Annonce
Udland

Avis: Trump fortalte toprådgiver om krav til Ukraine

Jonathan Ernst/Reuters
Donald Trump fortalte John Bolton, at Biden-undersøgelse var betingelse for at frigive støtte til Ukraine.

USA's præsident, Donald Trump, fortalte i august sin daværende nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, at han ville fortsætte med at indefryse militærhjælp til Ukraine.

Hjælpen ville først blive frigivet, når myndighederne i Ukraine accepterede at bidrage til en efterforskning af den tidligere amerikanske vicepræsident Joe Biden.

Det skriver New York Times søndag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Oplysningen fremgår ifølge avisen af et manuskript til en bog af John Bolton. Bogen er endnu ikke udgivet.

Avisen bringer ingen direkte citater, men adskillige personer har over for avisen beskrevet indholdet.

I en erklæring siger en advokat for Bolton, at avisen citerer korrekt, og at manuskriptet blev overgivet til Det Nationale Sikkerhedsråd den 30. december.

Demokraterne siger, at der ikke er nogen grund til at vente på, at Boltons bog bliver udgivet, og at hans vidneudsagn direkte modsiger kernen i præsidentens forsvar. De siger, at det er afgørende, at han indkaldes som vidne i rigsretssagen.

Indefrysningen af 391 millioner dollar i amerikansk militærbistand til Ukraine er omdrejningspunktet i rigsretssagen, som blev indledt i Senatet i sidste uge.

Trump er anklaget for embedsmisbrug. Ifølge Demokraterne i Kongressen forsøgte han i en telefonsamtale i juli 2019 at presse Ukraines præsident til at foranstalte en efterforskning af Joe Biden og dennes søn Hunter, som på et tidspunkt havde en bestyrelsespost i Burisma - et af Ukraines største energiselskaber.

Trump beskyldes i den anledning for midlertidigt at have tilbageholdt den militære støtte til Ukraine. Han er også anklaget for forsøg på obstruktion af Kongressens undersøgelse af sagen.

Donald Trump har afvist beskyldningerne.

Den demokratiske mindretalsleder i Senatet, Chuck Shumer, skriver som reaktion på artiklen i New York Times på Twitter:

- John Bolton har beviserne.

Han opfordrer endnu engang republikanerne til at bakke op om, at Trumps toprådgivere indkaldes som vidner i den igangværende rigsretssag.

Joe Biden er blandt favoritterne til at blive nomineret som Demokraternes kandidat til præsidentvalget i USA i november.

Demokraterne havde i rigsretssagen mod Trump håbet på at kunne indkalde John Bolton som vidne. Men forslaget blev stemt ned i Senatet, hvor Republikanerne har flertal.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce