Annonce
Biler

Aston Martin går i højden

Den høje Aston Martin DBX er udstyret med en 4,0 liters V8-motor fra AMG-Mercedes, som yder 550 hk. Foto: Aston Martin
Det hæderkronede sportsvognsmærke Aston Martin er nu endelig klar med den høje DBX.

Den vil sikkert passe helt perfekt til en travl dag for agent 007, den nye Aston Martin DBX. De tre bogstaver dækker nemlig over den første SUV fra det historiske engelske sportsvognsmærke, der gennem årtier har været hofleverandør til hovedpersonen i James Bond-filmene.

Den nye model byder ikke alene på masser af luksus og motorkraft, den har med sin store frihøjde og firehjulstræk også alle forudsætninger for at kunne komme frem, hvor asfalten stopper.

Selv om Aston Martin-aficionados måske rynker på næsen, er udgangspunktet klart: Mærket følger tidens trends og vil have flere kunder i butikken med DBX, som blandt andet skal konkurrere mod tunge drenge som Bentley Bentayga og Lamborghini Urus.

Midlerne hedder en opsætning med et karrosseri i aluminium, der indkapsler en 4,0-liters V8-biturbo-motor med 550 hk og moment på 700 Nm samt køreegenskaber, der ifølge Aston Martin ikke står tilbage for de mere jordnære modeller.

Tag bare præstationerne, der hedder 0-100 kilometer i timen på 4,5 sekunder og en topfart på 290 kilometer i timen.

Den fem meter lange model fylder dog også godt i landskabet. Den vejer 2,2 ton og har den største kølergrill nogensinde i en Aston Martin, så der er ingen risiko for at tage fejl af de andre modeller i rækken.

Annonce

Aston Martin DBX

Længde: 5,0 meter.

Vægt: 2,2 ton.

Motor: 4,0-liters V8-motor på 550 hk.

Topfart: 290 km/t.

0-100 km/t.: 4,5 sekunder.

Sportslig

DBX’en er udstyret med en avanceret nitrins gearkasse, der spiller sammen med firehjulstrækket, som kan køre med fordelingen 47:53, som altså giver en overvægt af baghjulstræk.

Fremkommeligheden hjælpes af en luftaffjedring, som kan hæve bilen og er med til at give en vadedybde på 50 centimeter. Den er tillige styret af et 48-volts system, der sammen med adaptive støddæmpere er med til at sikre stabilitet på vejen og holde bilen i et fast greb ved svingmanøvrer.

Inden døre er der plads til fem personer, men bilen kan også bestilles med fire enkeltsæder. Her er digital instrumentering med storskærme, ambient belysning med mulighed for 64 forskellige farver og et stort panorama-glastag, der løber i det meste af bilens længde.

Bagagerummet kan klare pæne 632 liter. Luftaffjedringen betyder, at bilen også kan sænke sig 50 millimeter, så det er lettere at få ting om bord, mens højden kan hæves med 45 millimeter i terræn.

Med hundevasker

De, som vil mere, kan blandt andet bestille en ”kæledyrs-pakke”, som indeholder en transportabel vaskemaskine, som kan rense en mudret hund efter en luftning, mens en ”sne-pakke” naturligvis indeholder støvlevarmere.

Men man kan skam også sætte kryds ved udstyr som et integreret våbenskab. De mere traditionelle kan vælge klassisk komfort-udstyr i dette segment som champagnekøler eller cigarkasse. Noget, som agent 007 helt sikkert ville påskønne.

V8-motoren, der stammer fra Mercedes-AMG, kommer dog ikke til at stå alene. Aston Martin skulle også have en plug-in-hybrid og rent elektrisk version på tegnebrættet, hvilket lyder fornuftigt set i lyset af tidens miljøkrav.

I England starter priserne fra 158.000 pund, hvilket svarer til 1,38 millioner kroner. Det er dog svært at oversætte til danske afgifter - men gang med cirka tre.

Den fem meter lange bil har som udgangspunkt fem sæder, men den kan bestilles med fire enkeltsæder. Foto: Aston Martin
Den fuldt digitale instrumentering spiller sammen med den luksuriøse indretning. Foto: Aston Martin
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Biler

Kia udvider paletten af plug-in-hybrider

Sydfyn For abonnenter

Problemer på hotel kom bag på bestyrelse og ejer: - Der er ikke er nogen, der har fortalt os det

Annonce