x
Annonce
Fyn

August har flest dage med skybrud: Sådan forbereder du dig på skybrud

August er den måned på året, hvor der, statistisk set, forekommer flest skybrud. Arkivfoto
De seneste sommeruger har været våde i det fynske. Men det er langtfra slut endnu. August er den måned på året, hvor der er størst risiko for skybrud og store mængder vand fra oven.

Vand, mudder og slam i kælderen. Det var realiteten for flere husejere i Middelfart på den sidste dag i juli måned. Mellem klokken 15 og 19 den 31. juli åbnede himlens sluser sig, og der faldt 94 millimeter regn i Middelfart og ved Vejlby Fed faldt hele 128 millimeter regn på de fire timer.

Sommeren har allerede budt på flere ordentlige regnskyl over Fyn – nogle endda kategoriseret som skybrud. Men faktisk er skybrudssæsonen slet ikke toppet endnu. For august er statistisk set den måned på året, hvor der er flest dage med skybrud.

Ifølge DMI er der hvert år i gennemsnit 22 dage, hvor der et sted i Danmark forekommer skybrud. Med 6,5 dage i gennemsnit er der flest dage med skybrud i august, skarpt forfulgt af juli måned med 5,1 dage.

I Danmark defineres skybrud som en nedbørintensitet på mere end 15 millimeter på 30 minutter eller derunder. De store mængder nedbør kommer næsten altid i forbindelse med byger, og der er god grund til, at det netop er nu i den varme sensommer, at risikoen for skybrud er ekstra høj. Bygerne opstår nemlig, når der er store forskelle i luftens temperatur i jordhøjde og oppe i atmosfæren, det sker især om sommeren, hvor landjorden nemt varmes op, og skaber en ustabil luft med et meget varmt underlag og et koldt øvre lag i atmosfæren.

Bygerne kan være meget lokale og er næsten umulige at forudsige præcist. Derfor betyder et varsel om skybrud fra DMI, som gælder alle kommuner på Fyn, heller ikke nødvendigvis, at alle kommuner vil opleve skybrud.

Annonce

Sådan forbereder du dig, når der varsles skybrud

  • Hvis du før har haft vand i kælderen eller bor i et område, der har været ramt af oversvømmelser, er det en god ide at anskaffe sig en dykpumpe og en vandslange i byggemarkedet.
  • Flyt uerstattelige ting fra kælderen op i stueplan.
  • Fjern ejendele fra gulv og andre vandudsatte områder. Opbevar for eksempel ejendelene i plastkasser på hylder og reoler, der kan tåle vand og eventuelt afvaskning i tilfælde af at regn eller kloakvand trænger ind.
  • Hold vinduer og døre lukkede og undersøg, om de alle lukker tæt. Hvis ikke kan det løses ved at montere en plade med tætningslister eller lægge sandsække foran utæthederne.
  • Dæk vinduer og døre i kælderplan af og afskærm lyskasser og kældernedgange, herunder nedkørsel til kældergarage.
  • Tjek tagrender og nedløb - måske har de brug for at blive renset for blade og lignende, så vandet kan komme væk.
  • I mangel af højvandslukke kan du selv begrænse opstigende kloakvand ved at lave her-og-nu version, hvor du lægger et tykt og stort stykke plast oven på afløbet i gulvet og sætter tunge sandsække ovenpå.
  • Forsøg enten at være hjemme under skybruddet, eller bed din nabo holde øje med dit hus.

Kilde: Tryg

Hyppigere skybrud i fremtiden

På grund af klimaforandringer vil skybrud fremover forekomme oftere og oftere i Danmark.

Det har man også for længst erkendt i flere kommuner, og man arbejder derfor mange steder på løsninger, der skal sikre bygninger og veje mod oversvømmelser.

På Fyn er det særligt i Odense , man er i fuld gang med at forberede sig på de voldsomme regnmængder, der ventes at falde fremover.

Indsatsen går blandt andet på at reducere mængden af vand, der kommer i kloakken eller forsøger at forsinke hastigheden, hvormed vandet kommer i kloakken. Når presset på kloakkerne bliver mindsket, bliver risikoen for oversvømmelser af kældre, boliger og veje nemlig mindre.

Underjordiske bassiner, større kloakledninger og nedrivning af ejendomme er blot nogle af tiltagene i Odense.

Ifølge forsikringsselskabet Tryg har antallet af skybrudsskader i august på landsplan ligget på cirka 1500 i gennemsnit siden år 2000. Derfor gælder det om, også i august, at være forberedt på skybrud.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce