Annonce
Sydfyn

Både åbne og lukkede sager: Bevilgede beløb er offentlige - men indholdet må ikke lægges frem

Der er tale om to personsager, så Langeland Kommune må kun oplyse om de økonomiske konsekvenser. Arkivfoto: Michael Bager

LANGELAND: Kommunalbestyrelsen har godkendt en tillægsbevilling på 604.000 kroner til et specialiseret botilbud samt beskæftigelse i dagtimerne i anden kommune.

Sagen er tidligere behandlet i både Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget. Da der er personfølsomme oplysninger, må offentligheden ikke få nærmere detaljer om, hvad og hvem sagen drejer sig om.

Pengene tages af kassebeholdningen. Fra 2020 skal man regne med cirka 1,45 million kroner årligt. Beløbet skal indregnes i budgettet. Der er refusion fra Region Syddanmark, som er trukket fra de beløb, som kommunalpolitikerne skulle tage stilling til.

Nogenlunde samme fremgangsmåde er anvendt i en sag om pædagogisk bistand til forebyggelse og efterbehandling, altså at det bevilgede beløb er offentligt, mens resten er en lukket sag.

Også her er givet en tillægsbevilling, i dette tilfælde 821.000 kroner. Årligt skal der indarbejdes 645.000 kroner til drift. /milo

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom': Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder

Annonce