Annonce
Udland

Australske forskere dyrker coronavirus på vej mod vaccine

Dr Julian Druce - Vidrl, The Doh/Reuters
Ud fra en smitteprøve er det lykkedes et hold forskere at dyrke coronavirusset i et laboratorie med succes.

Australske forskere kan være et skridt nærmere en vaccine mod det dødelige coronavirus.

Et hold forskere har således for første gang dyrket en udgave af virusset i et laboratorie uden for Kina med succes.

Det oplyser Peter Dohertys Institut for Infektion og Immunitet i Melbourne onsdag.

Instituttets forskere har dyrket coronavirusset ud fra en inficeret patientprøve den 24. januar.

Virusset vil blive delt med laboratorier, der arbejder tæt sammen med Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i Europa såvel som i Australien. Det sker for at hjælpe med at bekæmpe virusset, oplyser instituttet.

Det dyrkede virus skal hjælpe med at bestemme sygdommens præcise diagnose og hjælpe med at vurdere effektiviteten af forsøgsvacciner.

Det dødbringende udbrud, der frem til onsdag har kostet mindst 132 mennesker livet, opstod i den kinesiske by Wuhan i midten af december.

Det er "et betydeligt gennembrud", at det nu er lykkedes at dyrke virusset. Det siger Julian Druce, der er leder af laboratoriet for virusidentificering på Peter Dohertys Institut for Infektion og Immunitet.

Det er første gang, at det nye coronavirus er blevet dyrket i en såkaldt cellekultur, som er dyrkning af celler uden for deres naturlige forhold, uden for Kina.

- Det at være i besiddelse af det rigtige virus betyder, at vi nu har mulighed for rent faktisk at bekræfte og bevise alle testmetoder og sammenligne deres følsomhed og specificiteter.

- Det her ændrer alting i forhold til at kunne stille en diagnose, udtaler Julian Druce i en erklæring.

Foruden Kina er der konstateret smittede personer i Japan, Sydkorea, Taiwan, Thailand, Nepal, Vietnam, Canada, Saudi-Arabien, Singapore, USA, Frankrig, Australien og Tyskland.

/ritzau/dpa

Annonce
Nyhed på Peter Dohertys Institut for Infektion og Immunitets hjemmeside
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce