Annonce
Udland

Australier med brækket ben og arm slæber sig til redning

Albert Perez/Ritzau Scanpix
54-årige Neil Parker var pludselig på egen hånd, da han faldt og ødelagde sin mobil i et australsk skovområde.

En australsk vandrer er blevet reddet, efter at han i to døgn slæbte sig afsted gennem et australsk skovområde med et brækket ben og en brækket arm.

54-årige Neil Parker faldt søndag seks meter ned ved et vandfald.

Han brækkede sit venstre ben under knæet og venstre arm over håndleddet. Han ødelagde samtidig sin mobil i faldet og kunne derfor ikke tilkalde hjælp.

Det fortæller han fra sin hospitalsseng i den australske by Brisbane onsdag.

- Jeg kunne ikke kontakte nogen, og jeg tænkte derfor, at den eneste måde at blive reddet på er at redde mig selv, siger Neil Parker.

Han formåede at lave en primitiv skinne til sit ben ved at bruge vandrestokke og gazebind, som normalt bruges i forbindelse med slangebid.

Han kravlede herefter afsted mod en sti, hvor han håbede at blive opdaget.

Det tog den forslåede vandrer to døgn at tilbagelægge den samme distance, som han søndag havde klaret på blot 40 minutter.

- Jeg var meget følelsesladet. Jeg tænkte, at det ikke ville være nogen særlig rar måde at dø på. Bare at ligge på jorden, siger han.

Han formåede at overleve ved blandt andet at tage smertestillende piller og spise proteinbarer. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

En eftersøgning blev sat i gang mandag, da han ikke mødte på arbejde.

Chefen ringede til mandens ekskone, der efterfølgende slog alarm. Hun fandt senere ud af, at han havde sagt til sine venner, at han havde tænkt sig at tage en tur til det vandfald, hvor ulykken skete.

Neil Parker blev tirsdag fundet og reddet af en redningshelikopter.

/ritzau/AP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce