Annonce
Udland

Australske aviser mørklægger forsider i protestaktion

Stringer/Reuters
Der har udviklet sig en hemmelighedskultur i den offentlige administration i Australien, mener aviser.

Da de store australske aviser mandag morgen lokal tid nåede frem til kiosker og hjem landet over, var der ikke meget at læse på forsiden.

De var nemlig blevet mørklagt i en protestaktion mod det, som aviserne opfatter som en udpræget "kultur med omfattende hemmelighedskræmmeri" i det offentlige.

I alt er 19 medieorganisationer og journalistforbund gået sammen i en kampagne ved navn "Your Right to Know".

Kampagnen blev igangsat som en modreaktion på, at australsk føderalt politi i juni blandt andet ransagede kontorer tilhørende den statsejede tv-station ABC.

Medieorganisationerne mener, at aktionen var uforholdsmæssigt hårdhændet og et angreb på pressefriheden.

Politiet har ikke udelukket at sigte tre journalister efter ransagningerne.

En journalist, Annika Smethurst, skrev ifølge nyhedsbureauet AFP om, hvordan en del af den australske efterretningstjeneste ville få udvidede beføjelser til at overvåge australiere.

To ABC-journalister berettede om formodede krigsforbrydelser begået af australske soldater i Afghanistan.

En række læk af fortrolige oplysninger pegede således på australske specialstyrkers mulige medvirken til drab på civile i Afghanistan.

Premierminister Scott Morrison har ifølge AFP sagt, at han "altid tror på pressefrihed", men at journalister ikke er hævet over loven.

Mediernes kampagne peger på det, som medierne opfatter som mere grundlæggende problemer i lovgivningen.

Blandt andet ønsker medierne muligheder for at kunne protestere over ransagningskendelser og udvidet adgang til information blandt offentlige myndigheder.

De ønsker også udvidet beskyttelse af whistleblowere.

Alt for ofte bliver information mørklagt, mener de.

- Australien risikerer at blive verdens mest hemmelighedsfulde demokrati, siger David Anderson, administrerende direktør for ABC, ifølge nyhedsbureauet dpa.

Ifølge AFP er australsk injurielovgivning blandt verdens mest komplekse og strenge.

Og i modsætning til de fleste andre liberale demokratier har Australien ikke et rettighedskatalog eller en ret til ytringsfrihed, der er nedskrevet i forfatningen.

I Danmark dukker debatten om en manglende åbenhed i det offentlige op med jævne mellemrum.

Særligt har flere danske mediers protester rettet sig mod den omstridte paragraf 24 om ministerbetjening.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce