Annonce
Indland

Bødeindtægter fra fotovogne faldt for første gang i fem år

Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Siden 2014 er det kun gået én vej med bødeprovenuet fra politiets fotovogne. Sidste år var anderledes.

For første gang siden år 2014 er bødeindtægterne fra politiets automatiske trafikkontrol (ATK) faldet.

Det viser en aktindsigt hos Rigspolitiet i brugen af fotovogne og stationære fartkameraer, også kaldet stærekasser.

Således blev det til 821 millioner kroner i bøder til fartsyndere fra ATK-indsatsen sidste år mod 871 millioner i 2017.

Det faldende bødebeløb modtages positivt hos FDM, interesseorganisation for danske bilejere.

- Det er kun glædeligt, for det tyder på, at færre så har kørt for stærkt. Og så vil vi gerne rose politiet for, at fotovognene er blevet mere synlige, ved at der for eksempel bliver skiltet med mulig fartkontrol, siger Torben Lund Kudsk, afdelingschef i FDM.

Faldet i bødeindtægterne kommer, samtidig med at Vejdirektoratet har opstillet i alt 20 stærekasser.

Kameraerne kommer fra fotovogne, og derfor er der målt knap 11.000 færre timer med fotovogne sidste år sammenlignet med 2017.

Tæller man stærekasserne med, har der dog været 5365 timers mere ATK-kontrol i 2018.

Hvordan politiet helt overordnet placerer fotovognene, har dog ikke ændret sig.

Data fra Rigspolitiet viser nemlig, at fotovogne i 2018 holdt cirka dobbelt så mange timer på veje, der normalt betegnes som byzone sammenlignet med landeveje.

Det var også tilfældet i 2017.

Byzone defineres normalt af Vejdirektoratet som veje, hvor man må køre 70 kilometer i timen eller derunder. På en landevej må man i stedet køre 80 eller 90 kilometer i timen.

Men forskning viser, at ulykker på grund af fart langt oftest sker på landevejene.

Færdselssikkerhedskommissionen konkluderede i 2013, at 75 procent af dødsulykkerne, hvor fart er en faktor, sker på landevejene.

I byerne er der til gengæld oftest langt mere trafik og derfor mulighed for at kontrollere flere trafikanter.

Politiets fokus på veje med lave hastighedsbegrænsninger undrer Torben Lund Kudsk.

- I byen skyldes ulykkerne oftest vigepligtsforseelser. Og en fotovogn hjælper ikke i krydsulykker, hvor man sjældent kører over 50 kilometer i timen.

- Vi synes, det er ærgerligt, at de sparsomme ressourcer til fartkontrol bruges på den måde. For der er ingen tvivl om, at fotovognene kan øge færdselssikkerheden.

- Derfor opfordrer vi politiet til at bruge dem så effektivt som muligt, og det er altså på landevejene, at en overvældende stor del af de alvorlige ulykker sker, siger Torben Lund Kudsk.

Den kommune med det klart højeste kontroltryk er København. Her holdt fotovogne med blitzen klar i samlet 5011 timer. På andenpladsen ligger Aalborg med 2623 timer.

Ekstra Bladet skrev i december, at Københavns Politi i sin trafiksikkerhedsanalyse i 2017 vurderede, at "bilernes hastighed ikke er en hyppigt forekommende årsag til trafikulykkerne i København".

Rigspolitiet, der er ansvarlig for ATK-indsatsen, har ikke ønsket at stille op til interview.

Efter fremsendelse af tre spørgsmål oplyser Rigspolitiet, at det først kan svare skrifteligt inden for en til to uger.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Energi Fyn interesseret i at købe Fjernvarme Fyn: Borgermøde viste massiv modstand mod fjernvarmesalg

Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Odense

4500 ansattes julefrokost-tilskud droppes: Tillidsrepræsentant opfordrer medarbejderne til at holde fast i julefrokosten

Annonce