Annonce
Danmark

Asylsagen fra Nyborg: Dansk Folkeparti vil af med hul i asylloven

Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti vil have lukket et hul i asylloven, der gør det muligt at søge asyl, selvom man ikke længere har opholdstilladelse. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Et hul i asyllovgivningen skal lukkes, mener Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti. Han er klar til at tage et nyt lovforslag op foran Folketinget, hvis ikke integrations- og udlændingeminister, Inger Støjberg, vil ændre lovgivningen, der gør det muligt at søge asyl, selvom en opholdstilladelse er ophørt.

Det skal være slut med at kunne søge asyl, hvis opholdstilladelsen ophører, og man skal sendes hjem efter en vurdering fra Udlændingestyrelse. Sådan lyder meldingen i hvert fald fra Dansk Folkeparti.

- Når folk har fået afgjort en sag, og Udlændingestyrelsen siger, de skal rejse ud - så skal de rejse ud. Så skal man ikke kunne udnytte asylsystemet til at udskyde sin sag og blive her. Den går ikke. Og der er det her hul i lovgivningen, og det vil vi have stoppet. Og der håber vi selvfølgelig, at regeringen vil støtte os i det, siger Alex Ahrendtsen, der sidder i Folketinget for Dansk Folkeparti og er valgt på Fyn.

Han går nu forrest i kampen for at få ændret lovgivningen, så man ikke kan søge asyl, når man har midlertidig eller permanent opholdstilladelse i Danmark, som ophører. Det sker gennem paragraf 20-spørgsmål til ministeren og et eventuelt lovforslag.

Årsagen til ministerforespørgslen og en eventuel lovændring skal findes i starten af december, da Fyens Stiftstidende kunne fortælle om en familie, der boede i Nyborg, og som havde fået afslag på forlængelse af deres opholdstilladelse, hvorefter børnene i Abdisalan Hussein-familien søgte asyl.

Det har flere partifæller fra Dansk Folkeparti til at stille spørgsmålstegn ved asylsystemet.

En af dem er Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti, der blandt andet stillede undervisningsminister, Merete Riisager (LA), spørgsmålet, om det kunne være rigtigt, at rektor på Nyborg Gymnasium, Henrik Vestergaard Stokholm, måtte tilbyde døtrene i familien undervisning, selvom de stod til hjemsending.

- Der var flere ting, der slog mig ved sagen. Det ene var rektors indflydelse. Det hører til i Undervisningsministeriet. Det andet var, at de to piger kunne søge asyl, når udlændingestyrelsen havde sagt, at de skulle forlade landet, siger Alex Ahrendtsen.

Derfor har han nu fået opbakning fra sit parti til at forsøge at ændre lovgivningen på området.

Beslutningen om at kæmpe for en lovændring kom, efter Alex Ahrendtsen onsdag havde holdt møde med blandt andre Martin Henriksen (DF), der er partiets udlændingeordfører. Her blev de tilstedeværende enige om at rette henvendelse til Udlændinge- og Integrationsminister, Inger Støjberg (V).

- Så vi afventer hendes svar på paragraf 20-spørgsmålet, og hvis det viser sig, at regeringen og ministeren ikke er indstillet på at ændre lovgivningen, så går vi videre og laver et beslutningsforslag, som Folketinget skal tage stilling til det, siger Alex Ahrendtsen.

- Vi ønsker ikke asylsystemet bliver misbrugt, og det gør det i dette tilfælde. De har fået opholdstilladelse i et antal år, og så har udlændingestyrelsen afgjort, at de skal vende hjem.

Annonce

Fordi nu er der en helt konkret sag, som alle kan forstå. Sådan er det tit med lovgivningen. Der skal tit noget helt konkret til, at der kan skaffes et eventuelt flertal. Og denne her sag er så åbenlys, at vi håber på, at regeringen vil støtte os i, at vi bliver nødt til at stoppe det her asylcirkus.

- Alex Ahrendtsen, folketingsmedlem for Dansk Folkeparti

Paragraf 20-spørgsmål

Alle medlemmer af Folketinget kan stille et såkaldt paragraf 20-spørgsmål. I svaret på spørgsmålet skal den gældende ministers holdning indgå. Derudover skal svaret fra ministeren komme inden for seks hverdage. Der stilles typisk paragraf 20-spørgsmål i forbindelse med aktuelle sager.

En somalist familie i Nyborg står til at blive smidt ud af Danmark. To af pigerne går i 10. klasse på Nyborg Gymnasium, og har i dag (fredag) måtte aflevere alt deres skolegrej.Foto: Michael Bager

Advokater trækker sager i langdrag

For Alex Ahrendtsen handler det også om, at der ikke skal sidde nogle advokater og tjene på at trække hjemsendelsessager i langdrag. Han stiller nemlig spørgsmålstegn ved, hvordan det kan være, asylansøgere pludselig er så godt inde i en ellers kompliceret lovgivning.

- Det kan jo godt undre, at asylansøgere ofte er ret godt inde i lovgivningen og kender til krogene, som vi andre ikke har styr på, siger Alex Ahrendtsen og fortsætter:

- Det skyldes jo, der er en række advokater, som lever af det her. Og det vil i så fald forhindre dem i at tjene penge på at forhale processen. For det, der sker, er, at familien har fået at vide, at de skal forlade Danmark. Men fordi denne her advokat har bedt dem om at søge asyl, så er de i en form for ingenmandsland rent juridisk, og det kan ingen være tjent med.

Det er vel ikke en advokats problem, at du ikke kender lovgivningen på området og først bliver bekendt med den bagefter?

- En almindelig borger kender ikke alle krogene i flygtningeloven, og det gør en asylansøger som regel heller ikke. Den eneste måde, de får kendskab til det på, er, når advokaterne henvender sig og siger: "Vi skal nok hjælpe jer". Og det tjener de så penge på. Og det vil så vi forhindre, så man ikke kan søge asyl, når man er sendt til udsendelse.

Du får det til at lyde som om, det er advokatens agenda. Men det er vel jer, der laver lovgivningen, som ikke har været klare nok over, at denne her "kattelem" til at søge asyl, efter man har fået permanent eller midlertidig opholdstilladelse, at den findes.

- Vi vidste godt, den fandtes.

Hvorfor er det så først et problem nu?

- Fordi nu er der en helt konkret sag, som alle kan forstå. Sådan er det tit med lovgivningen. Der skal tit noget helt konkret til, at der kan skaffes et eventuelt flertal. Og denne her sag er så åbenlys, at vi håber på, at regeringen vil støtte os i, at vi bliver nødt til at stoppe det her asylcirkus.

Den nuværende regering har ikke et flertal i sig selv. Derfor kan det lykkes Dansk Folkeparti med hjælp fra andre af Folketingets partier at danne et flertal til lovgivningen, regeringen i så fald skal gennemføre. Men hvilke partier, der er tale om, svarer Alex Ahrendtsen ikke på.

- Det vil vise sig. Nu giver vi lige regeringen en chance for at forholde sig til det. Og hvis regeringen ikke er interesseret, så går vi videre med det.

Avisen Danmark ville gerne have spurgt udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg (V), om ministeren er enig eller uenig med Dansk Folkeparti, og om ministeren i så fald vil arbejde for en lovændring. Men det har ikke været muligt at få en kommentar hverken torsdag eller fredag eller et skriftligt svar på, hvor ministeren stiller sig i forhold til forespørgslen fra Dansk Folkeparti.

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

April 1960: Gadegennembrud i Nørregade

Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Fyn

Sådan har corona ramt Fyn: Få overblikket over de nyeste tal fra myndighederne

Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Nordfyn

Den sidste vinder i avisens kampagne er fundet: Lone har købt havegrej og dagligvarer i Otterup

Mindeord For abonnenter

Mindeord: Pia Tørving var sprællevende, spændende og engageret - sådan vil vi huske hende

Annonce