Annonce
Indland

Aula er den nye digitale megafon mellem skole og hjem

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

De fleste folkeskoler går mandag over til den nye kommunikationsplatform Aula, der afløser ForældreIntra.

Når klokken mandag ringer ind efter efterårsferien, har de fleste af landets folkeskoler fået et helt nyt ansigt udadtil.

Efter mere end fire års tilløb og flere runder af udsættelser går den nye kommunikationsplatform Aula i luften.

Det sker, når Aula fra mandag den 21. oktober afløser SkoleIntra, der blandt andet er den digitale paraply for ElevIntra og ForældreIntra.

Aula er kommunernes hidtil største it-projekt.

Og ifølge projektleder Jakob Volmer i Kombit, der er kommunernes selskab til indkøb af it-løsninger, kan forældre og børn godt glæde sig.

- Først og fremmest er Aula en forenkling af det, de er vant til. Der er ryddet op og skåret ind til benet for at understøtte den gode kommunikation mellem skolerne og børnene og deres forældre, siger han.

Spørgsmål: Hvor kommer forældrene især til at mærke en forskel?

- Kommunikationen med skolen bliver lettere tilgængelig og mere overskuelig. Og så er det en løsning, der er helt fremme i bussen i forhold til sikkerhed og dataetik.

I første omgang omfatter Aula kun folkeskolerne, men fra næste år bliver det også muligt for de kommunale dagtilbud at kommunikere med forældrene via Aula.

- Det giver fra et forældreperspektiv den fordel, at man kan stå med ét sted, hvor al kommunikationen omkring ens børn er samlet, siger Jakob Volmer.

Frem mod premieredatoen mandag har Aula været i brug på 24 testskoler i 12 kommuner.

På en af skolerne, Vester Hassing Skole i Aalborg Kommune, har tilbagemeldingerne fra personalet generelt været gode.

Men flere af forældrene har ifølge Niels Holger Thrane Skovmand, der er forældrerepræsentant i skolebestyrelsen, ikke delt begejstringen.

- Det er selvfølgelig work in progress, og der er mange af de fejl, vi har oplevet, der er blevet rettet løbende. Men der er altså en del benspænd stadigvæk, siger han.

Niels Holger Thrane Skovmand fortæller, at han fra flere forældre har fået tilbagemeldinger om, at de faktisk foretrækker ForældreIntra, som han ellers betegner som notorisk udskældt.

Derfor frygter han også, at en del forældre vil vende Aula ryggen, når de møder de problemer, som forældrene på Vester Hassing Skole har oplevet.

- Sagt på en meget diplomatisk måde vil de mindre ressourcestærke måske ikke have tålmodigheden til at komme på, siger han.

Ti af landets 98 kommuner har ifølge Kombit valgt at udskyde introduktionen af Aula til senere på året eller til næste år.

/ritzau/

Annonce
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Julestjerner til alle

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce