Nr. Lyndelse: En opfindsom figur med cigar og bowlerhat ville have udtrykt det sådan her: Vi skal bruge en arkitektlampe, en gasbrænder, en tang, en ventil fra en cykel, en brændstofslange fra en knallert, et stopur, en tankfuld flydende kvælstof og ja, sæd, naturligvis.
- Der er lidt Egon Olsen over det, funderer stutteriejer Bo Seisbøll, da han oplister de uundværlige remedier til avl af velskabte, og vindende, travheste. Han har hverken bowlerhat eller havaneser, men gummistøvler og et godt hoved, hvad hustru og medejer af stutteriet Kathrine Seisbøll understreger, da manden er færdig med opremsningen. Han har dog glemt at nævne en væsentlig ting, mener hun: Bo.
Hun har ret. Selvom opskriften virker ligetil, kræver det mere end som så at beskæftige sig med avl af præmieheste, ikke mindst ved frysemetoden. Kun få steder i Danmark kan man finde præmiesæd på frost; et af dem er Bo og Kathrine Seisbølls midtfynske stutteri, der siden grundlæggelsen for tyve år siden har avlet travheste tilhørende den absolutte top af deres årgang.
Standser og starter livet
Kathrine Seisbøll har sin viden om heste efter mange år som toprytter i dressurverdenen; i dag deltager hun stadig i løb, men indenfor montédisciplinen, også kaldet ridetrav. Bo Seisbøll har opdrættet travheste siden begyndelsen af 1980'erne, er uddannet landmand, inseminør - og har interesseret sig for avl, så længe han kan huske. Specialiseringen i frysning af hingstesæd tog form senere i karrieren og har udviklet sig i takt med en generelt større viden og nye teknikker indenfor feltet:
- I begyndelsen var de næringsvæsker, man brugte til at fortynde sæden med, før den skulle fryses, ikke altid helt optimale. Mange laboranter prøvede sig frem med skummetmælkspulver og æggeblommer. De ingredienser bruger vi stadig, men nu i meget bedre produkter, fortæller Bo Seisbøll.
Den dedikerede opdrætters sindige væsen står i kontrast til den grandiositet, der også er en del af hans arbejde:
- Det fascinerende er jo, at vi er i stand til at standse livet - og starte det igen.
Fascinationen er en ting, passionen en anden. For det kræver passion at avle vinderheste, en nysgerrighed efter at se resultatet af de forudsigelser og beregninger, man har baseret sit match mellem hingst og hoppe på:
- Det helt spændende er jo at kigge i krystalkuglen og bruge din grundviden og passion til at forudse, hvordan du tror, det bliver. Sommetider er det lykkes at blive skuffet. For der er jo masser af parametre: Hestene skal ikke bare se godt ud, de skal kunne løbe stærkt, og så skal de kunne holde til hård træning. Endelig skal de have psyken til at ville vinde, siger Bo Seisbøll.
Eksotiske hingste
Der er ingen garanti for succes, når man arbejder med levende væsener. Biologien har sine egne luner, sine egne præmisser. Så meget desto mere er den ekspertise, Kathrine og Bo Seisbøll kan levere, efterspurgt; en vare, købere både indenfor og udenfor landets grænser er villige til at betale penge for. En del penge.
- Det skal jo også kunne bære alle de her omkostninger; at vi går og arbejder på det, dyrlægen kommer her. Mange gange. Det koster penge. Så man skal ikke gøre det, bare fordi det er sjovt. Man skal gøre det, fordi de mulige resultater er noget, man brænder for, og det her er den eneste måde, man kan få det på, pointerer Bo Seisbøll.
Nogle samarbejdspartnere kender stutteriparret vældig godt - eksempelvis kollegaerne hos det nordfynske Stutteri Ask, ejet af LEGO-arving Kjeld Kirk Kristiansen. Andre parter har de aldrig mødt, selv efter 17 års trofast makkerskab. Sådan er det i en international branche, hvor hingstesæden flyves ind fra Argentina, Frankrig, USA eller Italien, til købere, avlere, der befinder sig på den anden side af kloden. Det er netop det, interessenterne betaler for, uddyber Kathrine Seisbøll:
- Der er mange, der gerne vil benytte frostsæd, selvom det er meget mere omkostningsfuldt for hesteejerne. Det er også sværere. Men det er jo klart, for man kan få meget mere eksotiske - og bedre - hingste.
Kathrine Seisbøll, stutteriejerDer er mange, der gerne vil benytte frostsæd, selvom det er meget mere omkostningsfuldt for hesteejerne. Det er også sværere. Men det er jo klart, for man kan få meget mere eksotiske - og bedre - hingste.
Tilbage til naturen
Før sæd kan fryses, må det findes. Udover omfattende logistik, planlægning og timing kræver avlsarbejdet en stor forståelse for dem, det hele handler om: hestene.
- Nogle hingste er trænet så hårdt, at når vi får dem ind, skal de lige finde tilbage til det naturlige; de skal have lyst. Vi kan ikke sige til dem: 'Nu skal du, gamle ven'. Vi kan spørge dem pænt, om de synes, det er godt i dag, fortæller Bo Seisbøll og trækker på smilebåndet.
Om sæden kommer fra en hingst, der har besøgt stutteriet, eller om den er ankommet i en transportkasse, spiller ingen rolle for arbejdet med nedfrysning og efterfølgende inseminering. Her er det rutinen, øvelsen, der tæller mest af alt. Foruden at minde sig selv om, at det i sidste ende er op til naturen, siger stutteriejerne nærmest i samme åndedrag:
- Reproduktionsmæssigt er heste - og mennesker - de allersværeste at arbejde med. Vi kan gøre utroligt meget; lægge sæden ind rigtigt, sørge for, at hoppen er ren for infektion, alle de der ting. Men så kan vi heller ikke gøre mere. Resten er ren biologi.
Frossen hingstesæd
Frysning af sæd er en metode til at langtidsopbevare levende sædceller.
Den lange holdbarhed gør blandt andet, at hingsten kan tappes for sæd uden for bedækningssæsonen, at flere hopper får adgang til en populær hingst, og at sæden kan transporteres over længere afstande.
Den måske største ulempe ved frostsæd er den kostbare proces. Desuden er nogle hingstes sæd, endnu uvist af hvilken grund, ikke egnet til frysning; sædcellerne overlever ganske enkelt ikke fryseproceduren.
Der findes flere forskellige metoder til at fryse hingstesæd. Fælles for alle metoder er, at sædcellerne skal beskyttes mod skader under indfrysningen.
Dette gøres dels ved at koncentrere sædcellerne og dels ved tilsætning af forskellige væsker til sædfortynderen. Sædcellerne koncentreres, når de slynges i en centrifuge med op til 600 gange tyngdekraften.
Herefter tilsættes frysefortynder, der skal indeholde glycerol. Sæden fyldes i små plasticrør (strå), hvorefter de ved hjælp af flydende kvælstof og en nøje afstemt temperaturkurve fryses ned til -196 °C.
Når sæden skal anvendes til inseminering, tøes den op i vandbad ved 37 °C og lægges i hoppen med det samme.