Annonce
Bagsiden

Astronauter printer kød i rummet

Tegning: Gert Ejton
En 3d-printer har for første gang printet kød ud i vægtløs tilstand

For første gang nogensinde er det lykkedes astronauter at 3d-printe oksekød i rummet, og det kan være med til at måde, vi fremstiller fødevarer på. Det skriver Videnskab.dk på baggrund af en artikel i Business Insider.

Kødet blev printet ud af russiske kosmonauter om bord på ISS, den internationale rumstation. Eksperimentet er udtænkt og konstrueret af det israelske firma Aleph Farms, som vil undersøge, om man kan dyrke kød under så ekstreme betingelser som i et rumfartøj, der kredser om Jorden.

Annonce

Frisk kød i rummet

Aleph Farms er allerede i stand til at dyrke kød på Jorden ved at trække celler ud af en ko.

Cellerne "plantes" i et kar med næring, der minder om det indre af en ko og vokser til at blive til noget, der minder om et stykke kød.

De, der har smagt kødet, siger, at smagen lader lidt tilbage at ønske, men nu har firmaet altså kastet sig over forsøget med at "printe" kødet ud i rummet, så kommende astronauter kan spise noget, der minder om frisk kød.

Blev ikke spist

For at dyrke kød i vægtløshed blev kocellerne og næringsvæsken pakket i robuste bokse og 25. september sendt op fra Kasakhstan med en Soyuz-raket.

Vel ankommet til rumstationen anbragte kosmonauterne de små vævsprøver i en magnetisk printer, som var det blækpatroner og sendte noget kødlignende noget ud, som herefter blev sendt ned til Jorden til undersøgelse.

Ingen har altså - så vidt vides - endnu sat tænderne i det rumprintede kød.

Kunstig rumsalat

Det er ikke første gang, der dyrkes kunstig mand i rummet. I 2015 lykkedes det at dyrke romainesalat på ISS.

Den amerikanske rumadministration Nasa er langt fremme med at udnytte erfaringerne herfra til at bygge en "rumfarm", der kan producere salat, jordbær, gulerødder og kartofler og komme med som spisekammer, når der engang skal sendes et rumfartøj i kredsløb om Månen.

Kødprinteren

En kunstigt dyrket bøf kræver kun en tiendedel af det vand, der skal til for at dyrke en bøf, der først skal vokse sig til en ko, før den slagtes.

Firmaet bag det kunstige rumkød mener derfor selv, at det kan medvirke til at løse vores klimakrise hernede på Jorden.

Så hvem ved, måske skal vi snart vænne os til at have en kødprinter stående ved siden af kogepladen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Julestjerner til alle

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce