogle af eleverne har klaget over, at de bliver slået i lørdagsskolen. Hvis eleverne ikke var opmærksomme eller på anden måde ikke var med i undervisningen fik de et slag over fingrene med en kæp. Sådan skal eleverne selvfølgelig ikke behandles, og det er meget utilstedeligt. Vi har derfor advaret formanden for ABC-skolen, og sagt at hører vi om det her en eneste gang til, så melder vi ham til politiet, siger Paul Hansen, der er fritidskonsulent i Fritidsforvaltningen i Odense Kommune.

Lederen af ABC-skolen Muhammed Farah benægter over for DR Fyn alle anklager om vold mod eleverne på skolen.

- Vi opdrager børnene på en god måde. Vores forening accepterer ikke, at man slår på børn. Det er forbudt, siger Muhammed Farah.

ABC-Skolen i Vollsmose er en privat weekendskole, så derfor er der ifølge Odense Kommune ingen tilsynspligt med stedet.

Rådmand for Børn- og Ungeudvalget Jane Jegind vil ikke udtale sig i sagen, før hun har rådført sig med sine embedsfolk.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Sport

Midtbaneprofil forlænger i Middelfart

Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Annonce