Annonce
Indland

Avisledere: Alvorligt at Kina vil kontrollere danske medier

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Jyllands-Postens tegning var ikke smagfuld, men det er Kinas forsøg på kontrol heller ikke, mener avisledere.

Det faldt ikke i god jord hos Kina, da Jyllands-Posten mandag bragte en tegning af det røde kinesiske flag, hvor de traditionelle gule stjerner var erstattet af illustrationer af coronavirus.

Men det var over grænsen, da den kinesiske ambassade i Danmark tirsdag forlangte en undskyldning fra Jyllands-Posten.

Sådan lyder det samstemmende i danske avisers ledere onsdag.

- Man skal være født i et statskontrolleret censurregime, hvis man i ramme alvor tror, at man kan fratage en dansk avis – Jyllands-Posten – retten til at bringe en satiretegning, skriver Politikens lederskribent.

Politiken har valgt at trykke Jyllands-Postens tegning på forsiden for at slå et slag for den frie presse, selv om avisen ikke synes, at virusset er "et velvalgt forlæg for en satiretegning".

Også Kristeligt Dagblads lederskribent understreger, at tegningen "ikke er specielt taktfuld". Men også her er der opbakning til ikke at give Kina en undskyldning.

- Om Jyllands-Posten går over grænsen, skal i så fald afprøves ved en domstol, ikke gennem en intimiderende udtalelse fra et ikkedemokratisk styre, skriver Kristeligt Dagblad.

Berlingskes lederskribent fremhæver det komiske i, at det er den kinesiske ambassade selv, der med sin klage har medført, at tegningen nu er blevet set af millioner af mennesker verden over.

Men samtidig mener avisen, at det er "dybt alvorligt, at en stormagt som Kina udøver pression mod frie landes borgere og medier".

Jyllands-Posten selv skriver på lederplads, at tegningen ikke havde til hensigt at fornærme nogen, men derimod skulle fungere som "en beskrivelse af en aktuel sag".

- Med stregens enkle midler og den begrænsede plads, der stilles til rådighed til den daglige tegning, bruges det kinesiske flag til at fortælle den historie, skriver avisen.

- Jyllands-Posten hylder princippet om ytringsfrihed og plads til divergerende opfattelser. Det medfører indimellem, at nogle kan føle sig stødt, og selv om den reaktion ikke var forudset på denne tegning, kan vi ikke redigere avisen efter det.

Sagen viser ifølge Ekstra Bladets lederskribent, at vi er siden Muhammed-tegningerne er blevet mere opmærksomme på, hvordan vi bruger ytringsfriheden.

- Vi har ytringsfrihed, javel, men vi er også blevet ekstremt bevidste om, at den skal benyttes med stor omtanke.

/ritzau/

Annonce
Link til leder i Berlingske
Link til leder i B.T.
Link til leder i Jyllands-Posten
Link til leder i Kristeligt Dagblad
Link til leder i Politiken
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce