Annonce
Faaborg-Midtfyn

Auerbach og englene

Englene er ofte i undertal sammenlignet med nisserne, og det ærgrer Karsten Auerbach. Foto: Maria Retoft Pedersen
For billedkunstner Karsten Auerbach er de religiøse figurer og symboler dem, han værdsætter højest i julen. De senere år har han eksperimenteret med at forvandle nisser til engle.

Faaborg: Det hele startede, da billedkunstner Karsten Auerbachs kone fik en figur af en nissekone. I nogle år stod den og pyntede, som den var, men så tog billedkunstneren den under kærlig behandling. Han sleb, skar, malede og gjorde ved. Og pludselig var nissekone forvandlet til engel.

- Julen i Danmark er rigtig meget nisser og folketro. Jeg har ikke som sådan noget imod nisser, men for mig er englene mere "julede". Men de er ofte i undertal, mener Karsten Auerbach.

Tro, religion og spiritualitet spiller ofte en rolle i hans kunst.

- Hvis jeg selv kunne bestemme, ville jeg nok gemme mig i et kloster langt oppe i bjergene, når det er jul. Jeg bryder mig ikke om stress og jag. For mig er det roen og eftertanken, der er vigtig. Jeg vil gerne være lidt stille og prøve at fatte, hvad julen egentlig handler om, siger han.

Siden har han eksperimenteret med flere forvandlinger og har skabt en hel samling af musikalske engle. Væsener, som han har også har malet adskillige af.

- Jeg lavede på et tidspunkt en udstilling med engle. Mine engle har ikke nødvendigvis vinger, men de er ofte lidt muskuløse, for de skal kunne passe på mig, siger han.

Annonce
Jomfru Maria-figuren bagest har Karsten Auerbach selv givet en gravid mave ved hjælp af modellervoks. De to andre figuerer har han selv produceret fra bunden. Foto: Maria Retoft Pedersen

Har aldrig mødt én

Engle er for Karsten Auerbach ikke bare et mytologisk væsen. De findes. Men han mener ikke, han endnu har set én.

- Jeg kender flere, der siger, de har mødt en engel. Hvis jeg har mødt en engel, har jeg ikke været klar over det. Men jeg tror da, at der engang imellem er en engel, der har holdt hånden over mig for eksempel i trafikken, siger han.

Derfor kommer englene også frem, når det er jul i huset hjemme på Smedebakken mellem Faaborg og Diernæs.

- De kommer ikke fra en religiøs parallelverden og ligner feer eller børn med glimmer på numsen. Det, der virkelig sætter mig i julestemning, er tro, som holder i den rå virkelighed, siger han.

- Men i takt med, at vi har fået børnebørn, så har der også sneget sig flere og flere nisser ind, erkender han med et smil.

I en årrække malede Karsten Auerbach hvert år et julekort, hvor originalen blev sat på auktion, og hvor overskuddet gik til et godt formål.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Børnevelfærd. 365 dages øjenåbner

Synspunkt: Jeg har set et andet Odense de sidste 365 dage. Var jeg blevet spurgt i januar sidste år, om jeg kendte Odense, så havde jeg nok svaret: Ja. Jeg havde nok ikke svaret, at jeg vidste alt om den, men jeg havde sagt, at jeg havde et ret godt indblik i vores kommune. Efter at have boet og arbejdet i byen i mange år, følte jeg, at jeg kendte min by – i hvert fald nogenlunde godt. At jeg så alligevel kan starte første sætning med, at jeg har lært et nyt Odense at kende, så er det fordi, at jeg i disse dage har været formand i Red Barnet Odense i netop 365 dage. Jeg vidste godt, at der var børn, som ikke havde så meget som andre. Jeg vidste godt, at alle børn ikke er så privilegerede, som f.eks. de børn, som jeg er i familie med. Jeg havde set børnehjemmene her i byen, og mødt nogle af deres børn. Jeg må alligevel sige, at jeg vidste ingenting om den del af virkeligheden – den virkelig, som også er en stor del af vores by. Og af din og min hverdag. Var du klar over – og her er det ingen skam at sige nej, da jeg heller ikke vidste det før, at der er børn i f.eks. Bolbro, som i en evaluering efter at have været på sommerlejr med Red Barnet skriver, at de er glade for, at de have fået mad i fem dage – og smagt mad, som også smagte af noget? Eller at de skriver, at de er så glade for, at der faktisk er voksne, som har tid til dem? En anden oplevelse, som gik i hjertet på mig, var i sommers, da jeg spiste madpakker med nogle af vores børn. Én havde fødselsdag i den kommende uge, og hun ønskede sig sådan, at hun også kunne invitere sine kammerater fra 6. klasse hjem – hun ville jo bare så gerne gøre, som de andre piger i klassen. Det kunne hun ikke. Eller da jeg hørte historien, om vi ikke laver så mange aktiviteter udenfor i vinterhalvåret, da vores børn ikke altid har vanter og huer. Det går da lige i hjertet – i hvert fald på mig. Jeg glemmer heller ikke, da jeg hørte historien fra en frivillig om, at de havde været ved Stige Ø. Her havde nogle børn set vand for første gang, og fundet muslinger. Da en frivillig så havde fortalt dem, at der havde levet et dyr i de skaller, så var børnene sikre på, at det var en joke. I efteråret mødte jeg også en kvinde, hvis barn var med i et af vores projekter. Vi faldt i snak, og det viste sig hurtigt, at vi faktisk var samme generation. Hun fik en datter, som 20-årig. Hendes udfordringer med at skrive og læse gjorde, at hun aldrig havde fået gennemført folkeskolen. Hendes mor havde den samme historie, og nu håber hun jo bare, at hendes datter ikke også gentager mønsteret. Det møde gav mig indblik i, hvor kæmpe forskelle der er for et barns opvækst, i forhold til hvor de bliver født. Forskellen mellem hende og mig blev jo allerede grundlagt i 1987, hvor mine forældre begge havde uddannelser og masser af hjælp til lektier, når jeg havde brug for det. Den mulighed havde hun ikke – hendes mor kunne heller ikke læse eller skrive. Jeg var så heldig at blive født på den side af hækken. Så tak for det. Heldigvis er der masser af mennesker, som hjælper nogle af vores bys mest udsatte børn. Næsten 200 frivillige, og masser af opbakning fra erhvervslivet og kommunen. Uden jer var det ikke muligt. Så jeg er helt sikker på, at vi får givet de her børn nogle gode timer sammen med frivillige mennesker, som bare gerne vil dem. Jeg ved i hvert fald, at jeg det sidste år har fået meget større perspektiv på mit liv og på vores by. Det er jeg så glad for.

Faaborg-Midtfyn

Gypsy-jazz i verdensklasse

Kerteminde

Fynsk golfklub udvider banen

Annonce