Annonce
Erhverv

Bøfhusdirektør efter år med millionminus: - Vi venter plus i år

Anders Nikolaisen har været adm. direktør i Jensens Bøfhus-koncernen siden 1. januar. Arkivfoto.
En sur smiley og en bøde for dårlig rengøring giver et hak i tuden, men ellers forløber en større omlægning og redningsaktion efter planen i Jensens Bøfhus. Det siger kædens nye direktør, Anders Nikolaisen, der venter plus på både driften og bundlinjen i år efter et stort millionminus på driften de forrige år.

Hvad betyder en sag med en sur smiley og en bøde for dårlig rengøring for det arbejde, I er i gang med i Jensens Bøfhus?

- Jeg er selvfølgelig meget ærgerlig over den sag. For os er det meget vigtigt, hvordan vi tager os ud for vores gæster, så vi arbejder hårdt på at sikre, at vi har systemer på plads, så vi kan håndtere den slags sager.

Det er ikke godt for brandingen af en familierestaurant?

- Nej, det er klart, at vi gerne vil signalere, at man trygt kan komme på besøg hos os. Derfor vil vi også gerne være så transparente som muligt.

Det er også derfor, I har taget kontakt til os (Fyens Stiftstidende, red.), før kontrolrapporten fra Fødevarestyrelsen blev offentliggjort?

- Ja, vi vil gerne ud med et budskab om, at vi gør noget ved det. Vi sidder ikke på hænderne, og vi er meget aktive for at udbedre de ting, der kan være galt.

Du er sat i spidsen for en større omlægning og turnaround af Jensens Bøfhus, som er overtaget af en ny ejerkreds. Hvordan går det med den omlægning til en ny 2.0-version af bøfkæden?

- Det går helt efter planen. Vi har lukket nogle restauranter, som vi havde annonceret, vi har lavet nyt menukort og vi oplever en god opbakning fra vores gæster og fra vores 1000 ansatte.

I kom ud med et minus på driften på 138 millioner kroner i 2017 og et driftsunderskud på 63 millioner kroner sidste år. Er forretningen bedre i 2019?

- Ja, som vi skrev i regnskabet for 2018, forventer vi at komme ud med et mindre plus efter skat i år, men vi forventer også, at vi laver et overskud på driften. Det er kun et par af vores restauranter, som ikke ser ud til at komme ud med overskud.

I har lukket en række restauranter, så Jensens Bøfhus i dag har 29 restauranter i Danmark, Sverige og Norge. Skal der ske flere lukninger?

- Der venter en sidste planlagt lukning af en restaurant i Sverige, men derudover er der ikke flere på vej. Jeg kan ikke afvise, at der vil ske tilpasninger, men der kan omvendt også forekomme en eller to nye restaurantåbninger.

Så I føler jer sikre på, at der er plads til Jensens Bøfhus i markedet?

- Det synes jeg bestemt. Vi får mange positive reaktioner fra vores gæster. Vi oplever også en fremgang på antallet af gæster, så ja, vi tror både på forretningen og på, at vi har en fremtid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce