Annonce
Kerteminde

Atom-afgørelse kan trække ud til 2014

Borgmester Sonja Rasmussen har været til møde i Sundhedsministeriet én gang tidligere - det var i sommer, og da tog hun atomtønden med 8000 protester med til Astrid Krag. Som ikke just jublede. Foto: Jonas Pryner Andersen

Sonja Rasmussen har været til møde med Astrid Krag.

Kerteminde: Borgmester Sonja Rasmussen har torsdag over middag forladt Sundhedsministeriet efter et møde med sundhedsminister Astrid Krag (SF).

Med på mødet var også de fire borgmestre fra de fire andre kommuner, som er i søgelyset til at kunne rumme Risøs atomdepot, såfremt det skal graves ned i et dansk slutdepot - for eksempel i Kertinge Mark.

Astrid Krag havde bebudet, at borgmestrene ville blive orienteret om den videre proces- og det blev de også, siger borgmester Sonja Rasmussen. Dog mest i forhold til, hvad der skal ske, hvis atomaffaldet skal blive på dansk grund. Enten på Risø, hvor det ligger i dag, eller i et slutdepot i en af de fem udpegede kommuner, som stritter alt, hvad de kan for ikke at få atomaffaldet.

Annonce
Kerteminde Kommune er i samme båd som Skive, Lolland, Borholm og Struer - de er alle udset til at kunne huse et dansk slutdepot. Hvis altså der skal laves et dansk slutdepot.

Hemmeligt

Sonja Rasmussen, Borgerlisten, ville meget gerne have haft mere at vide om eksportsporet, men må som de øvrige borgmestre stille sig til tåls med, at eksport af atomaffald er så hemmelig en proces, at kun meget få bliver involveret.

- Vi blev især orienteret om den proces, der handler om den danske løsning. Vi spurgte ind til eksportløsningen, men de ting, der undersøges her, håndteres af Udenrigsministeriet, og det er meget hemmeligt, siger Sonja Rasmussen.

Hun er tilfreds med, at Kerteminde Kommune - og de øvrige kommuner - har fået lovning på, at de får indflydelse på de undersøgelser, der skal foregå resten af 2013 - de strategiske miljøvurderinger, som det hedder.

Det er et bredt begreb, men dækker populært sagt over alt det, der ligger ”over jorden” - for eksempel bosætning, turisme, fredede minder etc.

- Her har vi fået nikket ja til, at vi kan komme med vores mening om, hvad der skal undersøges. Og det er godt,. for det er vigtigt, at vi får lov at komme med input til det, siger borgmesteren.

Hun må også konstatere, at undersøgelserne kan risikere at strække sig ind i 2014 - og dermed kan borgerne i Kertinge måske vente at sidde i en kattepine endnu længere, end de allerede har gjort. Og det er længe. Det var i maj 2011, nyheden om atomdepotet blev lanceret - og for kort tid siden forlød det, at en beslutning ville foreligge i løbet af 2013.

- Men processen kan altså risikere at strække sig til 2014. Det håber jeg virkelig ikke bliver tilfældet, siger Sonja Rasmussen.

Hun er til gengæld tilfreds, at det nu også behandles om en mulighed at lade affaldet blive liggende, hvor det ligger - nemlig på Risø. Og hvis ikke de øvrige danske løsninger er vældigt meget bedre end Risø, så peger pilen på at lade Roskilde Kommune beholde affaldet.

Sidste år blev der prøveboret på Kertinge Mark - her er det Per Jensen, som er i gang - og prøverne viste, at leret i Kertinge Mark er fed og velegnet til slutdepot. Men der ligger drikkevandsforsyninger tæt på det udpegede område - og det kan redde Kerteminde Kommune.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kemisagen: Odense Kommune har været absurd langmodig

Det er overraskende og opsigtsvækkende, at der stadig ikke findes en plan for, hvordan de efterladte kemikalier fra den krakkede virksomhed Printline i det nordøstlige Odense vil blive bortskaffet. Overraskende, fordi problemet har været kendt i årevis. Opsigtsvækkende, fordi kommunen har udvist en helt absurd langmodighed med ejeren af den industribygning, hvori kemikalierne opbevares. Realiteten er, at der siden 2016 – nu skriver vi som bekendt 2020 – har stået tonsvis af kemikalier i en erhvervsejendom beliggende tæt ved et boligkvarter i Seden. Til overflod er der, som avisen beskriver i dag, øjensynligt ikke udsigt til, at kemikalierne kommer væk foreløbig. Det bør Odense Kommune ærlig talt håndtere bedre. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er Odense Kommunes skyld, at kemikalierne står, hvor de står. Ansvaret er først og fremmest Printlines, for man burde, da konkursen nærmede sig, have afsat midler fra virksomhedens side til at få bortskaffet kemikalierne. Det havde ethvert moralsk ansvarligt firma gjort. Det gjorde Printline bare ikke. Og det gjorde Seden Ejendomsinvest, der ejer den pågældende industribygning, heller ikke. Det er ryggesløst. Der er overhovedet ingen tvivl om, at det direkte ansvar for, at kemikalierne ryddes på forsvarlig vis, hviler på de to private virksomheder. Odense Kommune har imidlertid et ansvar for borgerne i området, og derfor er det på sin plads, at kommunen påtager sig opgaven med at få ryddet grunden for de mange ton kemikalier, herunder stærke koncentrationer af salpetersyre og svovlsyre. Også selv om kommunen ikke mener, at "der er en overhængende miljørisiko ved opbevaringen af kemikalierne", sådan som en kontorchef i Odense Kommune forklarer i dagens avis. Regningen må man efterfølgende få kradset ind fra de ansvarlige virksomheder. Sagen bør give myndighederne anledning til at gennemtænke, hvordan man skærper kravene til virksomheder, der anvender eller opbevarer kemikalier. For sådanne virksomheder skal drives ansvarligt. Også i Seden.

Sport

Fynboer fejrede sporten: Se de 10 bedste billeder fra Årets Sportsnavn

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];