Annonce
Erhverv

Bøfhusdirektør efter år med millionminus: - Vi venter plus i år

Anders Nikolaisen har været adm. direktør i Jensens Bøfhus-koncernen siden 1. januar. Arkivfoto.
En sur smiley og en bøde for dårlig rengøring giver et hak i tuden, men ellers forløber en større omlægning og redningsaktion efter planen i Jensens Bøfhus. Det siger kædens nye direktør, Anders Nikolaisen, der venter plus på både driften og bundlinjen i år efter et stort millionminus på driften de forrige år.

Hvad betyder en sag med en sur smiley og en bøde for dårlig rengøring for det arbejde, I er i gang med i Jensens Bøfhus?

- Jeg er selvfølgelig meget ærgerlig over den sag. For os er det meget vigtigt, hvordan vi tager os ud for vores gæster, så vi arbejder hårdt på at sikre, at vi har systemer på plads, så vi kan håndtere den slags sager.

Det er ikke godt for brandingen af en familierestaurant?

- Nej, det er klart, at vi gerne vil signalere, at man trygt kan komme på besøg hos os. Derfor vil vi også gerne være så transparente som muligt.

Det er også derfor, I har taget kontakt til os (Fyens Stiftstidende, red.), før kontrolrapporten fra Fødevarestyrelsen blev offentliggjort?

- Ja, vi vil gerne ud med et budskab om, at vi gør noget ved det. Vi sidder ikke på hænderne, og vi er meget aktive for at udbedre de ting, der kan være galt.

Du er sat i spidsen for en større omlægning og turnaround af Jensens Bøfhus, som er overtaget af en ny ejerkreds. Hvordan går det med den omlægning til en ny 2.0-version af bøfkæden?

- Det går helt efter planen. Vi har lukket nogle restauranter, som vi havde annonceret, vi har lavet nyt menukort og vi oplever en god opbakning fra vores gæster og fra vores 1000 ansatte.

I kom ud med et minus på driften på 138 millioner kroner i 2017 og et driftsunderskud på 63 millioner kroner sidste år. Er forretningen bedre i 2019?

- Ja, som vi skrev i regnskabet for 2018, forventer vi at komme ud med et mindre plus efter skat i år, men vi forventer også, at vi laver et overskud på driften. Det er kun et par af vores restauranter, som ikke ser ud til at komme ud med overskud.

I har lukket en række restauranter, så Jensens Bøfhus i dag har 29 restauranter i Danmark, Sverige og Norge. Skal der ske flere lukninger?

- Der venter en sidste planlagt lukning af en restaurant i Sverige, men derudover er der ikke flere på vej. Jeg kan ikke afvise, at der vil ske tilpasninger, men der kan omvendt også forekomme en eller to nye restaurantåbninger.

Så I føler jer sikre på, at der er plads til Jensens Bøfhus i markedet?

- Det synes jeg bestemt. Vi får mange positive reaktioner fra vores gæster. Vi oplever også en fremgang på antallet af gæster, så ja, vi tror både på forretningen og på, at vi har en fremtid.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Odense

Thomsens 41 år med lokalhistorie

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce