Annonce
Debat

Avisen om motorvejen: De fynske folketingspolitikere må op i gear

De fynske folketingspolitikere må op i gear i sagen om det tredje spor på Fynske Motorvej. Det er den korte konklusion på gårsdagens interessante og tankevækkende indblik i, hvordan det rent praktisk foregår, når landets trafikpolitikere beslutter sig for, hvordan de vil prioritere investeringerne i det danske vejnet.

Den tidligere socialdemokratiske trafikordfører Poul Andersens historiske tilbageblik understregede det, de fleste af os vidste i forvejen: At politikernes valgkredse og øvrige geografiske tilknytning til tider kan have stor betydning for, hvordan Folketingets trafikpolitiske beslutninger falder ud. Det kendteste eksempel er formentlig den såkaldte jyske trafikmafia, der fra 1980'erne og fremefter fik gennemtrumfet en række jyske motorvejsprojekter, blandt andet som betingelse for at støtte byggeriet af Storebæltsbroen.

At tingene foregår på denne måde, kan man være tilfreds eller utilfreds med. Det er imidlertid en realitet, at trafikpolitikernes valgkredse og geografiske tilknytning spiller ind. Og derfor er det afgørende, at man som lokalvalgt politiker evner at bringe sig i en position, hvor man kan få reel indflydelse på trafikinvesteringerne.

Det er tydeligvis endnu ikke lykkedes for de nuværende fynske folketingspolitikere. Og derfor er der grund til, at de skifter gear.

Man kan selvfølgelig prøve at affeje Poul Andersens kritik af de fynske folketingspolitikere - f.eks. ved at hævde, at der alene er tale om et surt opstød fra et detroniseret folketingsmedlem, hvis politiske karriere blev punkteret af vælgerne i 2011.

Det er imidlertid en lidt for nem betragtning. For Poul Andersen har en pointe. Selvom de fynskvalgte politikere med jævne mellemrum bringer emnet op i forskellige fora, er det faktuelt ikke lykkedes for dem at få overbevist et flertal i Folketinget om, at Fynske Motorvej skal opprioriteres. Tværtimod er Fynske Motorvej igen og igen blevet overhalet af andre motorvejsinvesteringer andre steder i landet - investeringer, der har været drevet frem af andre politikere, valgt i andre valgkredse.

Derfor er der grund til, at de fynske politikere - hvis de for alvor mener, at motorvejen er vigtig - får manøvreret sig ind i positioner, hvorfra de kan sætte et tydeligere aftryk på de kommende motorvejsinvesteringer.

At der er brug for en udvidelse, kunne man se af fredagens avis: Antallet af kvæstede på Fynske Motorvej er i voldsom vækst på den del af motorvejen, der kun har to spor. Og dertil kommer mange andre effekter af den tætte trafik - f.eks. det faktum, at Danmark og danske virksomheder mister vækst og omsætning på grund af kødannelserne.

Derfor er det nødvendigt, at motorvejen bliver bedre og bredere. Og derfor er det nødvendigt, at de fynskvalgte politikere bliver endnu bedre, endnu klarere og endnu skarpere i den interne politiske kamp om motorvejsinvesteringerne. Ellers vil mængden af køer, uheld og ulykker blot vokse.

Annonce

Antallet af kvæstede på Fynske Motorvej er i voldsom vækst på den del af motorvejen, der kun har to spor.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Odense

Thomsens 41 år med lokalhistorie

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce