Annonce
Sport

Atypisk kampdag: Danske spillere vil ikke følge Island

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
De danske landsholdsspillere fokuserer på egen kamp. Ikke på om Island besejrer Ungarn i det vigtige EM-opgør.

De danske håndboldherrer har en noget anderledes kampdag i vente, for de ved reelt ikke, om de har noget at spille for onsdag aften mod Rusland.

Forinden er Island i kamp mod Ungarn, og alt andet end en islandsk sejr vil slukke de danske drømme om en plads i mellemrunden ved EM.

Det får dog ikke de danske håndboldherrer til at følge med i kampen undervejs, fortæller anfører Niklas Landin.

- Jeg gør ikke. Det tror jeg ikke, at der er nogen spillere, der gør. De starter 18.15, og vi spiller 20.30, så vi vil være på vej til kamp.

- Vi kan ikke rigtig gøre noget. Om vi kigger eller ikke kigger, er sådan set underordnet, siger målmanden.

Selv om der er en verden til forskel på at spille for æren og have mulighed for at holde sig i live i turneringen, skal dagen forløbe som alle andre, mener bagspilleren Mads Mensah Larsen.

- Det bliver en almindelig opladning. Så må vi se, hvor meget der er at spille for, når vi kommer ud i hallen. Som minimum skylder vi os selv at få lukket det ordentligt ned, så man ikke gør det unødigt træls, siger Rhein-Neckar Löwen-profilen.

Modsat de danske spillere siger landstræner Nikolaj Jacobsen, at man ikke kan undgå at have et øje på, om islændingene hjælper danskerne på vej.

- Det bliver en lang dag ligesom alle de andre, men det er da klart, at man kigger lidt ekstra på kamp et.

- Selvfølgelig vil vi følge den undervejs, for det bliver jo to forskellige kampe for os med det ene eller andet resultat, siger Jacobsen.

Hvis Island vinder med mere end et mål mod Ungarn, er hovedregningen simpel for det danske landshold. I så fald vil en dansk sejr over Rusland føre til dansk avancement.

Vinder Island med et mål, skal danskerne selv vinde med mindst to mål for at være sikre på at gå videre. Dermed ved danskerne på forhånd, hvad de skal gå efter, når de indtager gulvet i Malmö Arena.

Men det ser Nikolaj Jacobsen ikke som en entydig fordel.

- Både og. Du kunne også bare gå ind og spille, når det er så få mål, det drejer sig om. Så har det ikke den store betydning, vil jeg sige, påpeger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce