Annonce
Nordfyn

Bæredygtige møbler til børneværelset: Rene fra Morud holdt tale foran kronprinsparret

Rene Stenvang (th.) taler her med med Kronprins Frederik og ambassadør Hans Brask. Bag konferencen i Riga stod blandt andet den danske ambassade i Letland, Industriens Fond og Kulturministeriet. Foto: PR.

Under overværelse af blandt andre kronprinsparret var Rene Stenvang fra Morud, som er direktør for Hoppekids i Odense, udpeget som taler ved stor konference i Letland.

Morud: Ganske få personer fra Nordfyn får i løbet af deres liv lov til at holde tale foran kronprinsparret. Rene Stenvang, som bor i Morud og er direktør for Hoppekids i Odense, er en af dem.

Fredag d. 7 december fik den nordfynske erhvervsmand ordet under konferencen "Creative Industry Forum" i den lettiske hovedstad Riga. Konferencen blev blandt andre overværet af det danske kronprinspar Frederik og Mary samt kulturminister Mette Bock (LA).

Rene Stenvang, der i 23 år har drevet en stor fabrik med 100 medarbejdere i Letland, slog et slag for bæredygtig produktion af møbler til børneværelset.

- For mig er det helt afgørende at få kommunikeret vores grundtanke om bæredygtighed, så den forhåbentligt kan inspirere andre danske virksomheder med produktion i udlandet, siger Rene Stenvang.

Hoppekids i dag er den eneste producent af børnemøbler på verdensplan, der kan tilbyde et modulopbygget sengesystem, som er svanemærket.

Annonce

Store krav

Hoppekids har hovedkontor på Agerhatten i det sydøstlige Odense og egen fabrik i Letland. Virksomheden har tænkt bæredygtighed ind i samtlige dele af produktionen.

- Vi stiller store krav til, at det træ, som vi benytter i vores produktion, kommer fra bæredygtigt skovbrug, og derudover bruger vi alt træspild til at producere energi til selve produktionen, fortæller Rene Stenvang, der under sin tale også kom ind på, hvordan det er lykkes en dansk virksomhed at skabe bæredygtig produktion på fremmed grund.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at bæredygtighed ikke står nær så højt på dagsordenen i Letland, som den eksempelvis gør herhjemme. Men ved at arbejde stenhårdt med sikring af råvarer og overvågning så er det lykkedes at lave bæredygtig produktion gennem mange år i Letland, siger Rene Stenvang.

I forbindelse med konferencen i Riga har Rene Stenvang stiftet prisen, "Sustainable Entrepreneurship Award", hvor der følger 5.000 euro med til en lettisk entreprenør med særligt fokus på bæredygtighed.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Bøderegn til robot-entusiaster

Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce