Annonce
Middelfart

Børge Mogensens jagtbord i produktion hos Carl Hansen & Søn

Børge Mogensen tegnede Jagtbordet i 1950. Med præsentationen af Jagtbordet tager Carl Hansen & Søn hul på endnu et interessant kapitel i dansk designhistorie. PR-foto: Carl Hansen & Søn

Gelsted: Møbelarkitekten Børge Mogensen føjes til porteføljen af store, danske designere hos Carl Hansen & Søn, der nu præsenterer den stilskabende formgivers elegante Jagtbord. Carl Hansen & Søn har produktion i Gelsted.

Børge Mogensen tegnede Jagtbordet i 1950. Med præsentationen af Jagtbordet tager Carl Hansen & Søn hul på endnu et interessant kapitel i dansk designhistorie. Bordet er det første af flere signifikante design fra den store, danske designer, der føjes til Carl Hansen & Søns omfattende kollektion af danske møbelklassikere.

Børge Mogensen er kendt som en af de store og betydningsfulde møbelarkitekter fra den periode, der i dag kendes som dansk designs guldalder. Som elev af Kaare Klint, der var en af funktionalismens vigtigste bannerførere, kom Børge Mogensen til at løfte en stafet, der manifesterede den funktionalistiske stil. Et af mange eksempler på Børge Mogensens nøgterne tilgang til formgivningen er netop hans både tidstypiske og evigtgyldige Jagtbord fra 1950. Bordet blev oprindeligt tegnet til Snedkerlaugets Efterårsudstilling i København, der dette år havde temaet "Jagthytten".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Bøderegn til robot-entusiaster

Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce