Annonce
Indland

Avis: Mail sår tvivl om forklaringer i Eritrea-sag

Minister har fastholdt armslængdeprincip - mail viser, at der var stor politisk interesse for Eritrea-rapport.

Justitsminister Mette Frederiksen (S) og Udlændingestyrelsen har begge afvist, at der skulle have været politisk indblanding, da styrelsen sidste år forfattede en omstridt rapport om forholdene i Eritrea.

En rapport, hvor man siden har valgt at se bort fra store dele af indholdet, når man behandler asylsager fra det østafrikanske land, fordi flere kilder har undsagt dens indhold.

Men en indtil nu ikke offentliggjort mail sår ifølge Berlingske tvivl om de to forklaringer i den politisk betændte sag.

Avisen refererer en mail, som er sendt internt i Udlændingestyrelsen mellem nogle af sagens hovedpersoner.

I mailen henvises der til "den store politiske interesse, der er for Eritrea-rapporten".

Mailen er sendt fra en kontorchef i Udlændingestyrelsen, Jakob Glynstrup Dam, og handler om et møde, han har haft med de to medarbejdere, chefkonsulent Jens Weise Olesen og specialkonsulent Jan Olsen, som har indsamlet materiale til rapporten.

Mødet fandt sted 31. oktober, kort tid efter at de var kommet hjem fra Eritrea, og rapporten skulle skrives.

De to medarbejdere har stillet sig kritisk over for rapportens opbygning, og i mailen fremgår det, at Jens Weise Olsen på mødet den 31. oktober "ikke kunne forstå, hvorfor ministeriet skulle være så interesseret i processerne".

Kontorchef Jakob Dam Glynstrup ønsker ikke at uddybe mailens ordlyd, mens Jens Weise Olesen fortæller til Berlingske, at han havde oplysningen om ministeriets interesse fra kontorchefen.

- På det møde understregede vores kontorchef, at vi var nødt til at forstå de politiske ønsker i Eritrea-sagen, og hvor stor politisk interesse der var for Eritrea, blandt andet fra justitsministeren.

- På samme møde gav jeg udtryk for, at jeg ikke kunne forstå, at en minister skulle sidde og kigge på, præcist hvornår en mødenote, altså et mødereferat, blev sendt, siger Jens Weise Olesen til Berlingske.

Mette Frederiksen ønsker ikke at kommentere avisens oplysninger, mens Udlændingestyrelsen afslår at lade sig interviewe og henviser til den redegørelse, som tidligere er afleveret til ministeren om sagen.

I SF, Venstre og Enhedslisten undrer man sig over mailens ordlyd, og sidstnævntes politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, vil nu have afklaret, "hvilke politiske interesser kontorchefen henviser til, og hvilke processer ministeriet var så interesseret i".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Folketingspolitikere støtter flere tog på Vestfyn: Uld i mund om regningen

112

390 gram skunk fundet under forsæde

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce