Annonce
Udland

Australske aviser mørklægger forsider i protestaktion

Stringer/Reuters
Der har udviklet sig en hemmelighedskultur i den offentlige administration i Australien, mener aviser.

Da de store australske aviser mandag morgen lokal tid nåede frem til kiosker og hjem landet over, var der ikke meget at læse på forsiden.

De var nemlig blevet mørklagt i en protestaktion mod det, som aviserne opfatter som en udpræget "kultur med omfattende hemmelighedskræmmeri" i det offentlige.

I alt er 19 medieorganisationer og journalistforbund gået sammen i en kampagne ved navn "Your Right to Know".

Kampagnen blev igangsat som en modreaktion på, at australsk føderalt politi i juni blandt andet ransagede kontorer tilhørende den statsejede tv-station ABC.

Medieorganisationerne mener, at aktionen var uforholdsmæssigt hårdhændet og et angreb på pressefriheden.

Politiet har ikke udelukket at sigte tre journalister efter ransagningerne.

En journalist, Annika Smethurst, skrev ifølge nyhedsbureauet AFP om, hvordan en del af den australske efterretningstjeneste ville få udvidede beføjelser til at overvåge australiere.

To ABC-journalister berettede om formodede krigsforbrydelser begået af australske soldater i Afghanistan.

En række læk af fortrolige oplysninger pegede således på australske specialstyrkers mulige medvirken til drab på civile i Afghanistan.

Premierminister Scott Morrison har ifølge AFP sagt, at han "altid tror på pressefrihed", men at journalister ikke er hævet over loven.

Mediernes kampagne peger på det, som medierne opfatter som mere grundlæggende problemer i lovgivningen.

Blandt andet ønsker medierne muligheder for at kunne protestere over ransagningskendelser og udvidet adgang til information blandt offentlige myndigheder.

De ønsker også udvidet beskyttelse af whistleblowere.

Alt for ofte bliver information mørklagt, mener de.

- Australien risikerer at blive verdens mest hemmelighedsfulde demokrati, siger David Anderson, administrerende direktør for ABC, ifølge nyhedsbureauet dpa.

Ifølge AFP er australsk injurielovgivning blandt verdens mest komplekse og strenge.

Og i modsætning til de fleste andre liberale demokratier har Australien ikke et rettighedskatalog eller en ret til ytringsfrihed, der er nedskrevet i forfatningen.

I Danmark dukker debatten om en manglende åbenhed i det offentlige op med jævne mellemrum.

Særligt har flere danske mediers protester rettet sig mod den omstridte paragraf 24 om ministerbetjening.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Annonce